Berlingske Business

»Pantebrevskongen« fik tre års fængsel efter krisen - nu er han på spil igen

aaa
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

OPDATERET kl. 10.50: Berlingske skrev i første omgang, at Østre Landsret fandt René Müller »skyldig for sin rolle i de såkaldte overbelåningssager op til finanskrisen, hvor de nu krakkede banker Eik Bank og Fionia Bank tog massive tab«. Dette var ikke korrekt. Han blev alene dømt for underslæb.

Godmorgen,

Flere fra toppen af dansk erhvervsliv skal i dag til eksamen. Vi får regnskaber fra Jyske Bank og Sydbank, som begge vil gøre status over det forgange år.

Sidst, men ikke mindst, besøger topchef i A.P. Møller - Mærsk, Søren Skou, det grønne bord, når Danmarks største virksomhed holder kapitalmarkedsdag.

Her på sitet kan du kan følge udviklingen dagen lang, men først får du et helt friskt overblik over dagens vigtigste erhvervsnyheder.

1
Fængselsdømt pantebrevskonge er tilbage

Han blev i folkemunde kaldt »pantebrevskongen« og fik sammen med Prio Fyn-koncernen en gæld på op mod 1 mia. kr. i kølvandet på finanskrisen. Nu er den odenseanske pantebrevshandler og erhvervsmand René Müller igen tilbage på pantebrevsmarkedet, skriver Børsen (kræver abonnement).

I 2016 blev René Müller idømt tre års fængsel for underslæb. Siden har et selskab, han er medejer af, dog investeret i flere pantebreve. Derudover har hans kæreste Jette Vernon Maare opbygget en stor portefølje, og René Müller har angiveligt stået for formidlingen af pantebreve til mindst én privatinvestor, som avisen har talt med.

I sidste uge skrev Børsen om ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen, som også var en af de flittigste på ejendomsmarkedet inden krisen. Han blev ligeledes idømt fængsel i 2016 og er ligeledes vendt tilbage til ejendomsbranchen.

Jette Vernon Maares advokat Martin Goldschmidt oplyser i en mail, at Kenneth Schwartz Thomsen og René Müller har været i kontakt med hinanden.

»Jette Vernon Maares kæreste, René Müller, har haft sporadisk dialog med både Erik Friedlænder og Kenneth Schwartz Thomsen, men deltager ikke i Kenneth Schwartz Thomsens virksomhed,« skriver Martin Goldschmidt.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Regeringen til virksomheder: Tag sexchikane alvorligt

Titusindvis af private og offentlige virksomheder modtager i dag et hyrdebrev. I brevet er budskabet klart: Ingen skal finde sig i sexchikane.

Afsenderne er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ligestillingsminister Karen Ellemann (V), som i fællesskab vil sætte seksuel chikane på arbejdspladsen på dagsordenen. Det sker i kølvandet på #Metoo-kampagnen, hvor kvinder rundt om i verden har stået frem og fortalt om seksuelle krænkelser.

»Vi tror, at både arbejdsgivere og medarbejdere kan blive bedre til at understøtte en arbejdspladskultur, hvor alle bliver mere bevidste om, hvad der er god omgangstone. Og hvor man sammen sikrer, at der er klare, kendte og tidssvarende retningslinjer for håndtering af uacceptabel adfærd – og at det håndhæves,« skriver de to ministre.

Ifølge lektor Sara Louise Muhr fra CBS er det positivt, at der bliver sat fokus på problemet.

»Alle undersøgeler viser, at 50 pct. af kvinder oplever sexchikane eller sexisme på jobbet i dagligdagen. Men mange accepterer det som en del af at være kvinde i en mandsdomineret verden,« siger hun.

Læs mere i Berlingske (kræver abonnement).

Business anbefaler

3

Kapitalfond vil købe TDC via et skuffeselskab i Luxembourg

Halvdelen af de værdier, som fremover bliver skabt i TDC, vil via et netværk af selskaber i bl.a. Luxembourg ende på den britiske kanalø Guernsey.

Det viser en kortlægning, som Finans har foretaget af selskaberne bag DK Telekommunikation ApS, der i sidste uge bød 40,8 mia. kr. for TDC.

Konstruktionen er en anelse snørklet, men fungerer således:  De tre danske pensionskasser PFA, PKA og ATP og australske Macquarie Infrastructure and Real Assets ejer DK Telekommunikation ApS. Den australske kapitalfond ejer også et britisk selskab, som igen ejes af et skuffeselskab i Luxembourg.

Professor i skatteret ved Aarhus Universitet Jan Pedersen forklarer, at turen via Luxembourg åbner for, at man kan sende udbytter fra et dansk selskab til f.eks. moderselskaber placeret i skattely.

Den australske kapitalfond afviser i en mail til Finans, at selskabsstrukturen har nogen indflydelse på beskatning af indtjening og udbytte.

4

Briterne har en hemmelig Brexit-plan i skuffen

Den britiske premierminister, Theresa May, vil standse med at betale milliarder af kroner til EU, hvis parterne ikke kan blive enige om en acceptabel handelsaftale.

Det skriver Bloomberg, som har talt med flere centrale kilder.

»Enten giver EU os en handelsaftale, eller også får de slet ingen penge,« lyder det bl.a. fra den tidligere konservative partileder Iain Duncan Smith.

Tre højtstående embedsmænd fortæller til Bloomberg, at Storbritannien har mulighed for at standse den samlede Brexit-regning på 40 milliarder pund, svarende til 336 milliarder kroner. De understreger, at der er tale om en nødplan og håber, at den britiske regering og EU finder en anden løsning.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelle kursfald tirsdag, mens investorerne afventer retningslinjer fra USA, hvor de finansielle markeder var lukket mandag for Presidents Day.

  • Nikkei 225: -1,0 pct.
  • China Shanghai Composite: Lukket pga. nytårsfejring.
  • Sydkoreas Kospi: -1,1 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: -0,3 pct.

Det skal investorerne holde øje med

Der er en smule mere på paletten for investorerne i dag, hvor vi både kan se frem til regnskabsaflæggelser og nøgletal. Det påpeger seniorstrateg Andreas Østerheden fra Nordea, som har hjulpet Berlingske med at udpege de vigtigste begivenheder:

  • Først på dagen står menuen på inflationstal og erhvervstillid fra Tyskland. Det vil nok ikke få den store opmærksomhed, og retningen for de danske renter vil være opad i dagens løb. Senere på dagen kommer forbrugertilliden for Eurozonen, som ved seneste måling i januar landede på det højeste niveau i godt 17 år. Høj forbrugeroptimisme tegner godt for privatforbruget og dermed væksten i Europa.
  • SPD starter i dag en to-ugers periode, hvor medlemmer af partiet kan stemme om den foreslåede koalitionsdannelse mellem CDU/CSU og SPD. Det har taget partierne siden september at få et koalitionsforslag på benene, og Martin Schulz gik i sidste uge af posten som formand for SPD forventeligt til fordel for Andrea Nahles. Vi ser den mulige koalitionsdannelse som overvejende vigtig i forhold til betydningen af formandsskiftet.
  • På regnskabsfronten kommer i dag regnskaber fra Walmart og Home Depot. Virksomhederne er i sværvægterenden for hver deres sektor, hhv. stabilt forbrug og cyklisk forbrug. Det er begge sektorer, vi anbefaler, at man undervægter som investor. Korrigerer man for engangseffekterne fra den amerikanske skattereform, så ligger indtjeningsvæksten under gennemsnittet i begge sektorer i forhold til de amerikanske S&P 500-virksomheder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen