Berlingske Business
17:42

Regeringen vil skrue kraftigt op for investeringerne i ny vækstplan

troels
Foto:

Investeringsvilkårene skal forbedres, iværksætterne skal have bedre vilkår og den udskældte PSO-afgift lider døden. Det er nogle af hovedinitiativerne i regeringens vækstudspil.

En historisk styrkelse. Det kalder regeringen sit vækstudspil "Helhedsplan - for et stærkere Danmark", som netop er offentliggjort.

Danish Kroner

Planen har blandt andet fokus på at øge virksomhedernes investeringer og gøre finansieringsvilkårene for iværksættervirksomheder mere attraktive. Derudover vil regeringen fjerne den udskældte PSO-afgift, lempe virksomhedernes byrder endnu mere end, den hidtil har haft planer om, nedsætte et permanent produktivitetsråd og gennemføre en række initiativer, som skal hjælpe vikrosmhederne til at udnytte vækstpotentialet i digitalisering og deleøkonomien.

»Vækst 2016 skal skabe fundamentet for flere nye investeringer i danske virksomheder og forbedre mulighederne for at starte og udvikle nye nye virksomheder. Med planen er vi i gang med at sætte hele Danmark i vækst. Samlet set vil udspillet øge væksten med 35 mia. kr. frem mod 2025, og dagens initiatver er dermed den største samlede erhvervspakke i nyere tid,« siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i en kommentar.

De 35 mia. kr. svarer til omsætningen i en virksomhed cirka på størrelse med industrigiganten Danfoss.

Planen har fem hovedoverskrifter:

- Gode investeringsvilkår og bedre adgang til egenkapitalfinansiering

Gode investeringsvilkår omfatter, at regeringen vil inføre en justeret selskabsskattemodel, hvor virksomhederne kan få fradrag for selskabsskatten for normalforretningen af egenkapitalen. Det skal frigøre flere midler, som virksomhederne kan investere. Håbet er, at det vil resultere i flere investeringer i f.eks. ny teknologi, maskiner og udvidelser.
Derudover indfører regeringen et bonusfradrag for små og mellemstore virksomheders investeringer i forskning og udvikling på 150 pct. og for store virksomheder på 125 pct.

- Iværksætterindsats og vækstvirksomheder

Helhedsplan

Når det gælder iværksættere er regeringen også ude med gavesækken. Som en treårig forsøgsordning giver regeringen mulighed for at iværksættervirksomheder kan fra skattefrihed for overskud på op til syv mio. kr. i de tre år.
Regeringen åbner op for, at privatpersoner, kan investere en mindre del af deres pensionsformue i små, ikke-børsnoterede virksomheder, at der indføres fradrag for personlige investeringer i samme type virksomhed.
Står det til regeringen skal der også lempes i blandt andre hovedaktionærers investeringer i egne virksomheder, dog først fra 2018.

- Lavere omkostninger gennem afskaffelse af PSO-afgiften og effektiv forskning

For at imødekomme de produktions- og el-intensive virksoheder og styrke deres konkurrenceevne over for udlandet, vil regeringen afskaffe den omdiskuterede PSO-afgift gradvist fra 2017. PSO-afgiftens ventes at koste virksomhederne syv-otte mia. kr. i 2017.

su

- Velfungerende markeder i en global økonomi og færre byrder

Regeringen har allerede et mål om at lempe virksomhedernes administrative bryder for tre mia. kr. i 2020. Nu ændres målet til i alt fem mia. kr. i 2025. En del af reduktionen skal hentes ved at sikre, at EU-lovgivning fortsat implementeres, så det giver mindst muligt besvær for erhvervslivet.
Derudover vil regeringen blandt andet også nedsætte et permanent produktivitetsråd, som skal overvåge produktivitetsudviklingen i dansk økonomi og komme med anbefalinger til at forbedre produktiviteten. Rådet skal kører under Det Økonomiske Råds formandskab.

- Vækstmuligheder og digitalisering
Regeringen vil komme deleøkonomien imøde med en deleøkonomisk strategi, som skal sikre klare rammer for de mange nye forretningsaktiviteter.

Lars Løkke Lars

Samtidig vil regeringen lokke platformsvirksomheder som AirBnB og Uber til at indberette deres brugeres indtægter til skat ved at hæve bundfradraget for at udleje helårsboliger med 10.000 kr. om året og med for sommerhuse med 5.000 kr. om året, hvis et bureau eller en deleøkonomisk platform indberetter lejeindtægterne direkte til Skat. Derudover afsættes der yderligere 100 mio. kr. til andre skattelempelser til deleøkonomiske virksomheder, der indberetter til skat.

Regeringen vil også udvikle løsninger, som gør det muligt for privatpersoner at indberette indtægter for serviceydelser mellem privatpersoner til Skat.
For den mere etablerede del af den erhvervslivet fremhæver regeringen, at den allerede har nedsat et Produktionspanel 4.0, der skal komme med anbefalinger til at fremme digitaliseringen i især mindre virksomheder.

Ekspert: Løkke vil styre pressen med Facebook-udsendelse

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen