Berlingske Business
17:42

Så godt som uændret afslutning på negativ uge

FILES-US-STOCKS-MARKET-OPEN
Foto:

Der var så godt som ingen bevægelse på Wall Street fredag, hvor blandede økonomiske data blev skubbet i baggrunden af centralbankchef Janet Yellen, der i en tale signalerede, at Federal Reserve er villig til at lade økonomien køre varm for så at hæve renten.

Centralbankchefens bemærkninger gav tilbagefald i aktiemarkedet, der neutraliserede de indledende kursstigninger.

S&P 500-indekset lukkede med et marginalt plus under 0,5 point i 2132,98. De tunge aktier i Dow Jones kravlede 0,2 pct. højere til 18.138,38, mens Nasdaq-papirerne lukkede med en minimal gevinst under 1 point i 5214,16.

Omsætningen lå som de foregående dage langt under normalen på såvel New York Stock Exchange som Nasdaq-børsen.

Med fredagens næsten uændrede marked er S&P 500-indekset faldet 1 pct. set over hele ugen. Dow Jones-papirerne er droppet 0,6 pct., mens Nasdaq-indeksets selskaber har givet et negativt afkast på 1,5 pct. i løbet af de fem dage.

Janet Yellen sagde på en konference i Boston, at der findes "plausible måder" at køre økonomien varm på i et stykke tid, da det kan reparere nogle af de skader på væksten, som er forvoldt under recessionen. Det tolkes som en indikation af Yellens vilje til langsomt at stramme pengepolitikken, selv om inflationen når eller overgår centralbankernes mål.

»Hendes kommentar om "plausible måder" at køre økonomien varm på i et stykke tid, gjorde modstanderne af stramninger glade. Men jeg tror, onsdagens referat (af det seneste pengepolitiske møde, red.) har sluppet katten ud af sækken, når det gælder, hvor tæt Fed er på at hæve renten. Konklusionen er, at en renteforhøjelse i december ligner en færdig aftale under forudsætning af, at der ikke sker noget af seismisk karakter,« vurderer aktiechef Larry Peruzzi fra Mischler Financial Group i Boston over for Bloomberg News.

Fra den økonomiske statistik var detailsalget i USA helt som ventet i september, hvilket også var tilfældet, når bil- og benzinsalget holdes udenfor.

Og producentpriserne steg en anelse mere end ventet på såvel måneds- som årsbasis, hvilket også viste sig i priserne eksklusive fødevarer og energi.

Til gengæld faldt forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan markant i september, hvor analytikere havde ventet en fremgang.

FINANSAKTIER I TOPFORM

Det var den regnskabsaktuelle finanssektor, der ikke overraskende blev topscorer blandt de 11 sektorer i S&P 500.

En blanding af udsigt til højere renter og dermed forventning om bedre indtjening og hæderlige kvartalsmeddelelser fra blandt andet Citigroup, JPMorgan og Wells Fargo resulterede i en samlet stigning i segmentet på 0,5 pct.

Også it-papirerne havde en rimelig dag med en samlet stigning på knap 0,5 pct. efter en stigning i Microsoft på 0,9 pct., mens Apple lukkede 0,6 pct. højere.

I den modsatte ende lå forsyningssektoren og sundhedssektoren med fald på 0,6 pct. og 0,7 pct.

Mandag morgen er aktiemarkederne i Fjernøsten overvejende positive. De amerikanske aktiefutures ligger samtidig med kursfald i størrelsesordenen 0,2 pct. efter indledende drop på 0,4 pct.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen