Berlingske Business
17:42

Presset Jensens Bøfhus-stifter opgiver at sælge sit livsværk

Restaurant hvor et
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Dagens nyhedsoverblik byder på nyt om Jensens Bøfhus, rigere danskere og en finansiel skraldespand. Lad os gå lige til sagen.

1
Stort underskud får Jensens Bøfhus-stifter til at opgive jagten

Ejeren af Jensens Bøfhus-kæden, Palle Skov Jensen, indstiller jagten på at finde en ny medejer til sine 44 restauranter.

Gennem det seneste år har han ellers forsøgt at sælge sit livsværk til en række kapitalfonde, men de har altså takket nej til at investere i Palle Skov Jensens underskudsramte restaurantkæde. Det skriver Børsen.

Jensen's Bøfhus til salg

»Dem, vi har talt med, har sagt, at de tror på konceptet. Men det tilbagevendende har været, at de ikke har haft lyst til at være med i den revitalisering og rekonstruktion, som vi er i gang med,« siger Palle Skov Jensen og bekræfter, at der ikke længere er en salgsproces i gang.

Sidste år tabte Jensens Food Group 31 mio. kroner, hvilket bringer det samlede underskud siden 2013 op på næsten 130 mio. kroner. Alligevel tror Palle Skov Jensen på, at forretningen vil give overskud i 2018. Hvis det lykkes, udelukker han ikke igen at afsøge muligheden for sælge sit bøfimperium.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Misvisende opgørelse om investeringsforeninger

Investeringsforeninger er ofte gode til at skilte med, hvor store afkast investorerne kan opnå. Men investeringsforeningerne tegner et skønmaleri, da branchen ikke medregner de afdelinger, der - typisk efter dårlige resultater - er blevet lukket ned, skriver Berlingske.

Hvis resultaterne fra de 302 afdelinger, der er blevet lukket i løbet af de seneste 17 år, regnes med, så trækker det resultatet fra de danske investeringsforeninger ned med i et tilfælde over et halvt procentpoint. Det viser en ny analyse, som kapitalforvalteren Miranova har foretaget.

Analysen når frem til, at eksisterende investeringsfonde siden 2000 har underpræsteret med 1,2 procentpoint i forhold til markedet, mens de lukkede fonde ligger 2,6 procent under markedet.

526752949.jpg

3

Familien Danmark har aldrig haft flere penge

Danskerne har flere penge til rådighed end nogensinde før, viser en ny analyse fra Danske Bank. En gennemsnitlig familie bestående af to voksne og to børn har i gennemsnit 620.000 kroner efter skat om året i såkaldt disponibel indkomst. Det er en stigning på 180.000 kroner på ti år, skriver Finans.dk.

»Danskernes disponible indkomster begyndte for alvor at stige i 2012, og de disponible indkomster er på det højeste niveau nogensinde,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

4

Dansk topchef til kolleger: Råb op om fordelen ved frihandel

Danske politikere og topchefer er nødt til at komme ind i kampen og aktivt gå den modsatte retning af Trump- og Brexit-bevægelsen.

For hvis erhvervslivets spydspiser ikke tør tale positivt om ­globalisering, frihandel og EU, risikerer man ifølge Novozymes' topchef, Peder Holk Nielsen, at gøde de strømninger, som er til skade for dansk økonomi.

»Jeg synes ikke, at vi topchefer og politikere har været gode nok til at tale om gevinsterne ved frihandel. Vi skal være meget ­bedre til at forklare, hvor vigtigt det er for et selskab som Novozymes og for jobskabelsen i Danmark,« siger Peder Holk Nielsen til Berlingske. Hele artiklen kan læses her.

07BUS20170529-155128-3-1224.jpg

5

Theresa May vil »rive love i stykker«

Med blot en dag tilbage før valget i Storbritannien indleder premierminister Theresa May en offensiv. Under en kampagnetur i Slough, der ligger vest for London, udtalte May, at hun er klar til at »rive love i stykker«, der beskytter menneskerettighederne, i kampen mod terrorister.

Ifølge Bloomberg sagde Theresa May blandt andet, at hun vil gøre det lettere for de britiske myndigheder at smide potentielle terrorister ud af landet samt retsforfølge dem.

Det sker i dag

  • Danmarks Statistik kommer kl. 09 med tal for konkurser og tvangsauktioner i maj.
  • Kl. 9.30 offentliggøres den svenske industriproduktion i april.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet onsdag morgen, hvor investorerne er mærkbart risikoaverse forud for de store politiske og økonomiske begivenheder senere i ugen.

Valget i Storbritannien, det pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank og høringen med den fyrede FBI-direktør James Comey holder markederne fastlåst i store dele af regionen. Alle begivenheder finder sted torsdag, skriver Ritzau Finans.

  • Nikkei 225 i Japan: -0,2 pct.
  • CSI 300 i Kina: +1,1 pct.
  • ASX 200 i Australien: -0,1 pct.
  • Amerikanske aktiefutures: +0,1 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen