Berlingske Business

Pinefuldt dollarfald presser virksomheder

Den pinefulde tid for de danske virksomheder med en faldende dollar vil trække ud. Dollaren vil sandsynligvis dykke fra den

nuværende kurs på 5,84 kr. pr. dollar og helt ned til 5,50 kr. Måske vil dollaren komme endnu længere ned,

og de danske virksomheder vil lide tab af konkurrenceevne på mindst 1,25 pct.



Sådan lyder beregningerne fra Jyske

Bank i en tid, hvor stadig flere virksomheder er tvunget til at afskedige personale blandt andet på grund af den lave dollarkurs.



-

Det sidste fald vil i sig selv ikke betyde så meget. Men når det kommer ovenpå euroens kraftige styrkelse gennem

de seneste år, så kommer det til at gøre ondt, siger økonom i Jyske Bank, Klaus Kaiser.



Han fremhæver,

at dollaren ved dette års udgang sandsynligvis vil være faldet med mindst seks pct. siden starten af 2002.



Jyske

Banks beregninger viser, at det vil skære næsten 0,5 pct. af den økonomiske vækst i år og 0,3 pct.

af væksten til næste år.



Beskæftigelsen vil falde med 9.400 personer i år og det tal vil vokse

til et fald på lidt over 13.000 personer til næste år.



Jyske Bank fremhæver derved, at vi først

ser de fulde effekter af den lave dollarkurs til næste år. Forsinkelsen skyldes dels, at virksomhedernes ordrebøger

ofte rækker et halvt år frem i tiden. Hertil kommer, at virksomhederne forsøger at kurssikre deres indtægter.

Det sker ofte et helt år frem i tiden.



- Vi har desværre nok lidt flere negative effekter af dollarfaldet til gode.

En stor portion fik vi allerede sidste år, hvor fremgangen i eksporten gik i stå. Men vi har langt fra set det hele endnu,

siger Klaus Kaiser.

Opvejer tabet

I Danske Bank er man meget enig i betragtningerne fra Jyske Bank.



- Den svage dollaren

er helt klart noget, der kan mærkes i virksomhederne, når de skal aflægge deres regnskab. Udviklingen i eksporten

er ikke gået særlig godt, men vi må desværre sige, at der er lidt mere endnu, siger chefanalytiker i Danske

Bank, Steen Bocian.



I lighed med Jyske Bank understreger han dog, at der fra internationalt hold er lyspunkter på vej til

de danske virksomheder.



Verdensmarkedet er nemlig inden i en ganske kraftig vækst, og det vil naturligt nok øge

efterspørgslen også efter de danske varer. Den effekt vil i et begrænset omfang mere end opveje tabet af konkurrenceevne

som følge af den svagere dollar.



- På trods af dollaren, så mener vi, at opsvinget er på vej. Men vi

vil ikke få den fulde glæde af det, og nettoeksporten kommer til at bidrage mindre end den kunne have gjort, siger Steen

Bocian.

Dræber spirende vækst

Bankerne mener, at omkring 20 pct. af den danske udenrigshandel bliver direkte

påvirket af dollarens bevægelser.



Men Steen Bocian fremhæver, at et endnu større problem med den svage dollar

er den store konkurrencefordel, som de amerikanske virksomheder får i forhold til deres danske konkurrenter.



Det vil gælde

på alle markeder.



For at lodde stemningen har ErhvervsBladet talt med en del virksomheder, og blandt eksportvirksomhederne

er stemningen langt fra i top.



Plastproducenten DBI Plastics ved Stenlille omsætter for godt 50 mio. årligt, og har

datterselskaber i bl.a. Tyskland, Spanien og England.



De har oplevet at flere af deres kunder klager over dollarkursen.



-

Vores største bekymring er, at kursen får dræbt den spirende vækst, der er i branchen lige nu, udtaler adm.

direktør Hans Henningsen fra DBI.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen