Berlingske Business

Revisionshus får millionbøde efter britisk skandale

AUTO-PRIX-F1-MONACO-MCO - 2018
Milliardæren og erhvervsmanden Phillip Green (tv.) i Monaco i 2013. Siden da er hans renommé sat over styr i en enorm erhvervsskandale. Boris Horvat/Ritzau Scanpix

PwC har fået en stor bod grundet sin mangelfulde revision af kæden BHS, der kollapsede i 2016.

København. Tøj- og husholdningskæden BHS' kollaps i 2016 er en af de største skandaler i britisk erhvervshistorie.

Onsdag har det globale revisionshus PwC fået en stor bøde af Financial Reporting Council for sin mangelfulde revision af selskabet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kollapset af BHS sendte over 10.000 medarbejdere på gaden og blev af det britisk parlamentet erklæret som eksponent for "kapitalismens værste side".

- Vi erkender og accepterer, at der har været alvorlige mangler i revisionsarbejdet, og at det er vigtigt, at vi tager ved lære af hændelsen.

- Vi er kede af, at vores arbejde var langt under den professionelle standard, som er forventet af os, skriver PwC i en kommentar.

Bøden lyder på 10 millioner pund, 84,5 millioner kroner. Den er dog reduceret grundet samarbejde.

Tidligere partner i PwC Steve Denison har derudover fået en bøde på 500.000 pund. Han må ikke virke som revisor de næste 15 år.

Skandalen begyndte at rulle, da den tidligere ejer af BHS Sir Phillip Green i 2015 solgte den videre til Dominic Chappell for et pund. Kæden gik ikke længe efter konkurs med et hul i pengekassen på 571 millioner pund.

Samtidig var der ikke betalt nok ind til pensionsordningen for selskabets ansatte, og 11.000 ansatte blev fyret.

- Sir Phillip Green trak systematisk hundreder af millioner pund ud af BHS, betalte meget lidt skat og gjorde sig selv og sin familie fantastisk rige.

- Samtidig efterlod han selskabet og pensionsordningen så svage, at et kollaps var uundgåeligt, konkluderede en rapport fra det britiske parlament i 2016.

Undersøgelsen af PwC er startet, da revisionsfirmaet skrev under på, at BHS var levedygtig - Going Concern - i 2015.

Bøden har ifølge Reuters fået flere politikere til at bede Financial Reporting Council om flere informationer. Financial Reporting Council er blevet beskyldt for at være for langsommelige og for lempelige i sin kontrol af erhvervslivet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen