Berlingske Business

Pengejægere gransker endnu en af Baggers makkere

Til BT
Det vakte opsigt, da Stein Bagger under sin praktik hos Dansk-Selfstorage.dk havde brugt dæknavnet Sten Bech, når han kommunikerede med kunder. Foto:

Bagmandspolitiet og Kammeradvokaten ser nærmere på Royne Carlsson, der angiveligt ejer det opbevaringsfirma, hvor Stein Bagger under stor opmærksomhed har været i praktik.

Står Stein Baggers svenske ven Royne Carlsson bag firmaet Dansk-Selfstorage.dk, hvor Bagger har været i praktik, eller gør han ikke? Kammeradvokaten er i tvivl.

En indviklet selskabskonstruktion gør det svært at bedømme, om firmaet i virkeligheden er finansieret med nogle af de stadig godt 800 forsvundne millioner kroner fra IT Factory-sagen. Det skriver Børsen.

Bagger: Ingen står med åbne arme - 1

Royne Carlsson og Stein Bagger har overgivet en række dokumenter, der skal bevise, at pengene kommer fra Royne Carlssons salg af helsekostfirmaet Scandinavian Pro Products i 2004, der angiveligt indbragte ham 75 millioner kroner.

Selskabskonstruktionen i Dansk-Selfstorage går blandt andet gennem konti i Luxembourg og ejerselskaber på Malta. Det gør det svært for Bagmandspolitiet og Kammeradvokaten at udrede trådene. Desuden vækker det undren, at ordlyden i flere af dokumenterne er den samme.

"Det er for nærværende umuligt for os at vurdere autenciteten af materialet (...) Materialet giver ikke endeligt svar på vores spørgsmål omkring det reelle ejerskab, så vi forsøger at tilrettelægge en proces, der kan bringe os nærmere et svar på det," siger kurator i IT Factory-boet Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten til Børsen.

Bagger

Materialet er videregivet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet - kendt som Bagmandspolitiet. Her ønsker man dog ikke at kommentere oplysningerne, men juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet mener, det giver god mening at se nærmere på Royne Carlsson.

"Det virker fornuftigt, at man gransker setuppet. På den ene side skal man ikke fare løs på alt, hvad der bevæger sig. Men på den anden side er det med til at skærpe Bagmandspolitiets interesse, at svenskeren er en del af den personkreds, Bagger også tidligere bevægede sig i," siger han til Børsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen