Berlingske Business

Regeringen: Flere forskere skal vinde nobelpriser

thomas
»Det er fint, hvis Danmark vinder en Nobelpris, men en klarere prioritering af forskning i fremtidens udfordringer og løsninger giver for mig mest mening. Ikke mindst så de mindre virksomheder også kan nyde godt af det.«  mener Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA. Foto:

Regeringen præsenterer tirsdag ny strategi for forskning. Målet er at skærpe dansk forskning internationalt.

Regeringen vil have mere forskning på nobelprisniveau. Og det skal på sigt resultere i flere nobelpriser til Danmark.

Det er et af målene i en strategi for forskning og innovation, som regeringen præsenterer på et pressemøde tirsdag.

»Danske forskere er i dag blandt de mest citerede i verden. Men den internationale konkurrence er benhård, og hvis Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, skal vi blive endnu bedre, end vi er i dag,« hedder det i strategien.

Det er regeringen og partierne i Folketinget, der sidder på pengekassen, og den bliver umiddelbart ikke åbnet mere på klem i forhold til målsætningen fra 2006 om, at der årligt skal afsættes mindst en procent af bruttonationalproduktet (bnp) til forskning og udvikling.

På grund af væksten i samfundet er beløbet dog i kroner og øre vokset fra 15 milliarder i 2006 til 22,2 milliarder i 2018, selv om procenten af bnp er uforandret.

Forskningsmiljøerne nyder ifølge regeringen samtidig gavn af, at de private fonde øger deres finansiering af forskning.

»Investeringerne giver samlet set et solidt fundament for dansk forskning og innovation. Et ambitiøst investeringsniveau kan imidlertid ikke stå alene.«

»Derfor lancerer regeringen denne strategi, der opstiller to overordnede mål for forsknings- og innovationspolitikken: Dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet. Og forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet,« hedder det i udspillet.

NOBEL-PRIZE/ECONOMICS

Regeringen opstiller den ambition, at "hele bredden i dansk forskning skal være af høj international kvalitet, samt at de bedste af vores forskere og universiteter skal udføre forskning i en kvalitet, der kan måle sig med de allerbedste i verden".

»Toppen af dansk forskning skal med andre ord op på Nobelpris-niveau. Vi skal arbejde for, at flere forskere i fremtiden kan hente Nobelpriser hjem til Danmark«, hedder det i udspillet.

Regeringen vil samtidig styrke indsatsen for, at forskningen kan gøre mest mulig gavn i samfundet. Her vil regeringen blandt andet styrke den teknologiske forskning i Danmark.

Det fokus er vigtigere end nobelpriser, mener Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

»Det er fint, hvis Danmark vinder en Nobelpris, men en klarere prioritering af forskning i fremtidens udfordringer og løsninger giver for mig mest mening. Ikke mindst så de mindre virksomheder også kan nyde godt af det.«

»Robotteknologi, kunstig intelligens og øget brug af data har enorme vækstpotentialer, og derfor vil et øget forskningsfokus på disse felter uden tvivl være godt købmandskab,« siger Thomas Damkjær Petersen.

PHILIPPINES NORWAY DIPLOMACY

Han mener også, at der kan være vækst og arbejdspladser i strategiens fokus på forskning i klima, energi og miljø.

Den nye strategi for forskning og innovation bliver præsenteret på et pressemøde i Rebild Bakker tirsdag.

Regeringen vil "inden for den nærmeste fremtid" følge strategien op med en strategi for Danmarks digitale vækst og en vækstplan for life science.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen