Berlingske Business
17:59Business Live er tilbage i morgen kl 7

Regeringens vækstpakke vil gribe ind i servicesektoren

Fjernvarme Dansk Fjernvarme Årsmøde
Foto:

Finansminister Bjarne Corydon vil lave indgreb i servicesektoren for at rette op på produktivitetsefterslæb, der koster samfundet dyrt.

Regeringen er ved at varme op til en række skrappe indgreb, der som en del af forårets nye store vækstpakke skal sparke gang i produktiviteten og konkurrencen i den danske servicebranche, skriver Jyllands-Posten.

Torsdag offentliggøres Finansredegørelsen for 2014, hvor det fastslås, at »produktivitetsefterslæbet i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv belaster industriens konkurrenceevne og beskæftigelse og samtidig medvirker til det høje prisniveau i Danmark«. Det konkluderes samtidigt, at konsekvensen er lavere lønninger og levestandard.

Servicebranchen tæller blandt andet detailhandlen, rådgivningsvirksomheder, dele af transportsektoren og hoteller.

Ifølge Bjarne Corydon koster det både forbrugere, samfundet og industrien dyrt, at de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv har et stort produktivitetsefterslæb.

»Finansredegørelsen viser med al tydelighed, at vækst og velstand også handler om, hvordan tingene fungerer i den private sektor, og at der er en pris at betale – ikke bare for forbrugere <saxo:ch value="226 128 147"/> men også i form af job og velstand, hvis virksomheder skal leve med høje omkostninger, som skyldes lav produktivitet, vækst og mindre konkurrence i andre sektorer,« siger Bjarne Corydon, der bekræfter, at denne problemstilling kommer til at spille en rolle i den kommende vækstpakke.

»Der kommer en række vækstinitiativer fra regeringen. Vi kan med den nye redegørelse med stor grundighed dokumentere, at der er en meget stor udfordring, når det gælder produktiviteten. Det er den bane, som vi kommer til at spille på, men det er for tidligt at sige, hvad vi konkret spiller ud med,« siger Bjarne Corydon.

Finansministeren henviser til, at regeringen afventer en række anbefalinger fra Produktivitetskommissionen, der forventes at komme med en slutrapport i marts.

Dansk Erhverv forventer, at regeringens kommende vækstpakke vil indeholde en række tiltag, der skal løfte produktiviteten i den danske servicebranche. Administrerende direktør Jens Klarskov erklærer sig klar til dialog og håber blandt andet, at regeringen vil gribe ind over for »tåbelig regulering« på flere områder.

»Alle forslag eller ideer er velkomne. Bare kom med dem, så går vi positivt ind i dialogen. Vi er ikke bange for denne diskussion. Tværtimod,« siger han til Jyllands-Posten.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen