Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Parken-forsvarer: Bagmandspolitiet er ikke objektivt

22BUSbusiness-172111.jpg
Andro Vrlic minder om frifindelserne i EBH-sagen, hvor han selv var forsvarer. Foto: PR

Ifølge Jørgen Glistrups forsvarer i Parken-sagen om kursmanipulation, Andro Vrlic, udelod anklager Jan H. Hansen fra Bagmandspolitiet en vigtig oplysning, da ankesagen i sidste uge begyndte i Østre Landsret.

Ankesagen om kursmanipulation med Parken-aktien er først lige begyndt, men allerede nu er den ene af de fire forsvarere ude med kritik af anklagerens fremstilling af sagen.

Ifølge Jørgen Glistrups forsvarer i sagen, advokat Andro Vrlic, »glemte« senioranklager Jan H. Hansen fra Bagmandspolitiet en væsentlig og relevant oplysning, da han under sin 152 sider lange forelæggelse i Østre Landret i sidste uge gennemgik retsgrundlaget for sagen.

»Det er noget overraskende, at anklageren i sin gennemgang af retsgrundlaget ikke med ét ord nævner hele EBH-komplekset om kursmanipulation. Der kom nogle helt centrale domme i EBH-sagerne, da det var første gang, at landsretten fik lejlighed til at tage stilling til reglerne om kursmanipulation, som bygger på nogle EU-direktiver fra 2004. Derfor er det selvfølgelig helt centralt, at man omtaler de her domme fra EBH-sagen i den aktuelle sag,« siger Andro Vrlic.

Forpligtelse til at være objektiv

Han var forsvarer for en af de anklagede i EBH-sagskomplekset, den tidligere fondschef i EBH Bank, der blev frifundet i sagskomplekset, som blev omtalt som Danmarkshistoriens største sag om kursmanipulation.

»Dommene gik anklagemyndigheden imod, og anklagemyndigheden agerer nu, som om de her domme slet ikke eksisterer. Og når anklagemyndigheden – som Jan H. Hansen også var inde på i sidste uge – har en forpligtelse til at være objektiv, så er det selvfølgelig forkert og udtryk for subjektivitet, at anklageren selv ikke nævner dem i den her sag,« siger Andro Vrlic.

Nu starter ankesagen om kursfup i Parken

Det synspunkt er han ikke ene om, og det vil være et af flere punkter, som forsvarerne vil komme ind på i deres såkaldte supplerende forelæggelse, når Østre Landsret mandag kl. 9.30 slår dørene op for det tredje retsmøde i Parken-sagen.

En sag for retten

Til kritikken af den manglende objektivitet svarer senioranklager Jan H. Hansen fra Bagmandspolitiet, også kendt som SØIK, følgende:

»Jeg har ingen nærmere kommentarer til advokat Vrlic’s udtalelser, men skal alene bemærke, at jeg af respekt for retshåndhævelsen er af den opfattelse, at uenighed omkring afviklingen af en igangværende retssag behandles i et retsmøde og afgøres af retten,« siger Jan H. Hansen.

I EBH-sagskomplekset blev otte bankchefer fra EBH Bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland, herunder tidligere EBH Bank-direktør Finn Strier Poulsen, i juli 2015 frikendt i retten i Hjørring for kursmanipulation, bedrageri og mandatsvig.

Flemming østergaard

Bagmandspolitiet ankede dommen til landsretten, men på grund af en postfejl nåede ankebrevet ikke frem i tide, og Højesteret har af samme årsag afslået at lade sagen køre i Vestre Landsret.

Forinden havde Bagmandspolitiet tabt to sager i EBH-komplekset i landsretten om kursmanipulation i EBH Bank og Sparekassen Himmerland samt om kursmanipulation i Trifork-aktien.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen