Berlingske Business

Rutinerede fagforeningsfolk vil fylde Dennis' store sko

FOA vælger onsdag en afløser for populære Dennis Kristensen. To erfarne kvinder fra fagbevægelsen stiller op.

København. Et par store sko bliver snart ledige i fagforbundet FOA.

Formand Dennis Kristensen, kendt for hyppige optrædener og klar tale i medierne, træder tilbage efter 16 år.

Han høster ros for sin evne til at trænge igennem og sætte dagsorden. Han er samtidig den forhandler fra OK18-forløbet, som flest danskere kalder kompetent og troværdig ifølge Avisen.dk.

Han er samtidig en, der kan irritere de andre topfolk i fagbevægelsen - og arbejdsgiverne - når han går enegang for at tale sine medlemmers sag.

Så nu, hvor FOA's 180.000 sosu'er, pædagoger og serviceansatte skal have en ny formand, er der en tung arv at løfte. Både fagligt og mediemæssigt.

Mona Striib meldte sig først som potentiel afløser. Den 57-årige aarhusianer har været ved Dennis Kristensens side som næstformand i FOA gennem de sidste 14 år. Hun er altså inde i alle fagforbundets kringelkroge og har været med til at lægge linjen.

- Jeg har et rigtigt godt kendskab til organisationen, og hvor vi er, og jeg er dybt inde i de beslutninger, vi traf på sidste kongres. Og jeg tror, at jeg kan skabe den nødvendige samling i organisationen, siger Mona Striib.

Hendes mærkesag er at skaffe bedre arbejdsvilkår, sikre retten til fuldtidsarbejde og generelt skabe respekt om FOAs medlemmer og den vigtige rolle, de udfylder.

- Vi må ikke tro, offentligt ansatte er en hyldevare, som man kan skrue op og ned på som en maskine. Det er mennesker, der hver eneste dag passer på os andre, og de er det kit, der får velfærdssamfundet til at hænge sammen, siger Mona Striib.

I februar meldte Nanna Højlund sig som modkandidat. Hun har også været nær toppen af FOA med ti år som forbundssekretær. Siden 2015 har hun været næstformand i LO og blandt andet en hyppig stemme i ligestillingsdebatten.

- Jeg vil fortsætte kampen for ligeløn. Så er der rigtig meget at gøre med at sikre medlemmerne retten til fuldtidsarbejde og se på det arbejdspres, der gør, at man bliver slidt op af sit job, siger Nanna Højlund om sine mærkesager, som også tæller et opgør med de såkaldte gule fagforeninger.

Samtidig slår hun fast, at FOA ikke skal gå efter en Dennis Kristensen-klon.

- Der er rigtig mange stærke stemmer i FOA ud over Dennis, så dem skal man stå sammen med. Og så skal man være sig selv, for der kommer ikke en ny Dennis, siger Nanna Højlund.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen