Berlingske Business
15:34Amerikanske børser åbner fladt

Regeringen vil stadig forbyde eksklusivaftaler

Selv om at Dansk Folkeparti siksakker i deres holdning til eksklusivaftaler satser regeringen alligevel på at få et forbud gennemført.

Nu er Dansk Folkepartis definitive nej for tre uger siden blevet til et måske.



Dansk Folkeparti har ellers i foråret

sammen med Kristelig Folkeparti fremsat et beslutningsforslag om, at regering skulle komme med et lovforslag om at forbyde eksklusivaftalerne.

Men pludselig gik det op for Dansk Folkepart, at eksklusivaftalerne måske ligefrem kunne sikre Danmark for en overdreven tilstrømning

af østeuropæere, når EU udvides. Derfor kom nej'et på bordet. Nu er



nej'et så blevet et måske

- hvis regeringen vil indføre en syv års-regel for, hvornår beboerne i de nye EU-medlemslande kan arbejde i Danmark.



Alligevel

tror arbejdsmarkedsordfører fra Venstre Jens Vibjerg fortsat på et flertal for et forbud, når lovforslaget bliver

fremsat senere på måneden.



- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Dansk Folkeparti ikke støtter

forslaget, regeringen lægger frem. For Dansk Folkepartis frygt for EU-udvidelsen har intet med eksklusivaftalerne at gøre.





- Vi tror i hvert fald ikke i regeringen på, at det er et reelt problem. Vi vil ikke signalere overfor de nye EU-lande,

at de er 2. klasses medlemmer. At de ikke er velkomne på de vilkår, der er aftalt. Vi laver ingen ekstra foranstaltninger

imod østeuropæerne, siger Jens Vibjerg, der dog gerne vil have 7-års-reglen som en mulighed, hvis Dansk Foklepartis mistanke

om, at vi bliver oversvømmet, bliver en realitet.



Det kom i går frem på en høring om eksklusivaftaler

på Christiansborg, som Kristelig Fagbevægelse stod for. Her mente professor dr. jur. ved Juridisk Institut og ekspert

i arbejdsret fra Handelshøjskolen i København Ruth Nielsen, at eksklusivaftaler på sigt er ulovlige.



- Fra

en juridisk vinkel er der frit spil i den her Folketingsssamling, men i fremtiden bliver vi i Danmark nødt til at finde på

alternative metoder til at beskytte os mod lavtlønskonkurrence. For det internationale grundlag bliver mindre og mindre holdbart

for eksklusivaftalerne, siger Ruth Nielsen.



Selvom vi i Danmark har den tredje højeste organisationsgrad blandt lønmodtagerne,

så ligger vi faktisk tredje lavest, når det gælder virksomhedernes overenskomstdækning. Og det problem hjælper eksklusivaftalerne

med til at løse.



- I otte EU lande findes der lovbestemt mindsteløn og mange lande har almengyldige kollektive

overenskomster - undtagen i Danmark, Italien og England, der ligger lavest i overenskomstdækning og så Sverige. Vi bliver også

nødt til at se på, hvordan vi kan hæve overenskomstdækningen i Danmark, hvis ikke vi vil bruge lovgivning

til at regulere med, konkluderer Ruth Nielsen.

Regering ser rødt

Hvis regeringen skal lykkes med at få forbudt

eksklusivaftalerne skal Dansk Folkeparti overtales igen. I hvert fald er Socialdemokratiet lodret imod et forbud.



- Det her handler

om, at regeringen ser rødt. Det er et ideologisk felttog mod fagbevægelsen. For der er ingen saglig eller samfundsøkonomisk

grund til at droppe eksklusivaftalene. Vi vil ikke være med til at begrænse lønmodtagernes rettigheder. For det

handler jo om, at arbejdsgiverne er dårlige til at få organiseret de arbejdsgivere, der er uorganiserede. Hvis eksklusivaftalerne

skal fjernes - bør det gøres over hele linjen. Ellers er det hykleri af værste skuffe, siger arbejdsmarkedsordfører

Bjarne Laustsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen