Berlingske Business

Regnskabsfusk for milliarder har sendt Toshiba i knæ

23BUSTOSHIBA-ACCOUNTING.jpg
Hisao Tanaka, CEO i Toshiba, forlod virksomheden med et dybt undskyldende buk, efter at det er kommet frem, at der over en syvårig periode er blevet pyntet på indtjeningen for 12,5 mia. kroner. Arkivfoto: Kimimasa Mayama/EPA

Det japanske konglomerat Toshiba har siden foråret været rodet ind i en af de største regnskabsskandaler i landets historie. Sagen har på ny sat fokus på japansk virksomhedskultur.

Hisao Tanaka forlod Toshiba med et langt, dybt og undskyldende buk. Et buk af den slags man kun ser i Japan – med hovedet grundigt dukket og armene holdt ned langs siden af kroppen.

Virksomhedens administrerende direktør måtte gå på grund af en af de største erhvervsskandaler i Japan i nyere tid. Hvad der med Hisao Tanakas egne ord har været »den mest ødelæggende begivenhed for vores brand i virksomhedens 140 års historie.«

JAPAN-EARNINGS-TOSHIBA-ACCOUNTING-SCANDAL

Omdrejningspunktet er regnskabsfusk for milliarder. Siden foråret har både interne og eksterne undersøgelser gravet i selskabets finanser for at få et overblik over svindlens fulde omfang. I alt har Toshiba i en syvårig periode pyntet på indtjeningen for 12,5 mia. kr., er det kommet frem. Adskillige topchefer og halvdelen af bestyrelsen er ikke længere en del af ledelsen i Toshiba.

Ingen af de øverste direktører var direkte involveret i ulovligheder, har en uafhængig rapport konkluderet, men de pressede deres underordnede med helt urealistisk høje krav om resultater og opdagede ikke problemet i tide.

JAPAN TOSHIBA ILLEGAL ACCOUNTING

Selskabet, der laver alt fra atomkraftreaktorer og computerchip til medicinsk udstyr og forbrugerelektronik, har 200.000 ansatte på verdensplan og er en af Japans helt tunge industrigiganter. Så når Toshiba løber ind i problemer, er det ikke kun et anliggende for virksomheden og dens investorer, men også for den japanske regering. Ikke mindst fordi, premierminister Shinzo Abe har gjort det til en prioritet at skaffe flere investeringer til landet.

En af regeringens målsætninger er at internationalisere den private sektor og styrke tilliden til japansk virksomheds­ledelse. I de fleste japanske virksomheder gælder det, at folk udefra sjældent bliver lukket ind i bestyrelseslokalerne. Kandidater findes i stedet internt.

Det har ofte haft den konsekvens, at ledelsen driver forretningen uden at tage højde for meget andet end egne ambitioner og privilegier. Hensyn til investorerne bliver skubbet i baggrunden. Samme ledere har det med at føre en konservativ strategi, hvor stagnation og ikke innovation dominerer. For hvorfor løbe unødvendige risici, når man selv kan bestemme tempoet og ikke bliver presset af en kritisk bestyrelse?

TOSHIBA-ACCOUNTING-DIVIDENDS

Det gik alt sammen meget godt, da den japanske økonomi tordnede frem i 1970erne og 1980erne, men er kommet til udtryk i en ringe grad af produktivitet de seneste årtier. Størstedelen af de japanske virksomheder producerer til hjemmemarkedet. Det er typisk dem, der bliver beskyldt for at være lukkede, uproduktive og drevet på for gammeldags manér. Derfor er det ekstra foruroligende at se en virksomhed som Toshiba køre helt af sporet. Toshibas produkter konkurrerer internationalt på et væld af markeder, hvilket burde have skabt en mere disciplineret og professionel ledelsesstruktur.

I juni besluttede den japanske regering at vedtage et nyt kodeks for børsnoterede selskaber. Det betyder bl.a., at virksomhederne fremover skal have mindst to udefrakommende personer siddende i bestyrelsen. Initiativet fik med det samme aktiekurserne på børsen i Tokyo til at skyde i vejret. Hvem der skal side med ved bordet i Toshiba er endnu ikke besluttet. Det er et af mange punkter på dagsordenen ved selskabets generalforsamling senere på måneden. Og den nye ledelse får ikke kun travlt med at rydde op i regnskaberne. Virksomheden er hårdt presset inden for nogle af de vigtigste forretningsområder.

pix-Hisao Tanaka

Sidste uge offentliggjorde Toshiba resultaterne for marts til juni, der udgør første kvartal i det japanske regnskabsår. Det viste et underskud på over 670 mio. kr. og skyldtes bl.a. mindre efterspørgsel hjemme i Japan og fra kinesiske elektronikproducenter, lød forklaringen fra selskabet. Samtidig kom det frem, at den japanske børs har givet Toshiba en millionbøde og stillet krav om en redegørelse for, hvordan virksomheden fremover vil sikre sig mod svindel.

Også de japanske myndigheder forventes at udmåle en straf i forbindelse med den verserende sag – og den bliver væsentligt større, forlyder det i japanske medier. Angiveligt har Toshiba allerede sat over en halv milliard kroner til side til det formål.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen