Berlingske Business

På tide med UKs stop for russiske kleptokrater

BM
Byline Birgitte Erhardtsen Foto:

Briterne har i årevis gavmildt solgt ud af statsborgerskaber til russiske rigmænd, hvis de investerede mere end to mio. pund. Det var ligegyldigt, hvor russerne havde pengene fra, hvis bare de kunne dokumentere, at de investerede i Storbritannien. I dag har omkring 700 rige russere et sådant såkaldt Gruppe 1-visum.

Men efter nervegift-atten­tatet i Salisbury mod den tidligere russiske agent Sergej Skripal og en kritisk parlaments-rapport om, at britiske nationale interesser bliver skadet, hvis finansielle institutioner i London hvid­vasker beskidte russiske penge, har briterne strammet op på handlen med visa.

Det har spektakulært ramt den kendeste af dem alle, briternes yndlingsrusser, Chelsea-ejeren Roman Abramovitj, som ellers er vant til at få sin vilje i, hvad han kalder sit andet hjemland, hvor han holder til i et 15-værelses viktoriansk palæ til over en milliard pund. Abramovitj’ visum udløb i april, og normalt ville fornyelsen være en formssag, men det er slut nu, hvor briterne har bedt ham dokumentere, hvor hans rigdom kommer fra. I pinsen vandt Chelsea FA Cup’en uden Abramovitj’ sædvanlige tilstedeværelse.

Roman Abramovitj er med en formue på knap 19 mia. kroner en af Storbritanniens rigeste, men samtidig går han for at være en af de russiske rigmænd, der er tættest på præsident Vladimir Putin, som han angiveligt i sin tid hjalp til et topjob i Kreml og har foræret en lystyacht til en halv mia. kroner, hvilket Abramovitj dog benægter.

Der ingen undskyldning for Storbritannien, hvis landet vender det blinde øje til præsident Putins kleptokrater

DEL CITAT

Selvfølgelig er sent bedre end aldrig. Men briterne burde for længst have sat en stopper for trafikken af rige russere, der behændigt har kunnet lempe deres – muligvis – beskidte penge ud af Rusland og ind i Storbritannien. I årevis har London været hovedstad for oligarker og rige russere, som under det russiske system har opbygget enorme formuer. I det omfang, der har været tale om penge tjent på korruption eller anden form for beskidte penge, kan Londons finans­centrum have bidraget til at hvidvaske russiske formuer, som kan være stjålet fra det russiske folk.

Som den nylige rapport fra det britiske parlament påpeger, er der ingen undskyldning for Storbritannien, hvis landet vender det blinde øje til præsident Putins kleptokrater og menneskerettigheds­krænkere og lader dem hvidvaske penge i London. »De kan korrumpere vore venner, svække vore alliancer og undergrave troen på vore institutioner,« advarer rapporten, som er forfattet af et udenrigspolitisk udvalg i parlamentet.

I Danmark har vi heldigvis ikke solgt visa til rige russere for ussel mammon, men som bekendt er den danske finanssektor også involveret i mistænkelige transaktioner som hvidvask. I den forløbne uge offentliggjorde det estiske bagmandspoliti en rapport, som viser, at Danske Banks hvidvaskskandale tegner væsentligt mere omfangsrig end hidtil antaget. Det kom ligeledes frem i en TV 2-dokumentar forleden, at Nordea har kørt læssevis af 500 euro-sedler ud til landets vekselbureauer, selv om Bagmandspolitiet advarer mod sedlerne, som ofte bliver brugt til kriminalitet.

Premierminister Theresa May har sagt, at hun er fast besluttet på at tvinge hvid­vaskere og beskidte penge ud af landet. En lignende håndfast melding er ønskelig fra den danske regering.

Birgitte Erhardtsen er journalist på Berlingske Business

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen