Berlingske Business
17:42

Ruslands syvenderigeste på opkøbstogt: Byder højt beløb for DONGs sorte guld

Fridman
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik.

Vi skal til Mexico, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mærsk-topchef Søren Schou er taget sammen af sted for at sende et frihandelssignal til de amerikanske naboer. Og så skal vi til noget så eksotisk som Amager, hvor balladen om en skibakke har taget en ny dramatisk drejning.

Først vender vi dog blikket mod en russisk rigmand på opkøbstogt i Danmark.

1
Oligark byder på DONGs olie og gas

Den russiske mangemilliardær Mikhail Fridman vil have fingrene i Danmarks olie- og gasreserver. Via sit olieselskab DEA har russeren således budt på DONG Energys olie- og gasaktiviteter, erfarer Børsen fra flere kilder med indsigt i forløbet.

Østre Landsret afsiger dom i en sag om kursmanipulation mod Øs

Kilderne fortæller, at Fridmans bud er så højt, at han har lagt pres på andre interesserede købere, herunder A.P. Møller-Mærsk, der har forhandlet om at fusionere DONGs olie- og gasforretning med Maersk Oil.

»Han lægger nogle høje bud ind på DONGs aktiver, hvilket skaber nogle forventninger. Han er på mange måder på banen, og det gør, at billedet er blevet lidt anderledes,« siger en kilde til avisen.

Som Berlingske Business tidligere har skrevet, har Mikhail Fridman gennem længere tid været interesseret i at købe DONGs gas- og olieforretning. Derudover har Berlingske Business beskrevet, hvordan dele af to danske oliefelter i Nordsøen, Nini og Cecilie, risikerer at ende i hænderne på den russiske milliardær.

mikhail

Men selv om russeren nu angiveligt skulle have budt 25 pct. højere for at erhverve sig DONGs olie- og gasaktiviteter, end nogle af de andre konkurrenter, er det langt fra sikkert, at han får lov til at købe DONG-aktiviteterne. Grundet sin fortid som russisk oligark med en række retslige efterspil i bagagen er han før blevet nægtet ejerskab af britisk olie.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Intern mail afslører: Danske Bank var advaret om hvidvask

Og så til den såkaldte hvidvask-sag, hvor nye, potentielt giftige oplysninger kommer frem. Berlingske er i besiddelse af en intern mail fra Danske Bank, som viser, at alarmklokkerne allerede kimede i foråret 2013 - altså længe før banken efter eget udsagn i 2014 opdagede problemerne og lukkede ned for de mistænkelige kunder.

Thomas Borgen

Det er blot to uger siden, at Danske Banks topchef, Thomas Borgen, stod og sagde, at banken reagerede »klart og tydeligt«, da banken opdagede problemerne i 2014. Men mailen viser altså, at banken allerede året før blev advaret om problemer med hvidvask.

Læs advarslen i den interne mail her.

3

Drama på Amager Bakke

Det skandaleramte skibakkeprojekt Amager Bakke er undervejs løbet ind i massive problemer, og det vil nu få konsekvenser for adm. direktør Ulla Röttger, skriver Finans. Direktøren har ifølge mediet mistet sin opbakning, og et nyt flertal i bestyrelsen har således besluttet at sende hende ud i kulde.

Baggrunden er et stemmeskifte i bestyrelsen, hvor Hvidovre og Dragør kommuner nu bakker op omkring de to store ejerkommuner København og Frederiksberg, der tidligere forgæves har forsøgt at skabe et flertal for at fyre Ulla Röttger.

»Jeg er lidt ærgerlig over, at vi skal skifte direktør på det her tidspunkt. Men jeg synes, at det er uholdbart, at have en direktør, som fremadrettet vil få rigtigt svært ved at samarbejde med de to største ejerkommuner,« forklarer bestyrelsesmedlem Steen Ørskov Larsen fra Hvidovre Kommune.

4

Løkke og Schou sender klart signal til Trump

Signalet var ikke til at tage fejl af, da den danske statsminister og Mærsks topchef onsdag stod skulder ved skulder ved APM Terminals lyseblå containere i Lázaro Cárdenas med Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto.

»Vore to lande, Danmark og Mexico, er dybe tilhængere af frihandel. Vi insisterer på, at det skaber vækst. Man skal ikke opbygge nye handelsbarrierer, men nedbryde de eksisterende,« sagde Løkke ifølge Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder.

06BUSThomas-Borgen-151611.jpg

En lignende støtte kom fra Maersk Groups adm. direktør, Søren Skou:

»Vi investerer 900 mio. dollar, fordi vi har tillid til Mexicos fremtid,« sagde Mærsk-topchefen.

5

Nyt realkreditselskab får det svært

Som vi skrev i onsdagens Business-overblik arbejdes der på højtryk på at etablere et kunde­ejet realkreditinstitut. Men det kan blive op ad bakke at skaffe den ­nødvendige kapital, vurderer eksperter over for Berlingske.

Dels er der mange omkostninger og kapitalkrav forbundet med at være real­kreditinstitut. Samtidig er den rene real­kreditforretning ikke noget, man tjener særligt mange penge på. Alligevel har formand for foreningen Boligejernes Realkredit tiltro til, at de kan få midler fra pensionskasser, forsikringsselskaber og velhavere, der har likviditet i overskud. Læs eksperternes vurdering her.

Det sker i dag

  • Flyselskabet Norwegian præsenterer passagertal for marts kl. 08.00.
  • Samme tidspunkt kommer ingredienskoncernen Chr. Hansen med halvårsregnskab for 2016/17.
  • Danmarks Statistik fremlægger kl. 09.00 tal på antallet af konkurser og tvangsauktioner i marts.
  • Kl. 10 løfter Coop sløret for, hvordan salget i kæderne Brugsen, Fakta, Kvickly og Irma gik i 2016.
  • Vestas holder generalforsamling i Crowne Plaza Copenhagen Towers i København kl. 13.00.

Det sker på markederne

De asiatiske aktier falder torsdag, hvor risikoappetitten er blevet skudt ned af forventninger om, at Federal Reserve starter med at reducere centralbankens enorme beholdninger af aktiver senere på året, skriver Ritzau Finans.

Investorerne er også på vagt for et potentielt sprængfarligt møde mellem USAs præsident Donald Trump og hans kinesiske kollega, Xi Jinping - det første mellem verdens to mest magtfulde topledere.

  • Nikkei 225 i Tokyo: -1,6 pct.
  • Topix i Tokyo: -1,7 pct.
  • Shanghai Composite i Kina: +0,1 pct.
  • ASX i Sydney: -0,5 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen