Berlingske Business

Revisorer kræver åbenhed i ankenævn

Der skal være mere åbenhed i skatteankenævnene. Hvert ankenævn skal offentliggøre, hvor lang tid de

er om at behandle en klage. Kun på den måde kan man få den nødvendige konkurrence mellem ankenævnene,

så sagsbehandlingstiderne kan blive bragt ned.



Gennemsnitstal for samtlige af landets 220 skatteankenævn viser nemlig,

at det for 20 pct. af sagerne tager mere end et år, inden klagerne er afgjort. Blandt andet fordi der er knyttet et ankenævn

til næsten alle landets kommuner.



Det giver et mylder af små ankenævn, der kun er samlet til møder få

gange om året, og en lang sagsbehandling er en meget naturlig følge.



Foreningen af Registrerede Revisorer mener

på den baggrund, at debatten om en ændret kommunalstruktur på skattesiden skal ende med en model, der kan behandle

klager i et langt hurtigere tempo.



- Det er forkasteligt, at det skal tage over et år at få svar på en klage. Det

er meget lang tid at vente for den enkelte, og der skal gøres noget for at få den sat ned.



- Det kan ske ved at

slå en stor del af ankenævnene sammen og måske komme helt ned på 16. Samtidig skabe større åbenhed

om sagsbehandlingstiderne i hvert enkelte nævn, siger faglig chef i FRR, Henrik Friis, der fremhæver, at målsætning

bør være, at sagerne er behandlet færdig inden der er gået tre måneder.



Det er kun tilfælde

for omkring 20 pct. af sagerne. Ved over halvdelen af klagerne tager det mere end et halvt år, inden afgørelsen er faldet,

viser tal fra Skatteministeriet.



Tanken om den større åbenhed støttes umiddelbart af Venstres skattepolitiske

ordfører Peter Christensen.



- Borgerne skal kunne se, hvor langt deres sag er kommet. Hvis en offentliggørelse

af alle sagsbehandlingstider kan fremme ekspeditionen, lyder det som en god ide, siger Peter Christensen.

Skæres

mere ned

Klager til ankenævnene kan komme fra private personer, selvstændige og hovedaktionærer, og for at få

sagerne behandlet hurtigere har der siden september sidste år været oprettet 16 centre landet over, som skal fungere som

sekretariater for kommunernes ankenævn.



Målsætningen for centrene hedder, at der skal være et forslag

til en afgørelse for 60 pct. af sagerne inden fire måneder. Når der er gået seks måneder skal 90 pct.

af sagerne have samme status.



- Men der er stadig nogle steder i landet med nogle meget små ankenævn. Det forlænger

sagsbehandlingen, men det kan man ikke laste sekretariaterne for. Som statsligt organ kan de ikke styre de folkevalgte, siger kontorchef

i ToldSkat, Michael Bjørn Hansen.



For at løse det problem arbejder Kommunernes Landsforening på at få

skåret antallet af ankenævn ned fra 220 og til 50.



Peter Christensen vil ikke lægge sig fast på noget

tal endnu.



- Arbejdet med sekretariaterne skal have tid til at lande. Vi har sat noget i gang på området, og det

skal vi have til at passe sammen med ligningsopgaven, siger Peter Christensen.



Skatteankenævnene får mellem 12.000

og 14.000 klager om året.



I omkring 35 pct. af sagerne får borgerne helt eller delvist medhold.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen