Berlingske Business

Pokkers, betalingsbalancen flyder over

BM
Foto:

Den er helt gal. Overskuddet på betalingsbalancen har bidt sig fast. Øv. De foreløbige tal for februar 2015 viser et overskud på 11,6 milliarder kroner, og set over det seneste år er det samlede overskud med handel og betalingsstrømme til og fra udlandet på imponerende 127 milliarder kroner.

Uheldigvis er jeg så gammel, at jeg tydeligt kan huske, da selvsamme betalingsbalance senest var et kæmpeproblem, et strukturelt problem, om end med stik modsat fortegn. Det var dengang,

Danmark var ved at miste selvstændigheden og pantsætte den økonomiske frihed til udenlandske kreditorer. En slags »græske tilstande«. Dengang - i midtfirserne - toppede underskuddet med årlige minusser på betalingsbalancen på op til fem procent af BNP og en samlet statsgæld på 40 procent af BNP. Ligesom Grækenland i dag forbander Tyskland, lød vores forbandelser dengang, at kyniske slipsemænd fra den internationale valutafond, IMF, dikterede den økonomiske politik og snart ville overtage styringen af landet. Præcis som Grækenland i dag stod vi dengang i gæld til halsen.

05BUSVismaend-med-foraarsra.jpg

Mange, og også mange af de kloge hoveder, havde svært ved at se, hvordan Danmark nogensinde skulle kunne komme ud af disse gældsproblemer. Økonom og chefredaktør på Mandag Morgen, Erik Rasmussen, udtrykte det i Politiken på denne måde: »Vi kan ikke engang betale renterne. Dem skal vi låne til. Det er den situation, Danmark næppe nogensinde slipper ud af. Nogensinde. Kendsgerningen er, at gælden er blevet for stor for Danmark«. Det var slut med Danmark, måtte man forstå.

Helt så galt gik det ikke. Det gik faktisk slet ikke galt. Vi kunne sagtens betale vores udlandsgæld. Faktisk blev vi gældfri et par årtier senere, nemlig i 2006, og lige siden har vi opbygget en enorm formue i udlandet. Den ligger i øjeblikket og simrer omkring 800 milliarder kroner – det er rundt regnet en nettoformue i udlandet for hver dansker på 145.000 kroner. Danmark havde underskud over for udlandet i 30 år, i 1960erne, 1970erne og 1980erne og har altså haft overskud de seneste 25 år. Det er den omvendte verden. Vi er blevet storkapitalister i udlandet, snart ejer vi den halve verden.

CHINA-ECONOMY/TRADE

Men inden man begynder at glæde sig for ustyrligt, bør man måske lytte til Danske Bank-cheføkonomen Steen Bocian. Desværre er det ikke et glædesbudskab, han kommer med. Bocian mener nemlig, at et så stort overskud på betalingsbalancen, som det, vi kan fremvise i dag, er et reelt strukturelt problem på samme måde som det store underskud i 1980erne.

Det betyder nemlig, at dansk økonomi er i ubalance, og hvis økonomien er i ubalance, kommer det pres mod kronen, som vi så for et par måneder siden. Nationalbanken måtte kæmpe for at holde kronen inden for det fastsatte eurospænd.

Det er vigtigt at skelne mellem underskud på statsfinanserne og under- eller overskud på betalingsbalancen. Det er to forskellige størrelser. Det indenlandske underskud er et anliggende mellem staten og dens skatteborgere, På den korte bane kan staten bare hæve skatterne, sælge nogle statsvirksomheder eller fremrykke en pensionsskat, som det sker i disse år, og på denne måde bringe et underskud på statsbudgettet ud af verden.

Betalingsbalancen er et anliggende mellem Danmark og udlandet. Mange økonomer tillægger i dag ikke udviklingen på betalingsbalancen særlig stor betydning. Er der således underskud, kan det være udtryk for, at investeringerne er større end opsparingen – fordi der lånes til investeringerne i udlandet – og at økonomien brager af sted, mens et overskud kan være udtryk for overopsparing som følge af nulvækst og nulrenter. Det er fine mekanismer, som kan være svære at styre for politikerne. P.t. mangler vi både investeringer og privatforbrug i Danmark.

containerskib

Normalt er det godt at spare op, men Steen Bocian og mange økonomer med ham mener, at vi nu sparer alt for meget op.

»Mange tror, at vi danskere sparer for lidt op, fordi husholdningerne har en stor gæld. Det er imidlertid en stor misforståelse. Netto har husholdningerne en finansiel formue på grund af de betydelig pensionsopsparinger. Da virksomhederne samtidig har en meget høj opsparingskvote, er resultatet, at vi som samfund sparer for meget op i forhold til investeringsaktiviteten,« skriver han således i en kommentar på nyhedssitet Finans.dk.

De økonomiske eksperter i Danmark og et par enkelte i udlandet, som følger dansk økonomi tæt, er godt klar over, at det hænger sammen, som Steen Bocian udtrykker det. Problemet er bare, at udlandet generelt ser Danmark som et land med en ekstrem stor gæld for husholdningerne, fordi udlandet IKKE regner pensionsopsparingen med.

Den kan ikke bruges til at betale huslejen med. Dansk økonomi berømmes i disse år overalt i udlandet for en række positive nøgletal, men lige præcis husholdningernes gæld er et af de nøgletal, som trækker ned i den samlede bedømmelse.

Underskud og overskud udgør det samme problem. Jeg tror dog, at jeg vil ihukomme en tidligere redaktionssekretær på Berlingske Business, som bragte denne krystalklare overskrift: »Overskud er bedre end underskud.«

pix-danske pengesedler

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen