Berlingske Business

Per Bank viser tænder i netkampen

d viser tænder i netkampen.jpg
Wupti.com sælges til Dansk Supermarked. Fra venstre: Kenneth Nielsen, executive Vice President, E-commerce, Dansk Supermarked, Niels Thorborg, 3c Retail og Per Bank, Adm. Direktør Dansk Supermarked Palle Peter Skov

Der er gået mere end et år, siden Dansk Supermarked slap fri fra A.P. Møller - Mærsks snærende bånd, og der viser sig efterhånden et billede af en virksomhed, som er villig til at investere de penge, som ikke længere skal betales tilbage til aktionærerne.

Onsdag præsenterede Dansk Supermarkeds administrerende direktør, Per Bank, overtagelsen af netbutikken Wupti.com, og købet mere end antyder, at Per Bank satser benhårdt på at blive Danmarks førende detailhandelsvirksomhed – også på nettet.

Efter Salling overtog hele Dansk Supermarked i januar 2014 har Per Bank arbejdet på at finde den rigtige vej ind til onlinehandel, vel at mærke på non-food. Dansk Supermarked kommer ikke umiddelbart til at gå efter at sælge dagligvarer på nettet – i hvert fald ikke i nærmeste fremtid.

Wupti.com sælges til Dansk Supermarked

Til gengæld investerer Dansk Supermarked kraftigt for at rykke på salg af nonfood på nettet.

I november ansatte Per Bank således en erfaren mand til at stå i spidsen for Dansk Supermarkeds e-commerce. Kenneth Nielsen blev hentet hjem fra udlandet, hvor han bl.a. har arbejdet for digitale mastodonter som Apple og Amazon, og han har allerede skruet op for de digitale handelsplatforme bilka.dk og føtex.dk. Det har ifølge Dansk Supermarked krævet et »betydeligt beløb«.

Også i de fysiske butikker forsøger Dansk Supermarked at imødekomme forbrugernes digitale vaner. Både Bilka og Føtex har indgået samarbejde med Danske Bank om mobil betaling, og tidligere i maj lancerede Bilka e-handel i varehusene, så kunderne på iPads har adgang til et væsentligt bredere sortiment, end der er plads til i butikken.

20BUSMette-Hubschmann-Bred.jpg

Med onsdagens køb af Wupti.com viser Dansk Supermarked tænder i kampen om danskernes penge på dagligvaremarkedet. Markedet er præget af intens konkurrence med aktører som Coop, Rema 1000 og Dagrofa.

Hos ærkerivalen Coop har Peter Høgsted sat sig tungt på offentlighedens dagsorden med visionen om at forbedre danskerne madvaner. Det har givet betydelig opmærksomhed i offentligheden, ikke mindst drevet af politisk interesse for området fra fødevareminister Dan Jørgensen (S). Norskejede Rema 1000 har ligeledes vundet stor sympati hos forbrugerne blandt andet med fokus på kvalitetskød og social ansvarlighed.

Med købet af Wupti.com viser Per Bank mod til at investere i e-handel, som mange ikke har fundet den rigtige opskrift på endnu. Sikkert er det, at konkurrencen er benhård fra internationale aktører, og vil man på det digitale tog, er man nødt til at hoppe på i farten. Udviklingen går nemlig ufatteligt hurtigt.

Wupti.com sælges til Dansk Supermarked

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen