Berlingske Business

PORTRÆT: Efter 14 dage opgav hun at løse lærerkonflikt

Mette Christensen, BUPL - 2018
Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Mette Christensen er én af tre forligsmænd. Scanpix/Rune Evensen/arkiv

Mette Christensen sendes i ilden, hvis overenskomstforhandlinger ender i hårdknude. Og hun har prøvet det før.

København. Torsdag er der indkaldt til møde i Forligsinstitutionen. Her skal forligsmand Mette Christensen forsøge at undgå en truende storkonflikt.

For når arbejdsmarkedets parter ikke selv kan forhandle sig frem til overenskomster, træder forligsmanden til for at mægle.

Mette Christensen er én af tre forligsmænd i Forligsinstitutionen, som varetager den uafhængige mæglerrolle i tilfælde af konflikter på arbejdsmarkedet.

Hun var også i ilden som forligsmand under lærerkonflikten i 2013, hvor knap 70.000 lærere blev lockoutet efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Og nu kan hun altså ende med at skulle lede slagets gang igen.

I 2013 opgav hun ævred, inden der var gået to uger, og valgte ikke at bruge sin ret til at udskyde konflikten 14 dage.

Og hun kan få det svært igen, hvis det ender med storkonflikt. Det mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

- Parterne har grundlæggende en manglende tiltro til, at forligsmanden kan gøre en forskel. Det skyldes, at arbejdsgiverne på det offentlige område ikke bare er arbejdsgivere. De er også lovgivere og budgetmyndigheden. Det har betydning for, hvordan de agerer under forhandlingerne.

- De kan nemlig bare indføre en lov, hvis det ikke bliver muligt at blive enige ved forhandlingsbordet, tilføjer han.

Mette Christensen insisterer på at blive kaldt forligsmand og ikke forligskvinde.

Hun har været forligsmand siden 1993 og er forhenværende vicepræsident i Sø- og Handelsretten. Som dommer har hun præsideret over sager som Nordisk Fjer, Hafnia og Klaus Riskær Pedersen, men som forligsmand har hun ikke dommerbeføjelser.

Til gengæld kan hun sætte rammerne for forhandlingerne.

I den forbindelse har hun mulighed for at beholde parterne i bygningen, indtil der kommer hvid røg op, og de er blevet enige, eller indtil de er enige om at opgive.

Under lærerkonflikten gav hun op meget hurtigt, konstaterer Henning Jørgensen.

- Hvis Forligsinstitutionen skal virke efter hensigten, kan det blive nødvendigt at holde folk i mødelokalet ikke bare i dagevis, men i ugevis, så skjorterne til sidst begynder at lugte, og det bliver helt ulideligt at være der. Det gjorde hun ikke i 2013, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Mikkel Mailand mener ikke, at man kan klandre Mette Christensen for hendes indsats under lærerkonflikten.

- I 2013 blev det vurderet omsonst at fortsætte forligsforsøgene. Hun bruger den tid, der er, hvis hun ser et perspektiv i at gøre det, siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen