Berlingske Business

Pensionsskat sætter ny rekord

Corydon
Finansminister Bjarne Corydon Foto:

Skatten på afkastet af danskernes pensionsopsparing kommer op på over 50 mia. kr. for 2012, lyder spådommen. Det er over 13 mia. kr. mere end året før.

PAL-skatten er ofte blevet kaldt den ukendte skat. Den bliver trukket automatisk, uden at danskerne mærker det, og mange er måske slet ikke klar over, at de betaler den.

Flotte afkast på pensionen er godt nyt for de danske opsparere, men det er det sandelig også for regeringen. Skatten på afkastet af danskernes pensionsopsparing vil for 2012 komme op over 50 mia. kr., og det vil være det højeste nogen sinde.

Sådan lyder spådommen fra både Danica Pension og PFA Pension. I 2010 og 2011 kom skatten op på henholdsvis 36,7 mia. kr. og 37,4 mia. kr. Der er tale om den såkaldte PAL-skat.

Regeringen har i den seneste Økonomisk Redegørelse fra december sidste år anslået, at skatten kommer op på 43 mia. kr. for 2012, men det mener både Danica og PFA er i underkanten. Der skal lægges op mod 10 mia. kr. oveni, fremhæver de to selskaber.

Mere præcist betaler alle pensionsopsparere 15,3 pct. i skat af afkastet på deres pension. Skatten er den samme, uanset om afkastet kommer fra investeringer i aktier eller obligationer.

Og den nye rekord for skatten kommer, fordi danskerne fik en solid forrentning af deres pensionsopsparing sidste år. I de fleste tilfælde er afkastet kommet over ti pct. For nogle pensionsordninger op mod 14 pct.

»Danskerne har i dag en pensionsformue på godt 3.000 mia. kr. Det er forrentningen af de penge, der luner godt i statskassen i forbindelse med, at der betales en skat af det årlige afkast,« siger cheføkonom i Danica, Jens Christian Nielsen, der påpeger, at der er stor forskel på, hvor meget hver enkelt dansker betaler i skat på pensionsafkastet.

»Der er stor variation i størrelsen på danskernes pensionsopsparing. Herunder spiller den enkelte kundes afkast og risikoprofil også ind. Derfor er der utrolig stor spredning. Danskerne kommer i gennemsnit til at betale 15.000 kr. i PAL-skat for 2012, men enkelte af vores kunder kan komme helt op på 150.000 kr.,« siger Jens Christian Nielsen.

Mens forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum påpeger, at kunderne hos PFA i alt kommer til at betale 4,4 mia. kr. i pensionsafkastskat i 2012.

»Sidste år var et år, hvor risiko blev belønnet, når det gælder afkastet. Og de, der har fået de højeste afkast, er dem, som har bidraget mest til skatten,« siger Carsten Holdum.

Bedre at spare op

Men beregninger fra Danica Pension vidner om, at det er mange penge, der er tale om. Siden 2004 har hver enkelt dansker i gennemsnit betalt knap 62.000 kr. i PAL-skat.

Frem til 2011 var skattesatsen kun på 15 pct., men i forbindelse med skattereformen blev satsen sat en tak i vejret.

Uafhængig økonomisk rådgiver Lisbeth Burgaard understreger, at PAL-skatten gør, at det er langt mere fordelagtigt at spare op til pension i forhold til at spare op med frie midler.

»Det er den lave pensionsafkastskat, der for alvor gør det til et plus at spare op til pension. Man får fradrag for indbetalingerne til pensionen, men det er i sidste ende kun en udskydelse af skatten indtil den dag, man går på pension,« siger Lisbeth Burgaard.

»Men den lave skat på pensionsafkas-tet er en reel løbende fordel i forhold til at spare op via frie midler,« siger Lisbeth Burgaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen