Berlingske Business

Renten ventes sænket torsdag

Renten ventes sænket torsdag - 1
Foto:

Både Danmarks Nationalbank og ECB ventes i morgen at sænke renten. Det sker for at puste liv i den for tiden meget svage europæiske økonomi, der står midt i den værste krisen siden anden verdenskrig.

I morgen, torsdag, 13.45 sænker chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Jean-Claude Trichet, med meget stor sandsynlighed renten. Det skridt ventes direktør for Danmarks Nationalbank, Nils Bernstein, at følge klokken 16.00.

De fleste venter, at renten hos ECB sættes ned med 0,5 procentpoint til 2,0 procent. Herhjemme er der imidlertid udsigt til en noget større rentesænkning på 0,75 procentpoint fra 3,75 til 3,0 procent.

Det er ECB’s styrelsesråd, der bestemmer, om renten skal ændres. Styrelsesrådet består ud over centralbankdirektørerne fra de 16 eurolande også af ECB’s seks mand store direktion, så det nu har 22 medlemmer, efter Slovakiet fra nytår blev medlem af euroklubben.

Alle medlemmer har én stemme
Alle medlemmer af styrelsesrådet har én stemme, og i tilfælde af stemmelighed, er Jean-Claude Trichet’s stemme afgørende. Samlet betyder det, at nationalbankdirektørerne fra selv helt små lande har samme indflydelse på, om renten skal op eller ned, som chefen for den tyske nationalbank, Axel Webel.

Det gælder, selv om der bor 82 millioner mennesker i Tyskland, og tilsammen bare 1,2 millioner på Malta og Cypern, der er de to mindste lande i eurosamarbejdet.

Cypern og Malta udgør kun 0,25 procent til eurozonens bruttonationalprodukt, mens Tyskland - som er Europas største økonomi - fylder hele 28 procent. Alligevel har Tyskland ikke mere at skulle have sagt, end de allermindste lande.

Der arbejdes dog hårdt på at ændre på dette stemmesystem, eftersom klubben af euro-lande har vokseværk, så der i princippet og på længere sigt kan komme til at sidde 33 personer i ECB’s styrelsesråd.

De nye stemmeregler skal afbalancere to hensyn mellem hinanden, nemlig ønsket om en mere effektiv beslutningsprocedure, og så ønsket om at små lande ikke får en uforholdsmæssig stor magt over store lande.

Derfor er der forslået et nyt system, hvor stemmer roterer fra møde til møde mellem landene. Når der er over 22 lande i medlemskredsen, er der lagt op til, at de økonomisk tunge lande deltager i 80 procent af alle afstemninger, mens de mellemstore lande kun deltager i omkring 70 procent.

De helt små lande må tage til takke med at deltage i halvdelen af afstemningerne i Styrelsesrådet, hvis de nye regler indføres.

Men denne gang skal der næppe stemmes i Styrelsesrådet. Der er bred enighed blandt alle medlemmer om, at renten skal ned. Inflationen er på det sidste faldet til under de to procent, der er ECB’s smertegrænse.

Samtidig peger pilen for den økonomiske aktivitet i euroområdet for tiden nærmest lodret nedefter. Så det er mere end 99 procent sikkert, at renten sænkes, efter stribevis af andre centralbanker fra både Storbritannien, USA, Japan, Norge, Sverige, Canada, Australien og andre steder også har gjort det samme på det sidste.

Højere rentesænkning herhjemme
Herhjemme kan Niels Bernstein sænke renten lidt mere end ECB, eftersom den danske krone på det sidste er blevet styrket over for euroen, og der er kommet masser af penge i den danske valutakasse.

Så med stor sandsynlighed vælger Danmarks Nationalbank i morgen at indsnævre rentespændet til euroområdet fra de aktuelle 1,25 procent til 1,0 procent. Det er dog fortsat en del mere end før finanskrisen brød ud, hvor den danske rente kun lå mellem 0,25 og 0,35 procent over den europæiske i lange perioder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen