Berlingske Business

Overvismand: Krisen vil vare flere år endnu

10BUSHans-Joergen-Whitta-Ja.jpg
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kigger frem mod 2016. Inden da er der ikke udsigt til, at finanskrisenkrisen er overstået. Foto: Claus Bech

Hvis nogle havde gået og troet, at det langt om længe er begyndt at gå bedre herhjemme, tager de fejl. Den økonomiske overvismand siger, at krisen ikke har sluppet sit tag i dansk økonomi og formentlig først vil gøre det om flere år.

Dansk økonomi er fortsat i krise og vil være det flere år fremover. Det er først engang helt fremme i 2016, at vi i bedste fald kan håbe på, at tiderne igen bliver mere normale.

Det fastslår Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er overvismand og professor ved Københavns Universitet.

På det sidste er der ellers kommet en del pust, som peger i en rigtig retning. Forbrugernes tillid til fremtiden er øget, bolig­priserne er steget, og det private forbrug er også begyndt at pege opad.

Men det er alt sammen mere »bløde« og usikre indikatorer for, hvordan det går herhjemme, vurderer vismanden. De hårdere fakta, som især kommer med national­regnskabet, der siger noget om den samlede vækst og beskæftigelse, peger derimod fortsat i en noget trist retning. Faktisk var der i første kvartal nulvækst herhjemme, og vi undgik kun med nød og næppe et direkte fald i produktionen, fordi virksomhederne producerede en masser varer, som blev lagt på lager.

»Vi kan så håbe på, at det begynder at gå bedre i den kommende tid. Men selv om vi skulle få en ganske pæn vækst på måske én procent i et eller måske to kvartaler i den sidste del af året, så vil det ikke for alvor ændre på, at dansk økonomi har været gennem tre år med stilstand eller direkte fald i brutto­nationalproduktet (BNP). Det vil heller ikke for alvor ændre på, at produktionen herhjemme fortsat er tre til fire procent under det normale niveau, og at vi fortsat har en beskæftigelse, der er omkring 100.000 personer under det normale,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Pænt, men ikke nok

For hele 2013 venter vismændene stort set fortsat nulvækst herhjemme, og i både 2014 og 2015 tror de på en fremgang i BNP på tæt ved to procent. Det er ganske pænt, også efter en historisk målestok.

»Men det er ikke nok til at normalisere konjunkturerne, sådan at både produktion og beskæftigelse vender tilbage til mere normale niveauer. Så krisen er ikke overstået endnu. Det er formentlig først fra 2016, at vi kan gøre os forhåbninger om, at vi har lagt det meste af krisen bag os. Derfor fastholder vi også, at man med fordel kan lave en mindre finanspolitisk lempelse til næste år med det udspil til næste års finanslov, som snart præsenteres,« siger vismanden.

Danmarks Nationalbank og flere andre har dog advaret mod en finanspolitisk lempelse, fordi de ser en lidt større fremgang forude og frygter, at finanspolitikken dermed lempes på et tidspunkt, hvor økonomien er på vej op af sig selv.

Massivt rentefald i Sydeuropa

Når der ifølge vismanden trods alt er grundlag for lidt optimisme, så er det fordi, renterne i de mest gældsplagede lande i Sydeuropa er faldet betydeligt hen over det seneste års tid. Det er en vigtig forudsætning for, at eurolandene kan slippe fri af den recession, som nu har stået på seks kvartaler i træk. Sker det, vil det smitte positivt af på Danmark.

Men selv om det set på denne måde går bedre i store dele af Europa, så er der heller ikke kommet hårde nøgletal fra de mest kritiske lande, så som Spanien, Frankrig, Italien og Portugal, som peger på, at fremgangen er sat ind. Flere steder viser de sidste nye tal faktisk, at BNP fortsat falder, men bare ikke helt så meget som tidligere.

Vismanden peger derfor også på, at virksomheder og forbrugere herhjemme næppe for alvor vil begynde at forbruge og investere mere, før der kommer afgørende bedre tegn fra verdensøkonomien. På den baggrund vurderer han, at en egentlig vending i dansk økonomi først kan indtræffe en gang i løbet af 2014.

Vismændene venter kun, at det private forbrug i år stiger med 0,6 procent, mens fremgangen til næste år skulle blive på tæt ved 1,7 procent.

Regeringen vil sidst på måneden komme med sit bud på, hvordan fremtiden tegner sig for dansk økonomi. Det sker, når den sammen med et udspil til næste års finanslov fremlægger en ny udgave af Økonomisk Redegørelse.

I det seneste skøn fra maj spår regeringen en samlet vækst på 0,5 procent i år og 1,6 procent til næste år, hvilket er lidt mere, men nogenlunde på niveau med, hvad andre også forudser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen