Berlingske Business

Rentefælden er en tikkende bombe under landbruget

ARKIVFOTO 2009 af landmand der sprøjter sine marker- - Se RB 5/
Foto:

Begynder renterne på bank- og realkreditlån for alvor at stige, risikerer op mod hver fjerde af landets 11.000 heltidslandmænd at gå konkurs eller på anden måde for alvor at komme i problemer.

En tikkende bombe ligger under et af Danmarks største og vigtigste eksporterhverv, landbruget. Gruppen af landmænd, der er truet af konkurs, nærmer sig nu 2.000 på grund af udsigten til stigende renter på bank- og realkreditlån.

Som Berlingske Business tidligere har beskrevet, har omkring 1.700 forgældede landmænd en økonomi, der hænger i laser. Mere end halvdelen af dem er så dårlige til at tjene penge, at de vil gå konkurs, vurderer landbrugets videncenter SEGES. De resterende kan kun reddes, hvis de får økonomisk hjælp. Sådan er situationen, på trods af at landmændene i øjeblikket er hjulpet af en ekstremt lav rente. På den baggrund sparer landmændene årligt milliarder af kroner i renteudgifter i forhold til for blot fem år siden. På det seneste er renten dog begyndt at stige svagt, og det kan hurtigt kaste mange flere landmænd ud i store problemer.

»Hver gang renten stiger omkring én procent, vil 250 landmænd komme i gruppen af kriseramte landmænd,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i SEGES.

I beregningerne forudsættes, at renten på korte lån stiger godt én procent og renten på lange lån omkring 1,5 procent i forhold til det, landmændene ifølge de seneste regnskaber har finansieret sig til.

»Det er det, vi anser som et mere normalt renteniveau. Så længe renterne ikke bliver højere, vil der være en gruppe på godt 1.700 kriseramte landmænd, hvoraf en del har retning mod konkurs. Men hvis renten stiger endnu mere, kan det blive en tikkende bombe for endnu flere landmænd, der kommer i krise. Når en rentestigning på én procent vil betyde omkring 250 ekstra kriseramte landmænd i gruppen, så der vil være 2.000 i det røde felt med risiko for konkurs. Og stiger renten med to procent, snakker vi om næsten 500 flere,« siger Klaus Kaiser.

Dermed vil over 2.200 bedrifter ud af i alt 11.000 bedrifter være under ekstremt hårdt pres for at dreje nøglen om eller være tvunget til at sælge, før de går konkurs. Henrik Zobbe, direktør på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, er enig med Klaus Kaiser.

»Det meste af den gæld, landmænd har optaget op gennem nullerne, er optaget i variabelt forrentede lån. Renten er helt i bund og må nødvendigvis på et eller andet tidspunkt gå op. Rentefælden kan blive en bombe for landbruget, hvis det her virkelig accelererer med voksende rentestigninger. Når landbruget har så store gældsposter i variabelt forrentede lån, bliver det jo et problem. Især nu, hvor mange landmænd er så hårdt pressede. Mange risikerer derfor at blive skubbet ud over kanten,« siger Henrik Zobbe.

I år ventes f.eks. de store svineproducenter ifølge instituttet i gennemsnit på bundlinjen at få et underskud på godt 600.000 kr. Stiger renten bare en halv procent, bliver underskuddet godt 170.000 kr. større, viser prognosen for rentefølsomheden, som instituttet har foretaget.

Landmænd mister modet

Renteproblemerne kommer oven i, at afdragsfriheden over de næste år udløber for tusindvis af landmandsfamilier. Samtidig kæmper erhvervet med et svulmende bjerg af gæld på i alt 365 mia. kr., og flere og flere landmænd er ved at tabe modet på grund af elendige priser på produkterne. Priserne er på lavpunktet, bl.a. fordi Rusland boykotter fødevarer fra EU, og Kinas efterspørgsel er faldet. Dansk landbrugs to største driftsgrene, svine- og mælkeproducenterne kan således se frem til et underskud i år.

Ifølge Jens Schjerning, analytiker i AgroMarkets, et finansielt rådgivningsfirma med speciale i landbrug, vil en rentestigning i den lange rente ikke betyde det store for landbruget. Derimod er det stigninger i den korte rente, der vil ramme landmændene, da de i høj grad har lån med variabel rente. Han tror ikke på en snarlig stigning i den korte rente, men han slår samtidig fast, at landmændene under alle omstændigheder er i problemer.

»Lige nu er renten nul procent, så en dansk gennemsnitslandmand betaler kun administrationsbidrag til realkreditten og afdrager næsten ingen gæld til banken. Og han kan fortsat ikke bringe sin gæld ned,« siger Jens Schjerning,

Hvis man medregner bankgæld og anden gæld, har danske landmænd sat alt ind på variable lån, der udgør 90 pct. af hele gælden. Op mod 60 procent er lån med afdragsfrihed, så alt er også sat ind på afdragsfrie lån, ifølge Jens Schjerning. Han peger på, at afdragsfriheden for mange landmænd udløber i år og frem til 2022. Især i 2017-19 udløber mange af disse populære lån.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen