Berlingske Business
16:08Orphazyme starter studie med middel mod sjælden muskelsvindsygdom

På vej mod comeback med millioner i ryggen: Erik Damgaard har set et »hul i markedet«

Erik
Interview med Erik Damgaard i forbindelse med seminar om Damgaards nye børsrobot, Straticator torsdag d. 6. februar 2014 i Valby. Foto:

Her er de 5 vigtigste ting, du skal vide, før du begynder din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen

Vi nærmer os påsken med hastige skridt, og derfor er der kun tre morgenopdateringer fra Business i denne uge.

Du er i gang med at læse den første.

Her til morgen kommer vi blandt andet forbi forretningsmanden og iværksætteren Erik Damgaard, der i de senere år har haft rigeligt plads i spalterne, om end det ikke har været for sine evner som forretningsmand. Nu kan imidlertid være på vej til et opsigtsvækkende comeback.

Vi kommer også forbi de danske pensionister, der er ved at sætte sig tungt på markedet for sommerhuse, et stor datalæk i Storbritannien og topchefen i Jyske Bank, der vil kaste et nyt realkreditselskab ind i kampen om boligejere.

1
Pensionister sætter sig tungt på sommerhusmarkedet

Rekord mange pensionister vælger at flytte ind i deres sommerhus, og næsten hvert tiende sommerhus er nu beboet året rundt af pensionister med fast adresse.

Det skriver Politiken.

Ifølge avisen er 21.444 sommerhuse i øjeblikket beboet fast af pensionister, mens det for 10 år siden var godt 15.000 af sommerhusene, der var beboet af pensionister. Pensionisterne sparer mange penge, og tendensen kan snart forstærkes af, at reglerne lempes yderligere.

I øjeblikket skal pensionister have ejet deres sommerhus i 8 år, før de kan flytte permanent ind i det, mens kommunerne kan dispensere for reglerne efter 5 års ejerskab. På Christiansborg tegner der sig dog et flertal for at lempe reglerne i planloven, så man blot skal have ejet sommerhuset i 1 år, inden man som pensionist kan gøre sommerhuset til fast bopæl, skriver avisen.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Jyske Bank-boss vil kaste et nyt realkreditselskab ind i kampen om boligejere

Der er behov for mere konkurrence på markedet for boliglån, mener topchefen i Jyske Bank, Anders Dam. Han forslår nu at DLR Kredit, der ejes 15 pct. af Jyske Bank og i dag er specialiseret i erhvervsudlån, skal ind på markedet for private boliglån.

Det skriver Finans.dk.

»Jeg mener, at DLR Kredits virkefelt bør udvides til at omfatte private boliger. Det vil kun kræve nogle få mia. kr. i kapital at nå op på de første 100 mia. kr. i udlån, som jeg mener, at man relativt hurtigt kan nå,« siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank til Finans.

Det skal ifølge direktøren ske ved, at DLR kopiere Jyske Banks model og tilbyde bankboliglån til private, som finansieres ved salg af obligationer.

3

Erik Damgaard nærmer sig comeback – får 60 millioner kroner fra pensionskasse

It-veteranen Erik Damgaard har levet en til tider omtumlet tilværelse, siden han broren solgte Damgaard Data og Navision til Microsoft for 11,2 mia. kr. Siden formøblede han formuen med fejlslagne investeringer i blandt andet ejendomme og vindmøller, men nu tegner konturerne sig til det, der kan vise sig at blive et vaskeægte comeback.

Sammen med sine to partnere i den unge softwarevirksomhed Uniconta har Erik Damgaard nemlig netop fået 60 mio. kr. ind på kontoen fra MP Pension, der organiserer magistre og psykologer.

Det skriver Børsen.

»Jeg har set et hul i markedet,« siger Erik Damgaard om virksomheden, der er en ny variant af det økonomisystem, som han og broderen Preben lancerede i 1980'erne. I første omgang er det Microsofts kunder, han nu vil forsøge at kapre - efter at Microsoft ikke længere vil understøtte sit stærkt udbredte økonomisystem C5, skriver avisen.

4

Selskab bag kviklån ramt af massivt datalæk

Wonga, der blandt andet tilbyder kviklån, er blevet ramt af et datalæk, der potentielt kan ramme op mod 245.000 britiske kunder.

Det skriver BBC.

Firmaet har meldt ud, at den undersøger en »presserende« sag om ulovlig og uautoriseret adgang til kundernes personoplysninger.

De stjålne oplysninger omfatter blandt andet navne, adresser, telefonnumre, og kontonumre.

Selskabet har sendt en erklæring ud i kølvandet på det omfattende læk: »Vi arbejder tæt sammen med myndighederne, og vi er i gang med at informere de berørte kunder. Vi beklager dybt den ulejlighed, det har påført kunderne.«

5

Kritik af Novos nye model i USA: Det ser bøvlet ud

Novo Nordisk er kommet under hårdt pres i USA, hvor der er opstået en regulær priskrig på selskabets vigtigste medikament insulin. Det vil selskabet forsøge at imødegå med en ny model, hvor Novo Nordisk betales efter, hvor godt selskabets produkter virker for patienterne.

Det er dog ikke vejen frem, mener den magtfuld amerikansk medicinindkøber Express Scripts. Her frygter man modellen bliver for administrativt besværlig.

»Vi har den type diskussioner med alle – ­inklusive Novo. Vi er bestemt interesserede i værdibaserede kontrakter, men jeg vil bare ikke have, at øgede administrative omkostninger, der er forbundet med den type ­kontrakter, kommer til at æde en mulig ­besparelse,« siger Steve Miller, der er ­medicinsk direktør i Express Scripts, til Berlingske.

Læs mere her.

Det sker på markederne

De asiatiske aktier uden for Japan ligger let blandet mandag morgen, mens markedet i Tokyo ligger med positiv undertone.

De fjernøstlige investorer er i gang med at indhente udviklingen, efter at de gik på weekend under skyggen af de amerikanske missilangreb på Syren fredag.

I Tokyo stiger Nikkei-indekset 0,7 pct., og det bredere Topix-indeks øger 0,6 pct.

De kinesiske børser på fastlandet er mere tilbageholdende, idet Shanghai Composite handles 0,3 pct. lavere, mens CSI 300-indekset falder 0,1 pct. Det skriver Ritzau Finans.

Det sker i dag

Der er flere danske økonomiske nøgletal på vej i dag, og så holder en af verdens mest magtfulde økonomer tale i Michigan.

  • kl 9.00: Danmark: Betalingsbalance, februar
  • kl 9.00: Danmark: Forbrugerpriser, marts
  • kl 9.00: Danmark: Handelsbalance, februar
  • kl 22.00: USA: Federal Reserve-direktør, Janet Yellen taler i Michigan.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen