Berlingske Business

Plummer og politifolk starter detektivbureau for erhvervslivet

Kenneth Plummer går ind i privatdetektivbranchen
Kenneth Plummer går ind i privatdetektivbranchen Foto:

En række tidligere chefer fra Bagmandspolitiet, Københavns Politi, Rigspolitiets Rejsehold og Europol går nu sammen med DRs tidligere generaldirektør Kenneth Plummer og etablerer et dansk detektivbureau.

Et nyt detektivbureau med tidligere topfolk fra Bagmandspolitiet, Københavns Politi, Rigspolitiets Rejsehold og Europol etablerer nu sammen med DRs tidligere generaldirektør Kenneth Plummer et stort dansk detektivbureau. Det nye bureau, Parsifal Services, skal hjælpe virksomheder med at afsløre, efterforske og bevise svindel i dansk og internationalt erhvervsliv, skriver Børsen.

Blandt initiativtagerne er tidligere vicepolitiinspektør og operationel chef for Bagmandspolitiet Henning Hansen, ligesom den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi Kaj Wittrup ifølge Børsen ventes at indtræde i selskabets bestyrelse.

»Vi har konstateret et behov for efterforskning til danske og internationale virksomheder. Politiet er presset på ressourcerne, og vi vil gøre en forskel ved at hjælpe virksomheder med at få begrundet deres mistanke, inden de går til politiet, indleder en civil sag eller skrider til afskedigelser,« siger administrerende direktør i Parsifal Services, Jan Jarlbæk, der har 23 års politierfaring fra stillinger i blandt andet Rejseholdet og Europol.

Det nye firma stiler »langt højere« end de allerede etablerede udbydere på området, som ofte ikke har uddannelse i dansk politi, siger Jan Jarlbæk til Børsen.

I løbet af fem år satser Parsifal Services på at have 30 til 40 efterforskere, revisorer og andre specialister med på holdet.

Kenneth Plummer har tidligere været bestyrelsesformand i firmaet Group Confidence, der har specialiseret sig inden for sikkerhed og efterforskning.

»Fra min korte periode som formand for Group Confidence har jeg fået det klare indtryk, at der er et ret stort markedspotentiale. Der er ikke professionelle udbydere herhjemme, så der er plads til en seriøs udbyder med de rette kompetencer,« siger Kenneth Plummer, der er formand for Parsifal Services, til Børsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen