Berlingske Business

Ryanair lander godt regnskabsår trods 20.000 aflysninger

PORTUGAL-INFRASTRUCTURE/
Omsætningen hos lavprisflyselskabet Ryanair steg ti procent trods adskillige aflysninger, viser regnskabet. /REUTERS/Rafael Marchante Foto:

Omsætningen hos lavprisflyselskabet Ryanair steg ti procent trods adskillige aflysninger, viser regnskabet.

Ryanair har offentliggjort sit årsregnskab efter et efterår, hvor selskabet måtte aflyse adskillige afgange.

Alligevel oplyser selskabet, at virksomhedens nettoresultatet er steget med ti procent fra 2017-2018.

Dog forventer selskabet et fald i overskuddet i år på grund af stigende oliepriser.

Det gode resultat i 2017-2018 skyldes en stigning på ni procent i antallet af passagerer, hvilket fik nettoresultatet til at løbe op i 10,8 milliarder kroner.

Særligt vokser Ryanair i Tyskland, Italien og Spanien, oplyser selskabet.

Overskuddet fra billetsalget kommer til trods for, at selskabet har været nødt til at sætte billetpriserne ned, fremgår det af regnskabet.

Selskabet oplevede et "fald på tre procent i billetpriser, i et år med overkapacitet i Europa, der førte til et dårligere prismiljø, stigende brændstofpriser og et forsøg på at komme sig efter ledelsesfejl i september 2017", skriver selskabets administrerende direktør Michael O'Leary.

Efteråret 2017 bød på aflysning af omkring 20.000 afgange. Det skyldtes, at selskabet havde lavet en fejl, så man ikke havde piloter nok til efterårs- og juletrafikken.

Ryanair, hvis arbejdsforhold ofte er genstand for kritik, blødte samtidig piloter til konkurrenterne.

Selskabet lokkede sine piloter med store bonusser for at droppe deres ferie, men de var ikke interesserede.

Det medførte, at Ryanair ad flere omgange måtte varsle, at man aflyste planlagte flyvninger.

I december opgav Ryanair derefter et årtier gammelt princip om ikke at anerkende fagforeninger.

I det kommende år forventer Ryanair et fald i omsætningen på grund af de stigende oliepriser, men selskabet regner fortsat med at kunne tiltrække flere passagerer.

Ryanair forventer, at trafikken vokser med syv procent.

/ritzau/AFP

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen