Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Rigsrevisionen kritiserer milliondyr fyring af skattechef

Peter Loft
Forløbet omkring fyringen af tidligere departementschef Peter Loft kritiseres nu af Rigsrevisionen. Foto:

Den langvarige fyringssag af skatteministeriets forhenværende departementschef Peter Loft endte med at koste staten 12,3 millioner kroner. Det var manglende sparsommelighed med skattekroner, lyder kritikken nu.

Danmarkshistoriens formentlig længste afskedigelsessag sluttede i april måned i år.

Da fratrådte forhenværende departementschef Peter Loft formelt stillingen som departementschef i Skatteministeriet. En stilling som han reelt havde forladt flere år tidligere.

Men efterspillet fra den opsigtsvækkende fyringssag, der havde sit udspring i den kontroversielle skattesag mod tidligere statsminister Helle Thorning Schmidts mand Stephen Kinnock, er endnu ikke helt slut.

Således kritiserer Rigsrevisionen i skarpe vendinger håndteringen af fyringssagen, der endte med at koste staten hele 12,3 millioner kroner.

Kritikken fra Rigsrevisionen kommer i den netop offentliggjorte beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015. Her kritiseres Moderniseringsstyrelsen, der varetager ansættelsesforholdene for statens topembedsmænd, for »manglende sparsommelighed ved betaling til Skatteministeriets tidligere departementschef«.

Peter Loft

På grund af Stephen Kinnocks skattesag blev Peter Loft sendt hjem fra Skatteministeriet i marts 2012 med fuld løn. Det var han indtil april 2016, mens daværende skatteminister Thor Möger Petersen allerede i maj 2012 udnævnte Jens Brøchner til ny permanent departementschef. Dermed havde Skatteministeriet to øverste chefer på lønningslisten i næsten fire år, hvoraf den ene dog ikke måtte møde på arbejde. Efter den formelle fratrædelse i april i år modtager Peter Loft de næste tre år en såkaldt rådighedsløn.

»Ministerens beslutning medfører, at den tidligere departementschef modtager løn som departementschef i samlet 7 år uden at fungere som departementschef. Rigsrevisionen kan konstatere, at den tidligere departementschef få måneder før sin fratrædelse modtog et ekstraordinært pensionstilskud på 450.000 kr. som et engangsbeløb efter aftale med Moderniseringsstyrelsen,« skriver Rigsrevisionen og tilføjer:

»Moderniseringsstyrelsen har dermed på vegne af Skatteministeriets departement påført staten en udgift, uden at der har været en forpligtelse hertil, og uden at der er udsigt til, at staten får en egentlig modydelse for udgiften.«

06BUSPeter-Loft-forlader-mi.jpg

Ifølge Peter Loft blev de 450.000 kroner udbetalt som en slags kompensation i forbindelse med, at han blev tilbudt en anden stilling i staten i en lavere lønramme.

»Stillingens indhold var ifølge referaterne fra møder mellem Moderniseringsstyrelsen og departementschefens advokat ikke interessant for den tidligere departementschef, og tilbuddet blev derfor afslået. Rigsrevisionen finder, at Moderniseringsstyrelsen burde have overvejet, om flere stillinger kunne have været relevante for at undgå betaling af rådighedsløn i 3 år,« skriver Rigsrevisionen og tilføjer:

»Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Moderniseringsstyrelsen på vegne af Skatteministeriet i højere grad burde have udvist sparsommelighed både i forhandlingen af det ekstraordinære pensionstilskud på 450.000 kr. og ved at tilbyde mere end én stilling som alternativ til rådighedsløn.« 

I 2014 konkluderede Skattesagskommissionen, der skulle kulegrave ministeriets behandling af statsministerparrets skattesag, at Peter Loft havde været for tæt på behandlingen af deres skattesag, men at han ikke havde begået magtfordrejning. En frikendelse, mener han selv:

«Det var fire år som hjemsendt, hvor jeg hverken vidste om jeg var købt eller solgt for til sidst at blive fyret uanset kommissionens afgørelse. Hvis det her er prisen for en frifindelse, så er jeg glad for, at jeg ikke blev dømt ,« siger Peter Loft.

Han mener, at de 450.000 kroner, som Rigsrevisionen især slår ned på, blev udbetalt som en del af et forlig.

»Man lavede en konstruktion, hvor jeg blev fyret uanset hvad, da man ansatte en anden i min stilling. Den tekniske forklaring på de 450.000 kroner er noget i retning af, at jeg mistede noget pensionsrettighed på grund af, at jeg fratrådte tidligere. Men reelt var det for at sukre den bitre pille ind,« siger Peter Loft og tilføjer:

»Spørger du mig, så synes jeg ikke, at Moderniseringsstyrelsen har været ødsle. Jeg synes, at de har været rimelig barske. Hvis de havde fulgt reglerne for tjenestemænd, havde de tilbudt mig en stilling, der svarede til min tidligere. Nu benyttede man sig af en mulighed for at nedlægge min stilling og fyre mig i stedet. De 450.000 kr. er en - efter min mening - mindre kompensation for at slippe af med mig trods tjenestemandsreglerne.«

Moderniseringsstyrelsen peger i en mail til Berlingske på, at fyringen af Peter Loft var »en langstrakt og kompleks sag« uden fortilfælde.

»Det måtte blandt andet indgå i overvejelserne, at alternativet til en mindelig løsning på basis af en aftale med Peter Loft kunne blive en dyr og langvarig retssag. Det omtalte beløb til Peter Loft var et pensionstilskud til hans pensionsordning og altså ikke et beløb, han fik udbetalt. Moderniseringsstyrelsen vurderer, at den valgte løsning under de foreliggende omstændigheder samlet set var både hensigtsmæssig og omkostningseffektiv,« skriver styrelsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen