Berlingske Business

Private jobformidlere trængt af JobNet

En række private online-jobtjenester kan snart vinke farvel til millioninvesteringer i markedsføring og opbygning af jobformidlingsdatabaser.

Private jobdatabaser som Job-zonen, Stepstone, JobIndex og Matchwork oplever i øjeblikket voksende konkurrence fra den offentligt

finansierede jobdatabase JobNet.dk. I nye kampagner opfordrer JobNet også folk i arbejde til at lægge deres cv ind i JobNets

database, og det er et problem, mener salgsdirektør Jan Bergh, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM),

og formand for foreningens jobudvalg.



- Realiteten er, at når jobnet tilbyder gratis jobformidling via internettet, så

tager man samtidig brødet ud af munden på virksomheder, der arbejder med stillingsformidling, siger han.



Jan Bergh

forudser, at også en række andre jobformidlere, f.eks. aviser, vikarbureauer og rekrutteringsfirmaer også vil tabe

penge på den gratis konkurrence.



- Vi kommer til at tabe i indtægt over tid, siger han, og tilføjer, at han naturligvis

ikke ser noget problem i, at Arbejdsformidlingen hjælper ledige i job.



- Men når man melder ud, at alle virksomheder

skal kunne bruge databasen, og at alle, også folk i arbejde, bør lægge deres cv i databasen, så går man

ind og spænder ben for os, siger han.



De private jobformidlere bør dog ikke fortvivle, hvis man skal tro jobkonsulent

Marianne Steen, stifter og indehaver af Heart@work. Hun peger nemlig på, at JobNet ikke i sin nuværende form er særlig

effektiv:



- JobNet kan få en vigtig funktion i forhold til at få faglærte og ufaglærte i arbejde, men

ikke i sin nuværende form, hvor den gaber over for meget.



- Det er umuligt for en enkelt jobdatabase at rumme alle jobniveauer

og faggrupper fra hele landet og stadig være effektiv, siger Marianne Steen.

Politisk kritik

Det viser sig ved at

meget få virksomheder tilsyneladende søger i cv-basen, og hvis JobNet skal fungere effektivt, så vil det koste

endnu flere offentlige millioner end der allerede er skudt i projektet, mener hun.



- JobNet er et eksempel på, at man fra

offentlig side bruger en masse penge på noget, der allerede eksisterer i forvejen. Samtidig bruger man skatteborgerenes penge

på at rive tæppet ud under en lang række private jobdatabaser, der fungerer godt, siger Marianne Steen.



Også

fra politisk side er der tvivl om JobNets effektivitet. Derfor har den radikale arnbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen stillet

en række spørgsmål om JobNet til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.



- Vi skal jo ikke bruge

mange penge på et system, der ikke fungerer optimalt, siger han. Anders Samuelsen afviser dog, at det er et problem, at JobNet

underbyder private jobformidlere:



- Det er staten, der har udgifterne til de mange arbejdsløse, og derfor må og

skal staten bruge alle midler for at få de ledige i arbejde, slår han fast.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen