Berlingske Business
11:15Svensk storbank falder på børsen trods god indtjening

Rigmandsklub med Danmarks rigeste kvinde vil gafle familievirksomheder

business
Hanni Toosbuy Kasprzak er blandt de investorer, der vil investere i mellemstore virksomheder.

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du begynder din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen

VLAK-regeringen opgiver at hæve pensionsalderen, danske topchefer optrapper jagten på udenlandsk arbejdskraft og Zealand Pharma vil udfordre Novos fede fidus.

Sådan lyder overskrifterne i ugens første nyhedsoverblik fra Berlingske Business, hvor vi lægger ud med historien om en ny eksklusiv investeringsklub, der skal opkøbe mellemstore danske virksomheder.

Rigmandsklub med Danmarks rigeste kvinde vil gafle familievirksomheder

Jens Heimburger, der i snart 12 år har drevet investeringsselskabet Dansk Generationsskifte, har stiftet en eksklusiv investeringsklub, der skal opkøbe mellemstore danske virksomheder.

Det skriver Børsen.

»Der er rigtigt mange gode virksomheder derude, som ligger og tjener 5-10 mio. kr. om året, og som står over for et generationsskifte. De meget store prisstigninger, man har set på selskaber, gælder først og fremmest væsentligt større virksomheder,« siger Jens Heimburger til Børsen.

Den eksklusive skare af investorer tæller blandt andre Danmarks rigeste kvinde, Ecco-milliardæren Hanni Toosbuy Kasprzak og hendes børn, og robotrigmanden Enrico Krog Iversen, der tjente en formue på salget af Universal Robots i 2015.

Bitcoin slår kursrekord

Den digitale valuta, Bitcoin har i weekenden slået kursrekord, og er nu mere værd en guld. Lørdag passerede Bitcoin-kursen 2.000 dollar for første gang nogensinde efter en øget efterspørgsel fra japanske og kinesiske investorer.

Det skriver Finans.dk.

Søndag fik den digitale valuta yderligere vind i sejlene og ligger mandag morgen i kurs 2.129.

I starten af april erklærede Japan Bitcoin for en juridisk valuta, og landet har de seneste dage tegnet sig for op mod 55 pct. af handelsandelen, skriver Finans.

Bitcoin har det med at tiltrække interesse fra investorer i perioder, hvor der er usikkerhed og uro på markederne, som det var tilfældet i sidste uge, hvor uroen har centreret sig om USAs præsident Donald Trump.

Danske topchefer i optrapper jagten på akademikere i udlandet

Stadigt flere virksomheder går efter at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, og det er særligt akademikerne, der er efterspørgsel efter, viser en ny analyse fra Lederne.

Det er YouGov, som for Lederne har spurgt 1.881 ledere om deres forventninger til fremtiden. Blandt de adspurgte ledere regner 24 pct. med, at de vil rekruttere arbejdskraft fra udlandet i løbet af det næste halve år. Tilbage i efteråret 2013 var det kun 11 pct., der var på jagt efter udenlandsk arbejdskraft.

»Man har set, at udenlandsk arbejdskraft fungerer godt i Danmark. Vi er ikke blevet mindre internationale de senere år. Vi er tværtimod blevet mere og mere internationale. Fordelen er, at ved at rekruttere udenlandsk arbejdskraft kan vi undgå nogle af de flaskehalse, vi så i 00erne,« siger Svend Askær, der mener, at Danmark slet ikke kan undvære den udenlandske arbejdskraft, hvis vi fortsat skal have vækst.

Læs mere her.

Zealand vil udfordre Novos supermolekyle mod fedme

Danske Zealand Pharma vil ind på det lukrative marked for fedmemedicin, og tidlige studier viser, at Zealands medicinkandidat ser skarpere ud end det molekyle, som Novos succesfulde fedmemiddel bygger på, lyder det fra Zealand-topchef.

I samarbejde med den tyske familie­virksomhed Boehringer-Ingelheim, der er på størrelse med Novo Nordisk, satser Zealand på at komme ind på et marked, som især i USA rummer et næsten ubegribeligt potentiale.

Der er lang vej endnu til markedet for Zealand og den tyske partner, men ifølge Britt Meelby Jensen viser de prækliniske studier overbevisende vægttab.

Hvis Zealand kommer hele vejen til målstregen med sit middel, vil selskabet med garanti komme i skarp konkurrence med Novo Nordisk, som sidder tungt på det afgørende amerikanske marked. Novo lancerede for godt to år siden sit første fedmemiddel, Saxenda, i USA – med stor succes. Fra 2015 til 2016 steg salget af Saxenda med 245 pct.

Læs mere her.

Løkke dropper at hæve pensionsalderen

Danskernes pensionsalder bliver alligevel ikke hævet med seks måneder fra 67 til 67,5 år, som regeringen ellers havde ønsket.

VLAK-regeringen dropper således forslaget, da der ikke kan findes opbakning i Folketinget.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til DR Nyheder.

»Et bredt flertal, som også omfatter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, har allerede besluttet, at pensionsalderen skal stige gradvist, når danskerne lever længere. I dag lever vi længere end vi regnede med, og samtidig mangler der ledige hænder. Derfor ville det være fornuftigt at justere forliget for at skabe større lighed mellem generationerne og sikre vores fremgang og velstand,« siger Lars Løkke Rasmussen.

»Det er dog overordentligt svært at se, at der kan samles bred opbakning til det. Regeringen har derfor besluttet, at de planer, som vi præsenterer om en uges tid, ikke vil indeholde det element,« siger statsministeren.

Det sker i dag

I dag er der eurogruppemøde i Bruxelles og kvartalsregnskaber fra DAB og Aarsleff.

  • Kl 9.00: Danmark: Detailsalg, apr
  • Kl 16.00: USA: Formand for Federal Reserve i Philadelphia, Patrick T. Harker, holder tale
  • Kl 16.30: Formand for Federal Reserve i Minneapolis, Neel Kashkari, holder tale

Det sker på markederne

Stigende oliepriser skubber de asiatiske aktiemarkeder op mandag, da håbet om en forlænget aftale mellem Opec og flere andre olieproducerende lande om reduktion af olieproduktionen vokser. Håbet er, at aftalen vil blive forlænget med yderlig ni måneder.

Det skriver Ritzau Finans.

Det er især de energirelaterede selskaber, der har medvind i Asien. Det statsejede kinesiske olie- og gasselskab CNOOC, der er noteret på børsen i Hong Kong, stiger med 1 pct., PetroChina er oppe med 1,7 procent, mens Woodside Petroleum ligger med et plus på 1,6 pct. i Sydney.

I Japan stiger Nikkei 225- og Topix-indekset med 0,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks er oppe med 0,9 pct. China Shanghai Composite falder 0,2 pct.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen