Berlingske Business

Pensionsbranche: Nødvendigt at investere alternativt

Pension

Pensionskasser investerer i højere grad uden for normale områder. Det er nødvendigt, siger vicedirektør.

København. Landets pensionskasser smider i højere grad penge efter alternative ting som skovbrug eller kredit.

Men selv om de alternative investeringer er forbundet med nye risici i forhold til mere klassiske, så er det en nødvendig retning at gå, lyder det fra pensionsbranchen.

Vicedirektør i pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, Jan V. Hansen, fortæller, at pensionsselskaberne har været nødt til at søge nye veje.

»Som forholdene på de finansielle markeder er i dag, er pensionskasserne nødt til at tage en kontrolleret risiko, hvis de skal sikre kunderne et positivt afkast.«

»Hvis selskaberne investerer i obligationer, får man en rente tæt på nul. Det afgørende er, at det er en risiko, som selskaberne har styr på og kan kontrollere. Det kan de i forhold til alternative investeringer,« siger han.

12BUSSkattemedarbejderen-Sv.jpg

Finanstilsynet offentliggjorde fredag en opgørelse. Den viser, at pensionskasserne øgede deres investeringer i alternativer til aktier og obligationer med 14 procent i 2016 til 289 milliarder kroner.

De alternative investeringer dækker blandt andet over investeringer i jordbrug, kredit og infrastruktur.

Finanstilsynet understreger i sin opgørelse, at denne type investeringer kræver flere kompetencer hos pensionskasserne.

Jan V. Hansen forklarer, at selskaberne derfor har hentet viden om de nye markeder og områder, som de er trådt ind på. Det er eksempelvis viden om reguleringsmæssige og tekniske risici.

Pensionsselskabet Danica på Parallelvej i Lyngby.

Selskaberne skal dermed kunne kontrollere de nye risici, som er forbundet med de alternative investeringer.

»Tidligere har selskabernes hovedfokus været at kontrollere finansielle risici.«

»Med alternative investeringer har de bevæget sig ud på en ny boldbane, hvor de gennem flere år seriøst har opbygget ny viden og kompetencer,« siger vicedirektøren

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen