Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Patentdomstolen kan have lange udsigter: Tysk klage forsinker

624759593.jpg

Da danskerne i maj 2014 stemte for at blive en del af den europæiske patentdomstol, var beskeden, at den muligvis ville træde i kraft året efter.

Siden er datoen blevet ændret flere gange, og nu kan man læse på patentdomstolens officielle hjemmeside, at det på nuværende tidspunkt er svært at fastsætte en ny tidshorisont.

Storbritannien har nemlig endnu ikke ratificeret aftalen, og i Tyskland er der anlagt en sag ved den tyske forfatningsdomstol om implementeringen af patentdomstolen, der potentielt kan spænde ben for patentsamarbejdet - i hvert fald i den nuværende form.

- Det trækker mere og mere ud, og om det nogensinde bliver til noget, bliver mere og mere tvivlsomt for mig. Det er svært at holde momentum oppe, når dem, der står for at få det op at køre, ikke tør give en tidshorisont, siger Jens Hemmingsen Schovsbo, der er professor i immaterialret hos Københavns Universitet.

150023246

TYSKLAND OG STORBRITANNIEN FORSINKER

Før patentdomstolen kan blive en realitet, skal mindst 13 lande have endeligt tilsluttet sig aftalen. Herunder skal både Tyskland, Frankrig og Storbritannien ratificere aftalen, da det er de tre lande med flest patentansøgninger.

Indtil videre har 14 lande, herunder Danmark, ratificeret aftalen. Problemet er, at Frankrig er det eneste af de tre store lande, der endeligt har tilsluttet sig.

- Vi venter med andre ord på, at vi får de to sidste nødvendige ratifikationer for, at patentdomstolen kan blive operationel, siger Sune Stampe Sørensen, der er direktør hos Patent- og Varemærkestyrelsen, der følger processen tæt.

- Vi ved af tidligere erfaring, at det kan tage tid at få ratificeret en international aftale, siger direktøren og henviser til den officielle udmelding fra patentdomstolen, når det kommer til en tidshorisont.

KLAGE I TYSKLAND

Tyskland var meget tæt på at tilslutte sig den europæiske patentdomstol tidligere på året, men det blev forhindret, da den tyske forfatningsdomstol modtog en klage om, at det kommende enhedspatent og Den Europæiske Patentdomstol strider imod forfatningen.

I øjeblikket er der høringsrunde ved forfatningsdomstolen, hvor flere parter i sagen kan komme med deres syn på klagens indhold og berettigelse.

I første omgang var deadlinen for høringsrunden 31. oktober, nu har domstolen forlænget fristen til udgangen af december. Det bekræfter en talsmand for forfatningsdomstolen over for Ritzau Finans. Han fortæller, at der endnu ikke er fastsat en dato for, hvornår sagen endeligt afgøres.

Ifølge Michael Schneider, der er partner i advokatfirmaet Pinsent Masons og har base i München, er det svært at vurdere præcist, hvor længe sagen vil køre.

- Efter høringsrunden skal domstolen beslutte, om den vil acceptere eller afvise klagen. Hvis den accepterer klagen, starter en ny behandling, og så er tidslinjen nok omkring et til halvandet år.

- Hvis sagen bliver afvist, vil vi være tilbage på sporet, og Tyskland vil kunne ratificere tidligt næste år, vurderer Michael Schneider, der rådgiver klienter om patentretten og har fulgt forløbet med patentdomstolen i flere år.

USIKKERHED EFTER BREXIT

Også Storbritannien har været med til at forsinke lanceringen og skabe usikkerhed omkring fremtiden for patentdomstolen, efter at briterne i juni 2016 stemte for at forlade EU-samarbejdet.

I november sidste år meddelte den britiske regering, at den fortsat ønsker at indgå i samarbejdet om patenter på trods af brexit, og i juni i år tog den et nyt skridt mod en endelig tilslutning.

- Vi kan nok forvente, at ratificeringen formelt vil ske i løbet af december eller i starten af 2018. Mange formelle procedurer skal følges, og derfor har der været nogle bureaukratiske forsinkelser, siger Kevin Mooney, partner hos advokatfirmaet Simmons & Simmons med base i London.

Genmab logo PR-foto Genmab A/S

Han har i flere år været en del af et advokatekspertpanel, der har arbejdet for at skabe den fælles patentdomstol. I øjeblikket er han formand for komitéen, der har været med til at forberede udkastet til det såkaldte procesreglement for domstolen.

Patentsamarbejdet er for EU-medlemslande, og derfor er det ifølge Kevin Mooney nødvendigt, at Storbritannien tilslutter sig, før det forlader EU i marts 2019. Samtidig skal EU og Storbritannien komme frem til en fælles aftale om, at patentsamarbejdet kan lade sig gøre på trods af udmeldelsen.

- Hvis man tror, at UK vil gå uden en aftale - det vi kalder et "hårdt brexit" - så kan der være nogle problemer. Hvis man er mere pragmatisk, som jeg er, og tror på, at der komme en fornuftig aftale, så vil de også blive enige om det her, siger han.

Usikkerheden om Storbritanniens deltagelse blussede op på ny, da klagen blev indgivet til den tyske forfatningsdomstol. Hvis sagen trækker ud, og den tyske afgørelse først kommer efter det britiske farvel, kan det gøre det mere besværligt for Storbritannien at deltage.

- Det vil helt sikkert komplicere tingene, hvis domstolen ikke eksisterer i marts 2019. Den bedste position for Storbritannien er at være medlem af et projekt, der eksisterer ved brexit, siger Kevin Mooney.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen