Berlingske Business

Rede penge kan redde virksomheder gennem krisen

Rede penge kan redde virksomheder gennem krisen - 1

Likviditetsstyring er pludselig blevet helt afgørende i dagligdagen. Små tiltag har stor effekt.

Det er kun fem måneder siden, at virksomheder med masser af rede penge på bankkontoen blev hængt ud for dårlig ledelse.

Den herskende erhvervsfilosofi var, at virksomheder skulle drives med så få kontanter og så lille en egenkapital som muligt. Så ville de næsten automatisk blive mere effektive og give ejerne et større afkast

I dagens Danmark gælder den filosofi ikke længere: Tværtimod: »Cash is king«, som det hedder på engelsk.

Penge giver frihed

Kun virksomheder, der har rede penge, kan nemlig bevare deres handlefrihed.

I ganske mange tilfælde har pengeinstitutterne smækket kassen i for yderligere kredit, og en del virksomheder har oplevet at få deres lån opsagt.

I andre tilfælde stiller bankerne krav om yderligere sikkerhed for kreditter, og renten på kassekreditten stiger, selv om nationalbanken sætter renten ned.

Desuden stiger antallet af konkurser, og ordrebøgerne tynder ud, samtidig med at stadigt flere virksomheder får betalingsvanskeligheder.

En undersøgelse, som Dansk Byggeri foretog for nylig, viste, at 13 procent af byggesektorens virksomheder i øjeblikket har likviditetsproblemer. Yderligere 11 procent siger, at de får problemer i første halvår 2009, og andre otte procent venter at få likviditetsproblemer inden udgangen af 2009.

- Likviditet er simpelthen byggebranchens største problem lige nu, siger økonomisk konsulent i Dansk byggeri, Anders Fernstrøm.

Men også i andre brancher meldes der om betydelige lik-viditetsproblemer i kølvandet på finanskrisen og det økonomiske tilbageslag.

Virksomhedskonsulent i Væksthus Midtjylland, Martin Jessen, der rådgiver små og mellemstore virksomheder, er en af dem, der mærker, hvor likviditetspressede mange af dem er i denne tid.

- I den nuværende situation må virksomhederne tage sig tid til at vurdere, hvilke ændringer de kan foretage for at forbedre deres likviditet. Det kan blive nødvendigt at gøre likviditetsvirkningen til det vigtigste valgkriterium lige nu, når de vælger, hvilke projekter og hvilke kunder, de giver sig i kast med, siger Martin Jessen.

Han opfordrer også virksomhederne til at gå i en tættere dialog med bankerne og give dem flere informationer.

- Bankfolk hader overraskelser, så det er bedre at informere dem i tide. Det vigtigste lige nu er at bevare tilliden hos bankerne, der selv er hårdt pressede.

Betal til tiden

Carl Erik Jørgensen, Kvik Regnskabsservice på Amager, der er praktiker og fører regnskab og bogholderi for en lang række mindre virksomheder peger på, at tiden nu er inde til for mange små virksomheder at få helt styr på indbetalingerne til skat

- Der er et hav af gebyrer og merrenter, som kan spares, hvis man har styr på sin momsafregning. Alene manglende momsregistrering til tiden koster 800 kr. i gebyr. Det er ikke usædvanligt, at man i en mindre enkeltmandsvirksomhed kan spare mellem 20.000 og 30.000 kr. om året ved at have styr på moms– og skatteafregninger, siger Carl Erik Jørgensen.

Eva Jacobsen, indehaver af Kontorservicenord i Pandrup, der fører regnskab for jyske små og mellemstore virksomheder peger på, at stemningen er meget nervøs i mange virksomheder lige nu.

- Dem jeg har med at gøre kører stramt likviditetsmæssigt. Der er virksomheder, hvor vi justerer likviditetsbudgetter hver uge. At gøre det er især nødvendigt i virksomheder med stort vareforbrug. Vi oplever samtidig, at mange leverandører stiller krav om bankgaranti for leverancer, og vi oplever, at debitorforsikringer bliver opsagt af forsikringsselskaberne, siger Eva Jacobsen.

Hun opfordrer generelt mindre virksomheder til at blive bedre til at stille krav til deres leverandører.

- Jeg hører tit om små virksomheder, der skal betale inden for otte dage, mens de selv giver lang kredittid.

Hun ser også mange eksempler på, at små virksomheder ikke får justeret deres priser og dermed opnår kompensation for dokumenterede stigninger i egne kostpriser.

Salget kan styrke

Ud over at stramme op på indtægtssiden og udskyde egne betalinger mest muligt, kan man også opprioritere likviditetshensynet i sin salgsproces.

Brian Stahlhut Christiansen fra sælgertræningsfirmaet Keys to Passion opfordrer virksomhederne til at indføre en bonus for kunder, der betaler hurtigt og indføre den som led i salgsarbejdet.

- Man kan belønne sælgere specifikt for at få kunderne til at vælge en kort betalingsfrist,« siger han og opfordrer samtidig virksomhederne til at få solgt serviceaftaler og andre supplerende ydelser, der øger virksomhedens pengestrøm sammen med det generelle salg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen