Berlingske Business
14:19Hvem af giganterne bruger flest penge på forskning?

Politikere klar til skat på gevinsten ved boligsalg

RB PLUS Mange danskere støtter højere boligskat
Foto:

Mens det trækker op til, at den fremtidige skattemodel for danskernes boliger skal fastlægges, har især de Konservative spillet en ny type boligskat på bordet – en skattemodel, som svenskerne benytter. Flere partier er positive.

Forud for sensommerens varslede forhandlinger om boligskat har de fleste partier på Christiansborg hidtil rettet øjnene mod de to klassiske boligskatter i Danmark - grundskyld og ejendomsværdiskat.

Men nu bliver en joker for alvor kastet ind i den højspændte debat om danskernes boligskat.

Flere partier melder sig således parate til at forhandle om en ny skattetype, som i årevis har været et fast element i nabolandet Sverige. En skat på den gevinst, boligejere opnår, når priserne stiger.

De Konservative er gået i front for at droppe både grundskyld og ejendomsværdiskat og i stedet indføre en såkaldt avanceskat. Det skyldes ifølge partiets skatteordfører Brian Mikkelsen, at de løbende boligskatter »grundlæggende er uretfærdige«.

»Så væk med grundskylden og ejendomsværdiskatten, som skal finansieres af en avanceskat ved salget af ens sidste bolig. Det sikrer, at alle familier trygt kan blive boende i deres bolig,« siger Brian Mikkelsen til Berlingske.

Flertal i Folketinget vil samle to boligskatter til én Statsrev

Skat af boliggevinst

Dansk Folkeparti har endnu ikke gjort sin holdning helt klar, men partiet er positivt stemt over for de Konservatives forslag.

»Modellen om avancebeskatning, som de Konservative er bannerfører for, synes vi kunne være interessant, fordi den er gennemsigtig, da man bliver beskattet efter fortjenesten,« siger Dennis Flydtkjær, DFs skatteordfører.

Også fra den stik modsatte side af folketingssalen er der lydhørhed over for beskatning af boliggevinster.

»Vi synes, at det er fornuftigt at beskatte gevinsten ved salg frem for en løbende beskatning. Vi har jo fået følgeskab af de Konservative, fordi partiet har meldt ud, at de går ind for beskatning ved salg af ens sidste bolig. Der ser vi gerne, at det blot bliver en avancebeskatning i stedet for ejendomsværdiskatten,« siger Rune Lund, Enhedslistens skatteordfører.

Hos Det Radikale Venstre tror man ikke på forslaget om udelukkende at indføre en ren avanceskat.

»Men vi vil ikke udelukke, at man kan gøre brug af mindre dele af det,« siger Martin Lidegaard.

Selve beskatningen af gevinsten ved stigende værdier på boliger kan foregå på tre måder: Man kan løbende beskatte værdistigningen, såkaldt lagerbeskatning som på pensionsopsparinger, man kan beskatte gevinsten ved salg, når den dermed er realiseret, og endelig kan man vente med at beskatte gevinsten, til boligejeren træder helt ud af ejerboligmarkedet.

Tidligere overvismand skal kulegrave pensioner

Rigtig timing

Sverige beskatter først boliggevinster, når ejeren træder helt ud af ejerboligmarkedet. Men det har den ulempe, at både myndighederne og borgeren selv skal holde styr på den kommende skatteregning – og herunder fradrag for forbedringer af boligerne undervejs. Og endelig kan skatten nedsætte boligejeres lyst til at flytte – dog ikke så meget som hvis gevinsten blev beskattet øjeblikkeligt.

Uanset hvilket system, politikerne finder frem til, så mener cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken, at det for boligmarkedet kan være et godt tidspunkt at øge de danske boligskatter.

»Hvis man vil hæve boligskatterne, kan det være et godt tidspunkt at gøre det på nu. Boligmarkedet er ved at komme op i et højere gear, og renten er meget lav. Ved at fjerne skattestoppet vil man kunne tage toppen af de prisstigninger nogle af de steder, hvor man godt kan være lidt bekymret for, at de stiger for meget,« siger Jes Asmussen.

Han understreger, at udviklingen på det danske boligmarked i øjeblikket er meget delt. Der er fart på i nogle dele af landet, mens det går noget mere trægt i andre dele. Hvordan en ophævelse af skattestoppet vil påvirke det samlede boligmarked, er det derfor svært entydigt at spå om.

ejendomsvurderinger

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen