Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Prisslagsmål i byggebranchen: Nu fjernes Rockwool fra hylderne

Rockwoool
Arkivfoto Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

Her har du ugens sidste morgenoverblik. I dag er dagen, hvor Berlingske Business kan præsentere årets liste over Danmarks rigeste familier. Den kan du se her.

Men først: Et stort slagsmål i den danske byggebranche.

1
Bygma tager Rockwool af hylderne

En af Danmarks største trælastkoncerner Bygma har pillet Rockwool ned fra hylderne og er i stedet begyndt at tilbyde produkter fra Rockwools største konkurrent, Paroc.

Dermed mister danske Rockwool en af sine største kunder herhjemme. Beslutningen skyldes et slagsmål om pris, fortæller begge parter til Finans.

Rockwool har besluttet at skrue priserne op, mens der er fuldt gang i byggeboomet i hele landet. Og det vil Bygma altså ikke være med til.

»Det har ikke været nogen nem beslutning. Omvendt er vi ikke sat i verden for at distribuere varer, hvor der ikke er noget dækningsbidrag tilbage, når vi har dækket vores omkostninger,« siger Preben Nielsen, indkøbsdirektør i Bygma.

Under byggeboomet lige op til finanskrisen skruede Rockwool voldsomt op for priserne. Det faldt absolut ikke i god jord hos kunderne. Denne gang er der dog blot tale om prisstigninger på få procent, siger Rockwool-direktøren Jens Birgersson.

2

Her er Danmarks rigeste

Der er ingen tvivl om, hvem der er rigest her i landet: Familien Kirk Kristiansen. Med en formue på 155 milliarder kroner topper Lego-familien klart Berlingske Business' friske liste over Danmarks 100 rigeste. På andenplads finder vi Bestseller-ejerne Holch Povlsen.

Der er også 13 nye milliardærer på listen. Den højest placerede debutant er Johan Gedda, der står bag investeringsselskaberne Kapitalen, Gedda Income og Gedda Invest.

Se hele top 100 her.

Business anbefaler

3

Intern mail spøger: Hvornår opdagede Danske Bank hvidvask?

Allerede i 2013 blev toppen af Danske Bank advaret om, at man muligvis ikke havde godt nok styr på hvidvaskreglerne i den estiske filial. Bekymringerne viste sig at være begrundede: Siden har to milliardskandaler med tilknytning til Moldova og Aserbajdsjan ramt banken.

I en intern mail, som Berlingske er kommet i besiddelse af, skrev chefen for Danske Banks hvidvaskkontrol til koncernledelsen i både Danmark og Estland, at der kunne være udfordringer med problematiske russiske kunder og brud på hvidvaskreglerne i den estiske filial.

Danske Bank har tidligere meldt ud offentligt, at de opdagede problemerne med hvidvask i Estland i 2014 og har beklaget, at det tog dem halvandet år at rydde op. Men denne mail er altså allerede sendt i 2013.

Du kan se hele mailen og læse meget mere her (kræver abonemment.)

4

Bavarians kræfthåb flopper - ekstrem nedtur venter

Vaccineselskabet Bavarian Nordic må forvente en katastrofal morgen, når aktiemarkedet åbner fredag.

Selskabet har torsdag aften meddelt, at en uafhængig dataovervågningskomité har anbefalet at stoppe fase 3-forsøget med medicinen Prostvac i patienter med prostatakræft. En kræftbehandling, som selskabet i sit seneste regnskab oplyste, at det havde store forventninger til.

Nyheden kan give store udslag i Bavarian Nordic-aktien, vurderer investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

»Der er lagt op til meget store kursklø fredag morgen med kursfald på 35-50 % som sandsynlige,« skriver han i en kommentar.

5

Cofoco i opgør med datingkongen fra Viborg

Luften er iskold mellem bagmændene bag den ekspansive københavnske restaurantkæde Cofoco og familien Wagner, der står bag dating.dk.

Stridens kerne er det kendte københavnske takeaway-selskab Roomservice, som Cofoco står bag, og som også har familien Wagners selskab Freeway i ejerkreds­en.

De to ejere er dybt uenige om strategien og det fremtidige ejerskab og investerings­behov i selskabet, og situationen er så tilspids­et, at Cofoco gerne vil sælge sine aktier. Det har skabt en mildest talt dårlig stemning mellem Cofoco og Freeway.

Læs hele historien i Berlingske Business (kræver abonnement).

Det skal investorerne holde øje

Med hjælp fra Nordnets Per Hansen er her de tre ting, som investorerne bør holde øje med i dag:

  • Hvor meget falder Bavarians aktiekurs i dag efter at deres egen uafhængige datakomite har anbefalet at stoppe forsøg med Prostvac? Et kursfald på 30-50 % er desværre ikke helt urealistisk.
  • Hennes & Mauritz rapporterer kvartalssalgs tal kl. 08.00. Aktiekursen har været ekstremt udfordret de seneste 5 år fordi investorerne frygter H&M er bagud onlinemæssigt.
  • Nordkorea har affyret sin 2. missilprovokation hen over Japan. Investorerne tager det forholdsvis roligt, men under overfladen lurer en stigende frygt for at USA, Japan og Sydkorea ønsker handling.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandede fredag morgen, hvor en missiltest fra styret i Pyongyangs ikke udløste samme slags risikoaversion, som det var tilfældet i sidste uge.

  • Nikkei 225 i Japan: +0,4 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,1 pct.

  • Sydkoreas Kospi: -0,2 pct.

  • China Shanghai Composite: -0,3 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen