Berlingske Business
17:42

»Problemet i den finansielle sektor er ikke, at folk ikke tror på dem - problemet er, at folk har ret i ikke at stole på dem«

30BUSLuyendijk-Favorit-1424.jpg
Den hollandske journalist Joris Luyendijks nye bog er baseret på mere end 200 interview med ansatte i Europas absolutte finanscentrum, City of London. Foto: Thomas Lekfeldt

Den hollandske forfatter Joris Luyendijk tager os med ind i hovedet på bankfolk i Europas finansielle centrum, City of London, i bogen »Svømme med hajer – en rejse ind i bankverdenens mørke«. Bogen og en nylig undersøgelse fra den britiske centralbank afslører en afgrundsdyb forskel i selvopfattelsen i den finansielle sektor og omverdenens opfattelse af sektoren.

I november sidste år prøvede den britiske centralbank, Bank of England, noget som ikke var set tidligere i bankens mere end 300-årige historie.

Centralbanken samlede en bred gruppe af de vigtigste interessenter i den finansielle verden:

»Det var ikke bare politikere, banker og investorer, men politikere, civilsamfundet, virksomheder, regionale repræsentanter, religiøse grupper og medierne. Det var en bevidst bred kirke med en menighed bestående af religiøse fanatikere, ypperstepræster, regelmæssige kirkegængere, agnostikere og ateister,« som Bank of Englands chef­økonom, Andrew Haldane, refererede det i en veloplagt tale 18. maj i år.

Formålet med mødet var at diskutere fremtiden for finansverdenen, som store dele af befolkningerne i den vestlige verden stadig ikke har tilgivet for det finansielle kollaps i 2008. Til det formål havde centralbanken spurgt folk om deres opfattelse af den finansielle sektor ved at bede dem udpege et ord, som bedst beskrev fremtiden for de finansielle markeder.

DONg

Blandt Bank of Englands sædvanlige kontakter, herunder dem i den finansielle sektor, var det mest brugte ord »reguleret«, som næppe kan komme som nogen overraskelse for nogen, der har snakket i mere end fem minutter med en bankdirektør i disse år. Her – i toppen af den finansielle sektor – mener man, at reguleringen i kølvandet på finanskrisen er gået alt for vidt. Men det interessante i undersøgelsen var ikke så meget den finansielle sektors selvopfattelse, som også fik folk til at bruge ord som »vigtig«, »pålidelig« og »volatil«.

»For mig kom de mere afslørende svar fra offentligheden, fra kunderne, snarere end fra producenterne af finansielle tjenesteydelser. Det ord, som oftest blev brugt af dem til at beskrive de finansielle markeder, var et noget anderledes ord: Det var »korrupt«. Ikke langt bagefter fulgte ord som »manipuleret«, »egoistiske«, »destruktive« og »grådige«,« sagde Andrew Haldane fra Bank of England, da han under overskriften »The great divide«, den store kløft, talte om tillids­kløften mellem finanssektoren og samfund­et ved arrangementet i London den 18. maj.

Ind i hovedet på finansfolkene

Netop den kløft møder man også i bogen »Svømme med hajer – en rejse ind i bankverdenens mørke« skrevet af den hollandske journalist og forfatter Joris Luyendijk, som sætter os ind i hovedet på bankfolk i de største finansielle globale koncerner, som på godt og ondt har en næsten ufattelig indflydelse i moderne samfund. Herhjemme en type bank, som vel bedst illustreres ved Goldman Sachs, som er blevet notorisk berygtet for sin rolle i DONG-aktiesalget.

Grundlaget til bogen blev støbt allerede i 2011, da The Guardians daværende chefredaktør, Alan Rusbridger, inviterede Joris Luyendijk til et møde på avisens kontor tæt på St. Pancras-stationen i det centrale London.

»Han pegede ud mod Londons City og sagde, at vi bogstaveligt talt befandt os et stenkast fra det sted, hvor man i 2008 havde oplevet den største panik siden 1930erne. Milliarder var blevet brugt på at redde situationen, men ingen var blevet retsforfulgt, og nu så det ud til, at alt var ved det gamle – business as usual. Så hvad med en blog om finansverdenen?« som Joris Luyendijk beskriver det tilbud, som han fik fra Alan Rusbridger i 2011.

GOLDMAN SACHS-AUSTRALIA/

Det førte til en blog hos The Guardian, som nu er blevet til en bog efter mere end 200 interview med ansatte i Europas absolutte finanscentrum. Bogen er netop udkommet på dansk, og Joris Luyendijk var derfor i København for at promovere den, hvor han mødte Berlingske til et interview.

Han genkender tillidskløften, som Andrew Haldane beskriver:

»Men problemet i den finansielle sektor er ikke, at folk ikke tror på dem. Problemer er, at folk har ret i ikke at stole på dem. Det er ikke et kommunikationsproblem. Hvis du er en virkelig fin fyr, og folk tror, at du er en skurk, så har du et kommunikationsproblem. Men hvis du er en skurk, og folk tror, at du er en skurk, så er problemet ikke kommunikation,« siger Joris Luyendijk.

Han vil ikke selv bruge ordet »korrupt« om de mange forskellige bankfolk, fra aktiehandlere over hedgefondspekulanter til HR-funktionærer, som han interviewede fra 2011 til 2013.

»Jeg vil nok nærmere bruge ordene dysfunktionel, ustabil, misbrugende og uproduktiv om systemet. Det vil nok nærmere være mine ord. Jeg mener, at hele det finansielle system i en eller anden forstand er korrupt, men at de fleste ansatte er overraskende normale. Jeg tror, at vi har gjort en fejl ved at personalisere problemet og forsøge at skabe bedre bankfolk ved at give dem kurser i kulturel følsomhed. Men hvis du tager gode folk og putter dem ind i et meget brutalt system, så vil de gøre brutale ting. Systemet i sig selv er perverst, men folk i systemet er overraskende normale,« siger Joris Luyendijk.

NY

Intet lært af bankkrisen

Hans bedømmelse af det finansielle system er hård. Men han mener selv, at den er på sin plads. Bankerne og det finansielle system har nemlig intet lært af nærdødsoplevelsen ved finanskrisen i 2008, er påstanden fra Joris Luyendijk. Og øget regulering, Basel-krav og meget mere har grundlæggende intet ændret. Så længe de største banker er »to big to fail«, kan bankledelserne løbe store risici, velvidende at et kollaps vil være så ødelæggende, at banken vil blive reddet.

»Den nuværende regulering er at søge løsningen i det forkerte hjørne. Du accepterer, at disse banker er for store til at falde og vil gøre dem sikre. Men på den samme tid er disse banker drevet af folk, der får bonus ved at gøre banken lidt mere usikker. Det handler om afkast til aktionærerne. Derfor vil bankerne altid finde en vej rundt om det, fordi det vigtigste er at skabe et afkast. Vi bør designe et system, hvor banker sikkert kan gå ned og have et system, som kan modstå uundgåelige kollaps i banker. Vi prøver at holde en stor kamphund i lænker, men vi har i virkeligheden brug for en puddel,« mener Joris Luyendijk og peger på finanskrisen i 2008, som blev udløst af krakket i storbanken Lehman Brothers.

»Min bekymring er ikke, at bankerne bryder reglerne, men at de kan få hele det finansielle system til at eksplodere ved at overholde reglerne. Det var det, der skete i 2008. Den finansielle sektor kan rive hele samfundet ned. I et kapitalistisk samfund kan du fejle, og du er ansvarlig, når du fejler. McDonald’s kan gå konkurs, men hvis Deutsche Bank kollapser, så vil det rive resten af samfundet med ned,« siger Joris Luyendijk.

Et fly uden pilot

Han kalder selv sin bog for en bog om individ over for system:

»Bogen er 200 sider af vidnesbyrd fra personer, der opererer i et system, hvor de ikke har nogen magt. Den slags sårbarhed tror jeg, at folk genkender. Det handler om hjælpeløshed. Jeg bruger et billede om den finansielle sektor som et fly uden en pilot, og jeg tror, at mange tænker, at deres samfund er som fly uden nogen i cockpittet,« siger Joris Luyendijk, der undervejs blev overrasket over, hvor »normale« de bankfolk, som han mødte var:

»Jeg havde tidligere kigget på bankfolk, som mange måske kigger på muslimer. Jeg har tidligere været mellemøstkorrespondent, og mange får deres ideer om muslimer fra medierne og Hollywood. Og det kan give et skræmmende billede. I dag er det nok sådan, at venstreorienterede politikere bruger bankfolk som skræmmebilleder, mens højreorienterede bruger muslimer som skræmmebilleder. De bebrejder dem for alting og ønsker ikke at lære dem bedre at kende. Derfor forventede jeg at finde The Wolf of Wall Street, men jeg fandt helt almindelige mennesker, men i et hårdt miljø, hvor du ikke kan stole på nogen og med store fristelser,« siger Joris Luyendijk, som trods de knubbede ord anerkender, at den finansielle sektor er livsvigtig for vores moderne samfund:

»Et sofistikeret samfund kan ikke fungere uden en god finansiel sektor. Det er netop derfor, at jeg mener, at vi ikke skal behandle den finansielle sektor som en parasit, da det er vores moderne samfunds hjerte. Men vi har skabt et sygt system, hvor store banker ikke kan gå ned,« siger Joris Luyendijk.

FILE USA ECONOMY GOLDMAN SACHS

Cheføkonom Andrew Haldane fra Bank og England er i hvert fald enig i første del af det udsagn:

»Hvisk det helt stille, men en stor og velfungerende finansiel sektor er et essentielt fundament for en voksende og velfungerende økonomi. Det er ikke en ideologisk påstand fra den finansielle elite; det er et empirisk faktum. Det meste af tiden, og i de fleste lande, er finansiering en vækstbooster og ikke en vækstdræber,« sagde Andrew Haldane ved talen 18. maj, hvor han selv kom ind på, at det måske ikke blot er en kommunikationsopgave at mindske tillidskløften mellem den finansielle sektor og samfundet:

»Denne store kløft er mit afsæt. Jeg ønsker at diskutere den afgørende rolle, som den finansielle sektor spiller i samfundet og hvorfor. Jeg ønsker at diskutere de fremskridt, der hidtil er sket i at genoprette tilliden til den finansielle sektor. Og jeg ønsker at diskutere, hvad der kan være behov for af yderligere fremskridt for at indsnævre dette underskud af tillid. Det kan måske kalde den finansielle sektor til at søge nye veje til at definere og kommunikere sit formål, sit bidrag til samfundet og til at fungere som en modgift over for de kortsigtede krav fra aktionærer og direktører.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen