Berlingske Business

Rehab-messe ramme om Kina-succes

Ad snoede omveje ser Kinas etbarns-politik nu ud til at føre til en dansk erhvervssucces. I dag, tirsdag, gæster et halvt

hundrede kinesiske repræsentanter for en hastigt voksende kinesisk sundheds-og plejesektor årets Rehab-messe i Fredericia.




messen vil en håndfuld danske virksomheder bestyrke deres fremtidige samarbejde med de kinesiske provinsers hospitalsvæsen.

Det sker, når de i fællesskab med Shanghais sociale myndigheder sætter deres navne på et "letter of intent".

I det kinesiske samfund går udviklingen i retning af betydeligt flere ældre, samtidig med at den kinesiske etbarns-politik sætter

grænser for, hvor mange der er til at løfte forsørgerbyrden i familierne. Der er derfor grobund for en fremtidig

dansk erhvervssucces for den danske hjælpemiddelindustri, der satser målrettet på en professionalisering af den

kinesiske plejesektor.


- Aftalen med myndighederne i Shanghai er en slags afrunding på vores treårige rehabfremstød

i Kina, der har været støttet af Danmarks Eksportråd. Med aftalen forpligter de kinesiske parter sig til at indgå særskilte

aftaler med en håndfuld danske producenter, siger Leif Lytken, der er direktør i hjælpemiddelindustriens brancheforening,

Dansk Rehab Gruppe (DRG).


Seks danske virksomheder har allerede etableret de første nære relationer til et kinesisk

marked i kraftig opblomstring. Hos Ropox i Næstved har det allerede kastet en ordre af sig, og den 80 mand store virksomhed

sender nu en container afsted med eksempler på handicapvenlige møbler til brug på messer og i modelinstitutioner.


-

Da vi første gang var i kontakt med Shanghai Social Services havde vi ikke de store forventninger. Store fremstød tager

tid, men nu kan vi ikke undgå at synes, at det tegner rigtigt godt, siger international export manager in Ropox, Claus Wendelboe,

der slet ikke tør sætte tal på forventningerne hos producenterne, hvis andre provinser viser lige så stor interesse

som Shanghai har gjort det.


Syv pct. eller syv millioner af den en milliard store kinesiske befolkning lever med et handicap.

10-12 pct. af kineserne er over 60 år. Det har skabt løftede øjenbryn hos en del af Dansk Rehab Gruppes 85 medlemmer, omend

2/3 af producent-medlemmernes omsætning allerede går til eksport.


- Vi er vant til at kaste os ud på nye markeder

uden at kende resultatet. Kineserne er praktikere, og hvis de først får forståelse for, at plejepersonalet eksempelvis

også bør have ordentlige forhold, kan tingene pludseligt gå meget hurtigt, siger næstformand i DRG, eksportchef

Bent Rasmussen fra det 175 mand store Guldmann, der producerer liftsystemer til persontransport.


Derfor støtter samarbejdet

også mere udbredelsen af en forståelse for vestlige plejeforhold, mere end væksten på bundlinjen, der automatisk

vil følge. Det indebærer, at kinesiske konsulenter vil blive trænet i de forskellige løsninger i Danmark.

Den tilbagevendende Rehab-messe, der åbner i dag, har 200 udstillere og besøges af godt 10.000 brugere, indkøbere

og beslutningstagere inden for hospitals- og plejesektoren. Med det internationale ry, som den danske hjælpemiddelindustri har

opbygget, er messen et vigtigt arnested for eksport.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen