Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Paradise Papers: »Multinationale selskaber er stormestre i at undgå at betale skat«

papers

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Med 13 millioner dokumenter og 25.000 navne er der stadig grund til at rette blikket og interessen mod de såkaldte Paradise Papers, som internationale medier samt to danske medier søndag begyndte at beskrive. Der er tale om lækkede papirer fra advokatfirmaet Appleby i Bermuda, som i en årrække har assisterede selskaber og velhavende privatpersoner med at placere enorme mængder penge i skattely.

Vi skal i dagens morgenpost også en tur forbi robotters evne til at skabe nye arbejdspladser i Danmark og ligeledes en tur i den nyere danske butikskæde Normal, der i den grad har vokseværk.

1
Sådan undgik giganterne skatteregninger for milliarder

Det blot en lille gruppe medier, der har haft adgang til at granske de mange lækkede dokumenter, og natten til tirsdag kan flere af medierne detaljeret beskrive, hvordan særligt de helt store amerikanske selskaber som Apple, Facebook og Nike har foretaget krumspring og snedige manøvrer for at undgå at betale skat i deres mange datterselskaber rundt om i verden.

The Guardian har vendt luppen mod Apple, hvis europæiske forretninger i en lang årrække levede godt af særlige skatteregler i Irland. Den engelske avis beskriver, hvordan selskabet havde hjemme i Dublin og frem til 2013 ingen ansatte havde i landet, og alle bestyrelsesmøder blev afholdt i Californien. Da et hårdt internationalt pres fik Irland til at ændre reglerne, kontaktede Apple i 2014 advokatkontoret Appleby i Bermuda og satte gang i et omfattende arbejde, der havde for øje at holde skatteregningen så langt nede som muligt. Og det lykkedes. Datterselskaberne ASI og AOE, der ifølge the Guardian vurderes til at have en værdi på 250 milliarder dollars, skiftede med hjælp fra Apple adresse til øgruppen Jersey.

Også Politiken har haft adgang til dokumenterne og forklarer, hvordan Facebook med et kontor på Cayman Islands, leverede et kulissespil med stråmandsaktører, som skulle sikre, at Facebook betalte så lidt i skat som overhovedet muligt i Danmark og alle andre lande i verden uden for USA. Uden at overtræde loven, men ved at udnytte alle smuthuller til det yderste.

»Amerikanske multinationale selskaber er stormestre i at undgå at betale skat,« fastslår Edward Kleinbard, der er tidligere selskabsadvokat og nu professor i skatteret ved University of Southern California.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Robotter kan skabe flere jobs end de tager

Robotter kommer ikke til at gøre os arbejdsløse i fremtiden, hvis danskerne bliver opkvalificeret og uddannet til digitaliseringen. Sådan lyder hovedkonklusionen i en ny rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, der præsenteres tirsdag. Rapporten anslår, at robotter og digitalisering vil koste 470.000 job i 2030, men samtidig vil skabe 495.000 job. Dermed vil der blive 25.000 flere job. Af de 495.000 nye job vil 165.000 være helt nye typer job, mens 330.000 vil være mere traditionelle jobs, der bliver skabt fordi produktiviteten øges. Udviklingen vil ske gradvist.

Berlingske Business anbefaler:

Startede firma for otte år siden - nu er det halvanden milliard værd: »Det har været en ret vild rejse«

Kvinder står bag fire ud af de ti vindere af Business Boost

Dansk iværksætterduo buldrer ind i Frankrig på ryggen af bilkæmpe

3

Storkunder vil droppe PostNord på grund af dårlig service

En række af PostNords store danske erhvervskunder er så trætte af fejl og dårlig service, at de nu forsøger at droppe den kriseramte postkoncern som leverandør af millioner af breve. Det gælder blandt andet de store forsikrings- og pensionsselskaber. De hælder dermed salt i såret hos PostNords tabsgivende forretning. Det skriver Finans. Brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) klager blandt andet over, at det giver problemer med svarfrister, fordi de fysiske breve er for lang tid om at nå frem. Derfor vil de have lov til at droppe PostNord og i stedet sende digitale breve via e-Boks.

4

Fuld fart på Normal

Butikskæden Normal er noget af en dansk væksthistorie med 90 butikker: 83 i Danmark og syv i Norge. Og det er sket på blot få år.
I 2013 var omsætningen under 10 mio. kr., mens den i 2016 var steget til nærmest urealistiske 665 mio. kr. En vækst på knap 12.000 pct., hvilket med afstand gør Normal-kæden til den hurtigst voksende virksomhed i Midtjylland. Det skriver dagbladet Børsen.
»Inden længe går vi ind på et nyt marked, og jeg regner med, at vi i indeværende regnskabsår runder 1 mia. kr. i omsætning,« siger Torben Mouritsen til Børsen.

Det sker på markederne:

De asiatiske aktiemarkeder ligger på det højeste niveau i årtier tirsdag, hvor accelererende oliepriser presser markederne op i kølvandet af gårsdagens rekordrække på Wall Street. Det skriver Ritzau Finans. Det brede MSCI-indeks for Asien-Stillehavsområdet uden for Japan ligger med en stigning på 0,8 pct. til det højeste niveau siden november 2007.

Nikkei 225 +1,6
Topix +1,0
Hongkongs Hang Seng +1,2
China Shanghai Composite +0,6
China CSI 300 +0,6
Taiwan Taiex +0,5
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI +0,9
Sydney ASX 200 +1,0

Det sker i dag:

3. kvartalsregnskaber: A.P. Møller - Mærsk (kl. 08.00), BioPorto, G4S (Kvartalsopdatering), Hvidbjerg Bank, Pandora (kl. 08.00), Totalbanken, AaB

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen