Berlingske Business

Rekrutteringsbureauer: Det lysner på jobmarkedet

15BUSrockwool1.jpg
Europæisk og dermed også dansk økonomi viser spæde tegn på bedring, og det kan smitte af eksport- og jobudsigterne. Her er der gang i arbejdet hos Rockwool i Hobro. Foto: Bo Amstrup

Det spirende opsving smitter af på rekrutteringsbranchen, som har fået mere travlt med at skaffe alt fra faglærte vikarer til salgsorienterede mellemledere.

De første tegn på det spirende opsving skinner nu også igennem til arbejdsmarkedet.

Ordrebøgerne er vokset i rekrutteringsbranchen, og netop det er et begyndende tegn på, at temperaturerne langsomt er begyndt at stige igen på det ellers så fastfrosne arbejdsmarked.

»Vi oplever virksomhederne som langt mere optimistiske, blandt andet ved, at de skal bruge flere folk til deres salgsafdelinger. Hvor vi de senere år har rekrutteret folk, der kunne hjælpe med at skære virksomhederne til i kanten, så oplever vi nu en tydeligt stigende efterspørgsel på salgs- og produktionsdirektører, der har fokus på vækst,« siger Ole Dahl Ingvardsen, direktør i headhunterfirmaet Flensby og Partners, som har eksisteret i godt ti år og årligt besætter omkring 300 stillinger for danske virksomheder. Også hos Mercuri Urval er den spirende vækst i gang med at sætte sine klare spor.

»Vi taler ikke om buldrende fremgang, men det seneste halve år har vi oplevet en lidt højere vækst end tidligere inden for det private område. Mange virksomheder føler, at det er tid til at satse på vækst nu frem for nedskæringer og tilpasninger. Det er en anden dialog, vi har med vores kunder,« siger adm. direktør Christian Kurt Nielsen.

Faglærte snart en mangelvare

Ikke kun mellemledere og specialister er i høj kurs. Den seneste måned har både byggeriet og industrien meldt om stigende aktivitet, og de store vikarbureauer som Adecco, Randstad og Manpower har alle oplevet en fremgang på mindst 20 procent i forhold til sidste sommer. Det er især faglærte i de to brancher, der er bud efter.

»På nuværende tidspunkt plejer virksomhederne at drosle ned på vikarer, som de har brugt til at lukke hullerne i sommerferien. I år ser vi det modsatte. Vi har kunder, som har booket vikarer helt frem til jul. Det kan for eksempel være virksomheder, der leverer betonelementer til byggeriet, og det kan være industrivirksomheder. Dygtige faglærte har ikke svært ved at få noget at lave,« siger Karin Brorsen, formand for Vikarbranchen i DI og direktør i bureauet Matchmind, der som resultat af de mange ordrer netop har åbnet et nyt kontor i Herning.

Stadig jobfest frem for lønfest

Mens opsvinget i første omgang ses i rekrutteringsbranchen, så er fagforeningerne noget mere forsigtige i deres skøn. Derfor er mantraet også fortsat jobfest frem for lønfest, og sådan bliver det formentlig også ved de forestående overenskomstforhandlinger til vinter.

»Vi ser nogle positive tegn, især på boligmarkedet, og der er heller ikke noget, der tyder på, at udviklingen i verden omkring os er så negativ, som vi har set før. Så der er grundlag for forsigtig optimisme, men beskæftigelsen er stadig langt fra det niveau, vores økonomi har potentiale til,« siger cheføkonom i LO Jan Kæraa.

Samme melding lyder fra 3Fs cheføkonom, Anita Vium. Begge understreger dog, at det er afgørende for beskæftigelsen at få opkvalificeret de ufaglærte og omskolet de ledige faglærte til brancher, hvor der er job at få, herunder byggeriet. En analyse fra COWI viste for nylig, at de store offentlige anlægsprojekter vil kaste op mod 87.000 job af sig de næste mange år.

»Vi arbejder i alle vores afdelinger med at få gjort de ledige klar til de store bygge- og anlægsprojekter, som går i gang om få år,« siger Anita Vium.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen