Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Overvismand: Kronen knækker næppe

05BUSVismaend-med-foraarsra.jpg
Overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er overbevist om, at kronen vil overleve det aktuelle stormvejr. Han peger på, at kronen tidligere har været ramt af endnu voldsommere uvejr, og at det er nemmere for Danmarks Nationalbank mod en stærk end mod en svag kronekurs. ?Arkivfoto: Kasper Palsnov

Luften er tyk af spekulationer om, hvorvidt den danske krone er ved at kollapse. Men så galt går det næppe, vurderer overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i dette interview med Berlingske Business.

Kronen overlever det aktuelle stormvejr. Uvejret har før været endnu mere voldsomt, og det er langt nemmere for Danmarks Nationalbank at gå til kamp mod en stærk end en svag kronekurs. Men presset mod den danske krone er ganske alvorligt og løjer næppe af lige med det samme.

Sådan lyder vurderingen fra overvismand og professor ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til de seneste dages voldsomme stormløb mod den danske krone. Stormløbet har udløst tre rentesænkninger, et historisk stort salg på 106 milliarder kroner på valutamarkedet og tilmed et stop for salg af danske statsobligationer, som aldrig er set før.

»Med en negativ rente på 0,5 procent hos Danmarks Nationalbank og negative renter på en del korte obligationer er vi ude i ukendt territorium. Renten har aldrig før været så lav, så vi ved ikke præcis, hvordan det påvirker økonomien,« siger vismanden.

Valutareserven eksploderer

Men sandsynligvis vil vi ride stormen af, vurderer han.

Det er i hvert fald betydeligt lettere for Danmarks Nationalbank at svække kronen end at styrke den. Ved tidligere valutakriser, hvor kronen har været for svag, har Danmarks Nationalbank sat renten op og måttet købe kroner på valutamarkedet for enorme summer.

»I en sådan situation kan vi løbe tør for udenlandsk valuta, eller renten kan blive dræbende høj. Men nu er problemet det modsatte, nemlig at der kommer for mange penge ind i Danmark. Derfor må Danmarks Nationalbank sælge kroner, men det kan i princippet ske i ubegrænset omfang. Der er heller ingen øvre grænse for, hvor stor valutareserven kan blive, så kronen er forholdsvis godt beskyttet i den nuværende situation.«

Penge

Hele verden mod Danmark

»Men hvis presset mod kronen skulle tage til, og hele verden besluttede sig for at købe danske værdipapirer, ville vi få et voldsomt rentefald herhjemme og store stigninger på det danske aktiemarked. Så ville de fleste nok begynde at anse det for at være for dyrt og ufordelagtigt at investere i Danmark. Det ville bremse indstrømningen af kapital og lette presset på den danske krone,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Hvis Danmark skulle lade kronen slippe taget i euroen, vil det koste mindst 30 års oparbejdet troværdighed omkring den faste kronekurs og de fordele, kurssikkerheden har givet Danmark. Det ville være en høj pris at betale, mener vismanden.

»Det er ikke sådan, at ét valutakurssystem er entydigt bedre end et andet og fører til større velstand. Sverige og Norge lever fint med flydende kurser. Men der er omkostninger på kort sigt ved at skifte eksempelvis fra en fast til en flydende kurs.«

PIX-Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.

Danmark har ført fastkurspolitik i ganske mange år og i hvert fald siden 1930erne; kun afbrudt af en periode med jævnlige devalue-ringer i 1970erne. Siden 1982 har fastkurs-systemet været et solidt anker.

»Den politik har øget vores handel med andre lande, hvilket er kommet Danmark meget til gavn, da vi som en lille økonomi har stor glæde af vores udenrigshandel. Så vi har fået en større velstand som følge af den faste valutakurs,« siger vismanden.

Sverige mere ustabil

Han tilføjer, at andre lande, der har en flydende valutakurs som eksempelvis Sverige og Norge, ofte har en mere ustabil makroøkonomi. Årsagen kan være, at den flydende kurs kan være en kilde til ustabilitet, når spekulation giver anledning til udsving i valutakursen.

Men fordelen ved det svenske system er så, at det giver en lidt større frihed til at sætte renten op og ned, når der måtte være et konjunkturmæssigt behov for det. Det fik de eksempelvis glæde af under finanskrisen, hvor den svenske rente faldt, mens den danske steg – dog kun kortvarigt.

At dansk økonomi lyser op med overskud på både betalingsbalance og offentlige finanser, er med til at skabe tillid til danske stats- og realkreditobligationer.

»Tilliden skyldes blandt andet, at vores offentlige finanser er holdbare på længere sigt. Denne store tillid betyder, at mange gerne vil sætte penge i danske obligationer, hvilket styrker den danske krone. Den Europæiske Centralbank (ECB) har samtidig annonceret, at den snart begynder at købe obligationer op i stort omfang. Det presser renten ned i eurolandene og gør danske obligationer ekstra interessante.

Bylinefoto2011

Men det skaber også usikkerhed, fordi den slags opkøb aldrig er prøvet før. Derfor er der sikkert en del, som tænker, at det er meget fornuftigt at sætte nogle af deres penge i sikre danske værdipapirer. Derfor kan det opadgående pres mod kronen godt forsætte et stykke tid endnu. Men det ender ikke med, at Danmark må opgive sin fastkurspolitik.«

Det er heller ikke overskuddet på betalingsbalancens løbende poster af sig selv, som styrker kronen, vurderer vismanden. Det årlige plus på omkring 130 milliarder kroner på betalingsbalancen skaber godt nok en pæn efterspørgsel på danske kroner. Men det er småting i forhold til de summer, der handles for på valutamarkedet.

»Tænk på, at Danmarks Nationalbank alene i januar, altså på bare én måned, har solgt kroner for 106 milliarder kroner. Set i det lys er overskuddet på betalingsbalancen ikke ret stort, men overskuddet kan godt være med til at fundere den tillid til danske aktiver, som nu fører til, at pengene strømmer ind. Alligevel vil Danmark givetvis lykkes med at bevare den fastkurspolitik, som mindst siden 1982 har været en vigtig del af vores samlede økonomiske politik,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Pressemøde i Danmarks Nationalbank

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen