Berlingske Business

Priserne står bomstille i Danmark: Nu stiger frygten for deflation

DENMARK-CENBANK/
Den danske inflation har gennem længere tid været skruet ned til et minimum og har sat nye bundrekorder. Arkivfoto. Foto:

En liter mælk koster seks kroner, og det gjorde den også for et år siden. De danske priser står helt stille. Både når man måler fra august og til september. Men også når man ser på priserne et år tilbage.

Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. I tallene kan man se, at priserne udviklede sig fladt i september, hvor flere økonomer havde ventet prisstigninger på omkring 0,3 pct.

Derved fortsætter den danske inflation med at skrabe bunden, og udviklingen begynder at skabe ekstra nervøsitet blandt flere af bankerne på grund af faren for deflation. Det vil sige, at priserne direkte falder.

Den øgede nervøsitet skyldes, at det denne gang er prisen på tjeneste­ydelser, som er begyndt at dykke. Tjenesteydelser er f.eks. forsikringer, tandlæge, husleje og kultur.

GERMANY-INDUSTRY-STEEL-HKM

Vækst i lavt gear

»Tidligere har det primært været udviklingen i priserne på varer, der har stået bag den lave inflation, men når prisen på tjenesteydelser falder, giver det anledning til lidt større bekymring omkring risikoen for deflation. Det er således muligt, at den lange periode med relativt lav efterspørgsel nu begynder at slå igennem på prisdannelsen,« siger cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen.

08BUSJohannes-Raaballe-1653.jpg

Den danske inflation har gennem længere tid været skruet ned til et minimum og har sat nye bundrekorder. Den er udtryk for, at der ikke sker ret meget i den danske økonomi, og at den danske vækst fortsat kører i lavt gear.

Men der er både fordele og ulemper ved den svage udvikling i priserne. Makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen mener, at man først og fremmest skal hæfte sig ved, at den uhyre lave inflation er et plus for økonomien.

nn

Med stort set ingen prisstigninger skal der ikke ret meget til, før danskernes realløn vokser, og det giver mulighed for et øget privat forbrug.

»Det giver den danske økonomi et tiltrængt rygstød,« siger Søren V. Kristensen, der omvendt er helt enig med Handelsbanken i, at det store minus er risikoen for deflation.

»For så længe vi ligger og roder rundt omkring en årsstigningstakt på nul pct., så kan det risikere at glide over i et scenarie, hvor priserne er faldende. Det vil være gift for det danske privatforbrug og derfor have potentiale til at kvæle det danske opsving. Simpelthen fordi de danske forbrugere vil lade varerne stå på hylderne, fordi man venter på yderligere prisfald,« siger Søren V. Kristensen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen