Berlingske Business

Regeringen kan godt øge det offentlige forbrug

Lars sætter splitflag op i tårnet præcis kl. 08.00 på Folketingets åbningsdag.
Foto:

Regeringens frygt for stigende renter er overdrevet og Danmarks økonomi kan bære et større offentligt forbrug næste år, lyder det fra udlandet.

Regeringen har ingen grund til at frygte, at renterne stiger, selv om Danmark bruger flere af statens penge på at skabe job, siger de største internationale kreditvurderingsbureauer og udenlandske investorer. Og det selv om danske ministre har advaret om, at et øget offentligt forbrug kan sætte verdens tillid til dansk økonomi over styr – og få renterne til at stige. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Danmarks finanspolitiske situation er vurderet som så meget bedre end i de fleste andre europæiske lande. Derfor gør det ikke så meget, hvad Danmark gør af den simple grund, at mange af vores naboer ser meget værre ud end os, selv hvis vi laver mindre ændringer i finanspolitikken,« siger Torsten Sløk, underdirektør i Deutsche Bank i New York.

Han bakkes op af blandt andet Jens Nordvig fra den japanske investeringsbank Nomura:

»Jeg tvivler meget på, at markedet vil blive bekymret over en moderat finanspolitisk lempelse,« siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

I maj anbefalede de økonomiske vismænd ifølge avisen, at Danmark lader underskuddet stige fra de forventede 0,5 procent til 0,75 procent af det danske bruttonationalprodukt, som EU accepterer, næste år.

Som offentlige investeringer eller skattelettelser kan de 10 til 12 milliarder kroner skabe arbejdspladser. Og det kan Danmark roligt gøre, lyder udmeldingen også fra de internationale kreditvurderingsbureauer.

»Mange lande vil misunde jeres underskud på under en procent af BNP. Jeg vil ikke forvente, at så lille en ændring vil slå igennem i forhold til renten,« siger Kristin Lindow, ledende analytiker hos Moody’s, der giver Danmark kreditvurderingen AAA, der er topkarakteren.

Samme besked kommer fra bureauet Standard & Poor’s.

For få uger siden afviste regeringen med henvisning til frygt for stigende renter, at der er rum til lempelser.

Men med de nye vurderinger er det argument dødt, lyder det nu fra Enhedslisten.

Finansminister Bjarne Corydon (S) holder ferie, men Socialdemokraternes ordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S), åbner en dør på klem for større forbrug i det offentlige.

»Vi vil gerne se på, hvor langt vi kan gå. Men de konkrete tal må vente til finansloven,« siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen