Berlingske Business
14:02Unilever regnskab skuffer

Paradokset i dansk økonomi vokser: Flere i arbejde - alligevel ingen vækst

Vækst
C.C. Jensen automatiserede i 2011 deres produktion med en række robotter. Dermed er det lykkedes dem at fordoble produktionen af oliefiltre til skibe. Virksomheden er nu igang med at udvikle nye intelligente robotter, der i højere grad kan samarbejde med de menneskelige kollegaer. Her operatør Finn Iversen med den robot fabrikken udvikler på. Foto:

Fra beskæftigelseskrise til vækstkrise. Der er skabt cirka 88.000 danske arbejdspladser siden kurven ramte bunden i 2012. Alligevel bevæger dansk vækst sig i sneglefart. To økonomer forklarer det store paradoks i dansk økonomi.

Dansk Beskæftigelse er ved at være tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men alligevel lader væksten vente på sig.

Siden 2012 er der ifølge Dansk Statistik skabt cirka 88.000 arbejdspladser i Danmark, men den samlede fremgang i dansk økonomi endte i 2015 på sparsomme 1,2 procent.

Det har fået visse økonomer til at advare om, at Danmark aktuelt befinder sig i en vækstkrise.

»Det er jo dybest set et paradoks. Normalt vil man sige, at beskæftigelse og vækst følges rimeligt godt ad,« siger Torben M. Andersen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand.

Situationen i Danmark er, forklarer han, at der er sket en forskydning på det danske arbejdsmarked. Mange af de højproduktive arbejdspladser der forsvandt under finanskrisen, er endnu ikke kommet tilbage. Til gengæld er en betydelig del af de 88.000 nye arbejdspladser skabt i sektorer, med lavere produktivitet, eksempelvis inden for servicesektoren, og det kan være med til at forklare den lave produktivitets- og BNP-vækst, der aktuelt kendetegner dansk økonomi.

»Produktionsforholdet er meget forskelligt på tværs af sektorer. I den kemiske industri er der ikke særligt mange ansatte i forhold til produktionen. Det er der til gengæld i servicesektoren, eksempelvis frisørerhvervet, hvor der er en næsten en til en sammenhæng mellem beskæftigelse og produktion. Derfor er den umiddelbare forklaring, at der er sket en sammensætningsændring i BNP, så der er kommet en forskydning over mod sektorer der er mere arbejdskraftintensive,« siger Torben M. Andersen.

Billedet bakkes op af tal fra Dansk Statistik der viser, at der er på otte år er gået 88.000 danske arbejdspladser tabt inden for Industri, råstofindvinding og forsynings, mens der til gengæld er skabt 58.000 arbejdspladser inden for erhvervsservice.

»Vi kan i hvert fald konstatere, at de arbejdspladser der er kommet ikke har medført så stor en stigning i produktionen, som man normalt ville se. En del af forklaringen på det er helt sikkert, at det er nogle job, der har en lavere produktivitet,« siger Las Olsen, der er cheføkonom i Dansk Bank.

Vurderingen bakkes op af Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, der i starten af ugen fremlagde en analyse om dansk vækst og beskæftigelse. I den forbindelse, sagde cheføkonom Erik Bjørsted til Berlingske, at de nye danske job der bliver skabt for tiden i høj grad er inden for tjener- og rengøringsjob, der ikke er nok til at trække et ordentligt opsving i gang.

»Der er udsigt til et plus i det private serviceerhverv, men mange af de nye job er lavproduktive job, hvor der ikke er råd til at betale en høj løn. Det siger noget om, at så stærkt er opsvinget heller ikke. Hvis vi virkelig skal have et opsving, skal vi have mere gang i nogle af det højproduktive erhverv, hvor de kan betale en bedre løn. Kun på den måde kan vi rykke frem i velstandskapløbet,« siger Erik Bjørsted.

Industrien holder krudtet tørt.

Når der ikke bliver skabt danske højproduktive arbejdspladser i tilstrækkeligt omfang, kan det ifølge Torben M. Andersen skyldes, at mange virksomheder holder igen med investeringerne.

»Vi ved, at der har været holdt meget tilbage med investeringerne. Og det kan netop betyde, at der i en periode sker en relativ forskydning mellem servicesektoren og andre sektorer som industri og fremstilling i en bred forstand, hvor investeringsniveauet har været lavt,« siger Torben M. Andersen.

Usikkerheden i de danske og europæiske virksomheder kan skyldes nervøsitet på de finansielle markeder, flygtningekrisen og samt usikkerhed om det det europæiske samarbejde ikke mindst illustreret ved Storbritanniens mulige exit fra EU.

Han bakkes op af Las Olsen, der peger på, at den finansielle sektor i Europa samtidigt har været så presset, at det har været vanskeligt for nogle virksomheder, at skaffe finansiering til investeringer.

»Det er altså svært at blive mere effektiv som ansat, hvis man ikke får noget nyt udstyr at arbejde med,« siger Las Olsen.

Situationen er dog, at mange virksomheder har penge til investeringer, og de er klar til at bruge dem, hvis tilliden til økonomien bliver genskabt.

»På længere sigt vil jeg forvente at se en mere klar sammenhæng mellem BNP og beskæftigelse,« siger Torben M. Andersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen