Berlingske Business

Regeringen og DF letter skatten med fem milliarder

simon e
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille ankommer til afsluttende skatteforhandlinger i finansministeriet Foto:

VLAK-regeringen og DF er enige om at lette skatten med fem milliarder kroner.

Det fastslår finansminister Kristian Jensen (V), efter at blå blok tirsdag indgik den længe ventede skatteaftale.

Med aftalen sætter parterne punktum efter et opslidende forhandlingsforløb, hvor regeringspartiet Liberal Alliance før jul en overgang truede med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke de fik "historiske" skattelettelser.

- Jeg glæder mig over, at vi i dag har lavet en aftale, der løser samspilsproblemet og samtidig sikrer, at folk i lavtlønsgruppen har et incitament til at arbejde, siger Kristian Jensen.

Det er ifølge finansministeren en almindelig HK'er, der får mest ud af en ny skatteaftale, hvis man også tager højde for aldersopsparingen.

- Hvis man sammenligner i procent af ens indkomst, er det fortsat HK'erne, der får mest ud af det. Især når man regner med, hvad man egentlig får ud af, at vi i august lagde aldersopsparingen om, siger Kristian Jensen.

Liberal Alliances chefforhandler, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, kalder resultatet "tilfredsstillende med det forløb, vi har haft de seneste måneder in mente".

- Alle skattelettelser er gode skattelettelser. Vi kunne godt ønske os en større aftale, men vi er tilfredse med det, vi får, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Arbejdsudbuddet ventes at blive øget med 1200 personer som følge af aftalen. Dermed har regeringen fortsat langt op til målet fra regeringsgrundlaget om at øge beskæftigelsen med 55.000 til 60.000 personer i 2025.

- De skattelettelser, vi har her, løfter arbejdsudbuddet med cirka 600 personer, og de optjeningsprincipper, vi laver, vil løfte med tilsvarende.

- Det er ikke så stort, men alligevel nok til, at det kan mærkes, at flere kommer i arbejde.

- Det er en god hjælp til, at det kan betale sig for mange at gå på arbejde, siger finansministeren.

big

Her er hovedpunkterne i skatteaftalen:

* Bundskattesatsen sænkes med 0,02 procentpoint.

* Aftalen indfører et nyt jobfradrag på 4,5 procent af arbejdsindkomsten (inklusive pensionsindbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret, herunder ATP-bidrag) over 187.500 kroner om året - op til maksimalt 2500 kroner.

* Aftalen indfører et nyt pensionsfradrag for pensionsindbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret op til 70.000 kroner.

* Fradraget er på 12 procent for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 procent for personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen.

* Grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides, så det også omfatter den del af arbejdsindkomsten, der indbetales til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret, herunder ATP-bidrag af arbejdsindkomst.

* Samtidig øges det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1000 kroner til 38.400 kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen