Berlingske Business

Regeringen forventes at komme med ny nedjustering

Corydon
Finansminister Bjarne Corydon fokusere på at der er tegn på bedring i dansk økonomi, Foto:

Når regeringen senere på måneden kommer med en ny udgave af Økonomisk Redegørelse, vil den med stor sikkerhed indeholde en ny nedjustering af den ventede vækst i år.

Regeringen vil med stor sandsynlighed blive presset til at justere sine skøn for udviklingen i dansk økonomi i år ned endnu engang, når den senere på måneden fremlægger en ny udgave af Økonomisk Redegørelse og forslaget til næste års finanslov. Skønnene for væksten i år er allerede justeret ned over flere omgange, efter de var helt oppe på 1,7 procent for et år siden. Derfor hedder det i regeringens sidste bud fra maj i år, at væksten i år vil ende på 0,5 procent. Men selv det er sandsynligvis for meget, vurderer flere økonomer.

»Den ventede vækst på 0,5 procent ser noget optimistisk ud. Et godt bud er, at den kun bliver på 0,25 procent. Der skal endda en ret pæn fremgang til herhjemme, hvis væksten skal ende med at blive på en kvart procent,« siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.

Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit er enig og siger, at væksten sandsynligvis ender et sted mellem 0,0 og 0,25 procent i år.

»Så regeringens seneste bud på 0,5 procent er ikke meget langt fra skiven, men nok lidt i overkanten. Lærerkonflikten vil trække væksten ned i andet kvartal, og vi har også set, at lagrene steg en del først på året. Det plejer at blive efterfulgt af en nedgang i lagrene, som trækker væksten ned,« siger han. Omtrent samme melding kommer fra cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, der fremhæver, at »regeringens skøn kræver betydelig vækst i de resterende kvartaler af 2013«.

Ikke kun pessimisme

Mens de fleste økonomer venter nogle særdeles sløje væksttal for andet kvartal i år, peger flere dog på, at der den seneste tid er kommet flere små tegn på, at det lysner i dansk og europæisk økonomi. Flere økonomer fremhæver bl.a., at vi har set spirende tegn på stigende optimisme blandt danske forbrugere.

Finansminister Bjarne Corydon (S) fokuserer ikke overraskende på de forskellige tegn på bedre tider. »Det er rigtigt, at det ser ud som om, at økonomien mere eller mindre har stået stille i første halvår. Men jeg er enig med statsministeren i, at vi lige nu kan iagttage et stemningsskifte i dansk økonomi, men at vi fortsat ikke er ude af krisen,« siger han i en skriftlig kommentar.

Økonomiprofessor på Aarhus Universitet Torben M. Andersen vurderer, at regeringens skøn ligger inden for det realistiske interval. »Der er stadig betydelig usikkerhed, men der kommer næppe meget store afvigelser,« siger han.

Alle økonomerne er samtidig enige om, at regeringens skøn på 1,6 procent i 2014 er et rimeligt godt bud på, hvad der er på vej.

»Den vækst, vi har ventet på længe, ser nemlig så småt ud til at være ved at blive løbet i gang. Derfor kan væksten til næste år godt tænkes at komme op i underkanten af et par procent,« siger Steen Bocian.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen