Berlingske Business

Pandora-direktører undgår straffesag

DENMARK-PANDORA-JEWELLERY
(FILES) This file picture taken on September 20, 2010 the CEO of Danish jewellery maker Pandora, Mikkel Vendelin Olesen. Pandora on October 5, 2010 completed one of Europe?s biggest initial public offerings this year by selling DKr9.96bn ($1.84bn) of shares in a Copenhagen listing.AFP PHOTO / Jens Nørgaard Larsen / Scanpix 2010 Foto:

Det er alene selskabet Pandora, der bliver rejst tiltale mod for overtrædelse af værdipapirhandelsloven. Bagmandspolitiet bekræfter, at ingen enkelte personer vil blive tiltalt.

I sommeren 2011 blev smykkefirmaet Pandoras daværende adm. direktør Mikkel Vendelin Olesen fyret af formand Allan Leighton, da selskabet måtte nedjustere kraftigt, hvilket fik aktiekursen til at falde 65 pct. på en enkelt dag svarende til en mistet børsværdi på 12 mia. kr.

Til gengæld kan Mikkel Vendelin Olesen nu glæde sig over, at han ikke risikerer en straffesag fra Særlig Økonomisk og Internationl Kriminalitet (SØIK) også kaldet Bagmandspolitiet, der ellers netop har rejst tiltale mod Pandora for at oplyse markedet om ovenstående nedjustering for sent.

SØIK bekræfter således over for Berlingske, at ingen enkelte personer vil blive tiltalt i denne sag. 

Pandora


"Der er naturligvis en række enkelte personer, der har været involveret i de her beslutninger, men i bund og grund er det interessante i den her sag ikke, hvad enkelte personer har gjort, men hvordan selskabet har håndteret den her situation," siger Hans Fogtdal, vicestatsadvokat for SØIK.

Hvordan adskiller den her sig fra andre, hvor enkelte personer også tiltales?

"Straffen i denne type sager for selskaber vil være bøde i begrænset omfang i forhold til investorernes tab. Tidligere har der været domme på 50.000-100.000 kr. til et selskab for lignende overtrædelser. Så det er noget helt andet, end de her kursmanipulationssager," siger Hans Fogtdal, der ikke ønsker at oplyse, hvor stor en bøde Pandora risikerer at få. Berlingske erfarer fra kilder, at den højst vil løbe op i en halv million kr.

Kan du afvise, at der vil blive rejst tiltale mod enkelte personer i denne sag?

"Ja," siger Hans Fogtdal.

SØIK har ellers anført i anklageskriftet mod Pandora, at der tages forbehold for yderligere tiltalerejsning ligesom der tages forbehold for, at der under sagen vil blive nedlagt påstand om erstatning.

Pandora


Det skal dog alene opfattes som standardprocedure, oplyser Hans Fogtdal.

"Det er noget, vi ofte skriver i vores anklageskrifter, og det er for god ordens skyld, at vi tager de forbehold. Der ligger ikke noget nærmere i det," siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen