Berlingske Business

Prisen på dollar suser i vejret

pix-dollar
Arkivfoto Foto:

Der er en stigende tro på, at USA i tide får hævet sit gældsloft, og det har sammen med en række andre forhold løftet prisen på amerikanske dollar de seneste dage.

Den amerikanske dollar skyder i vejret med rask fart. Det er forventninger om, at de amerikanske politikere i tide får løftet det 16.400 milliarder høje gældsloft, der sender verdens største møntsort i vejret. Får USA ikke hævet sit gældsloft, vil det ikke kunne betale renter og afdrag på dets enorme statsgæld og dermed ende i en form for statsbankerot.Men siden den store investeringsbank Lehman Brothers kollapsede, har dollaren fået ekstra stor status som sikker havn i usikre tider. Så selv om pengepolitikken er blevet lempet yderligere, efter at finanskrisen startede, og USA i 2011 også fik nedjusteret sin kreditværdighed, så er dollaren steget i kurs.

Officielt ramte USA dette øvre loft, for hvor stor gælden må blive, ved udgangen af 2012. Men på grund af en række særlige omstændigheder er det først 1. marts, at loftet endeligt skal hæves.

Sker det ikke, kan det resultere i en »større økonomisk verdenskrise,« har topdirektøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, netop sagt.Med til at styrke dollaren er også de seneste meldinger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. De tyder på, at Federal Reserve slutter de store opkøb af obligationer, som finder sted for tiden, allerede i midten af 2013, eller ved udgangen af året. Det er med såkaldte kvantitative lempelser, at den amerikanske centralbank for tiden køber for 40 mia. dollar realkreditobligationer og for andre 45 mia. dollar statsobligationer om måneden.

Renten skal holdes nede

Det sker for at holde renten nede og pumpe penge ud i den store amerikanske økonomi, sådan at væksten tager til, og ledigheden falder. Oven i det har Federal Reserve over de sidste fire år holdt sin korte udlånsrente så tæt ved nul procent, som det næsten er muligt.

Selv om Federal Reserve (FED) måske drosler sine store opkøb af obligationer ned i år, så vil renten blive ved med at være superlav. Tidligere har FED sagt, at de vil holde renten på det nuværende lave niveau helt frem til 2015. I december blev det tilføjet, at renten vil blive holdt fast tæt ved nul, lige indtil arbejdsløsheden, som nu er på 7,8 procent af arbejdsstyrken, er faldet til 6,5 procent.

Mens USA ventes at drosle sin ekspansive pengepolitik lidt ned i år, så ventes både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of Japan at lempe yderligere. ECB vil sandsynligvis sænke sin korte rente, der for tiden ligger på 0,75 procent, senere på året, og det kan øge interessen for at bruge euroen som lånevaluta for alle dem, der er aktive med den såkaldte »carry trading«, hvor der optages lån i lande med lav rente og placere pengene andre steder, hvor renten er høj.

Kursen på euro svækkes

Den trafik kan, hvis den for alvor tager til, svække kursen på euro. Også den japanske yen ventes at falde i kurs, fordi den nye japanske regering har sagt, at den med nærmest alle midler vil forsøge at svække den japanske yen og bekæmpe landets årelange deflation, hvor priserne falder.

Den amerikanske dollar faldt stort fra sommeren 2001, til umiddelbart før den aktuelle finanskris for alvor startede i efteråret 2008. I den periode blev dollaren 40 pct. mindre værd over for valutaer fra de lande, som USA handler mest med. Det var den lempelige pengepolitik, som i denne periode pressede dollaren ned.

Sikker valuta i usikre tider

Det skyldes, at mange har flyttet penge til guld og amerikanske dollar, der fortsat lokker med verdens i særklasse største og mest likvide marked for statsobligationer.

Dollaren koster lige for tiden 5,73 kr. på valutamarkedet, efter at den for bare én uge siden var nede i 5,60 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen