Berlingske Business

Retsopgør om swap-aftaler breder sig som en steppebrand

frankfurt
Deutsche Banks hovedsæde i Frankfurt. Banken er senest ved en italiensk domstol i forrige uge sammen med tre andre storbanker kendt skyldig i groft bedrageri i en swap-sag anlagt af bystyret i Milano. Foto:

Der er for alvor ved at komme gang i retsopgøret med bankerne om de højrisikable swap-produkter. I Italien er fire udenlandske banker i sidste uge dømt for groft bedrageri, og herhjemme er netop den første sag rejst mod en dansk bank.

Retsopgøret om de højrisikable renteswapprodukter breder sig som en steppebrand i disse uger over hele Europa. Senest har en italiensk domstol i forrige uge kendt fire storbanker, herunder Deutsche Bank, skyldige i groft bedrageri i en swap-sag anlagt af bystyret i Milano. Og det er en aldeles alvorlig dom. Bankerne skal tilbagebetale, hvad der svarer til 650 millioner kroner, og ni bankansatte har fået betingede domme på op til otte måneders fængsel.

Bankerne vil ganske vist anke dommen, men det har Deutsche Bank ellers ikke haft den store succes med. Forrige år tabte Deutsche Bank en swap-sag i den tyske højesteret, og flere danske advokater har tænkt sig at bruge den tyske doms skyts mod banker i swap-sager herhjemme.

Christian Schwarz-Hansen fra LEAD Advokatpartnerselskab har netop anlagt den første danske retssag på området på vegne af en tysk virksomhed mod en af Danmarks største banker, som dog ikke er navngivet. Ikke bare er kunden blevet for dårligt rådgivet, men banken har også, uden at informere kunden herom, sikret sig et skjult gebyr på 600.000 kroner i forbindelse med indgåelsen af swap-aftalen, lyder anklagen, som banken foreløbig ikke har bestridt.

Tabt væddemål på forhånd

»Det er komplet umuligt for kunden at gennemskue konsekvenserne af swap-aftaler, fordi de er så kompliceret konstrueret. Der er tale om et rentevæddemål, men kunden starter med et stort minus i forhold til banken, som på ingen måde er til at gennemskue. Og det gælder både i den tyske højesteretsdom og den sag, vi nu har anlagt herhjemme,« siger Christian Schwarz-Hansen.

Han understreger, at banken skal informere kunden om skjulte gebyrer i denne størrelsesorden, og især når der er tale om så komplicerede produkter, hvor kunden ikke har en chance for selv at opdage gebyret. Den store gevinst for banken, som kunden ikke kender noget til, betyder også, at banken er i en klar interessekonflikt, mener advokaten.

»Når der er så mange penge at tjene ved at sælge et swap-produkt, så har banken en interessekonflikt, fordi den vil hælde mod at sælge dette produkt. Og kunden skal oplyses om denne interessekonflikt. Var kunden blevet det, så ville man næppe have indgået aftalen, og derfor bør kunden stilles som om, at aftalen aldrig var blevet indgået,« siger Christian Schwarz-Hansen.

Masser af sager

Christian Schwarz-Hansen får flere og flere henvendelser fra virksomheder i forbindelse med swap-aftaler, og hele 48 virksomheder har tilmeldt sig en række informationsmøder om swap-sager i januar.

Han er dog langtfra alene. Også advokat Henrik Nielsen fra LRØ Advokaterne, der allerede har sikret flere landmænd millionforlig i swap-sager, fortalte til Berlingske Business i sidste måned, at sagerne vælter ind i øjeblikket, mens Thomas Schioldan Sørensen fra advokatfirmaet Rödstenen har fået mere end 50 henvendelser.

Thomas Schioldan Sørensen mener, at den tyske højesterets betragtninger kan komme til at danne præcedens for fastlæggelsen af dansk ret på området, blandt andet hvad angår bankernes oplysningspligt om interessekonflikten.

Den tyske højesteret, Bundesgerichtshof, understreger, at det i forbindelse med så komplekse investeringsprodukter skal sikres, at investoren har »det samme vidensniveau som den bank, der rådgiver ham, fordi det kun på den måde er muligt selv at træffe en ansvarlig afgørelse, om han vil acceptere det væddemål om renter, som tilbydes ham.«

Videre har Bundesgerichtshof fastslået, at den rådgivende bank skal oplyse om den negative markedsværdi, som den har indpasset i formlen til beregning af investors variable rentebetalingspligt, fordi den er »udtryk for en alvorlig interessekonflikt, og den indebærer en konkret fare for, at banken ikke alene i kundens interesse kommer med sin investeringsanbefaling.«

Omfanget er ukendt

I Italien er Milano kun den første af hele 600 kommuner, der vil retsforfølge bankerne. Ifølge den italienske centralbank har kommunerne tilsammen købt rente-swaps for intet mindre end 270 milliarder kroner, og det samlede tab for kommunerne på aftalerne vurderes at være knap 30 milliarder kroner. Og dertil skal så lægges tab på swaps solgt til virksomheder, der meget vel kan overstige tabet i kommunerne, for at få en ide om omfanget.

Herhjemme findes ingen opgørelse over omfanget af rente-swaps solgt til virksomheder og kommuner, men Nationalbanken opgjorde i 2010 omsætningen for rente-swaps til ikke-finansielle, danske kunder til godt en milliard kroner pr. bankdag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen