Berlingske Business
08:08Svensk storbank skruer på kursmålet for William Demant

Privat bilsyn kan give lavere priser

Som det sidste land i Europa opgiver Danmark nu statsmonopolet på bilsyn.



Fra 1. september i år kan bilejere få

omsynet deres biler på godkendte bilværksteder, og fra nytår kan selve synet foregå hos andre godkendte virksomheder

end Statens Bilinspektorat (SBI). Herefter vil staten hurtigst muligt sælge SBI.



Det oplyste statsminister Anders Fogh

Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde tirsdag.



Han kunne også fortælle, at regeringen vil indføre

et loft over priserne på syn og omsyn frem til udgangen af 2006. Indtil da må priserne ikke stige over 2002-niveau.



-

Vi vil være sikre på, at der ikke kommer prisstigninger, hvilket vi føler os overbeviste om, at der ikke gør.

Tværtimod vil øget konkurrence føre til lavere priser, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Lavere priser

Samme

melding kommer fra Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD), hvis medlemmer nu får mulighed for at blive

godkendt til at omsyne biler og lastbiler.



- Når konkurrencen kommer forventer vi, at priserne vil blive meget lave eller

måske helt bortfalde. Man kan f.eks. sagtens forestille sig, at en autoreparatør helt dropper omsynsgebyret, hvis en

bilist kommer med en bil, hvor der skal foretages større reparationer, siger Benny Kirkegaard, direktør i CAD.



Når

autoværkstederne fra 1. september får mulighed for at blive godkendt til at omsyne biler, vil det i praksis betyde, at

bilisten, som forlader det almindelige syn med en fejlrapport, der indeholder krav om omsyn, kan tage på et godkendt værksted

og få repareret bilen og synet den samtidig. Dermed sparer bilisterne tid og slipper for bøvlet med at skulle tilbage til

synsvirksomheden.

SBI sættes til salg

Fra årsskiftet kan andre virksomheder end SBI blive godkendt til at udføre

selv synet, sådan at SBI bliver en blandt flere virksomheder, som synes biler. Også her ventes liberaliseringen på

sigt at føre til lavere priser. Samtidig sættes SBI til salg, så snart liberaliseringen er gennemført. Regeringen

forventer dog, at det vil tage nogle år før et egentligt marked for bilsyn er opbygget. Det er grunden til, at der sættes loft

over priserne indtil udgangen af 2006. Ifølge det lovforslag, som trafikminister Flemming Hansen netop har sendt i høring,

skal konkurrencemyndighederne foretage en undersøgelse af konkurrenceforholdene på markedet inden prisloftet kan ophæves.



De

præcise krav til virksomheder, som ønsker at blive godkendt til at foretage enten syn eller omsyn, skal fastlægges

af Færdselsstyrelsen, når den nødvendige lovgivning er vedtaget.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen