Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Overvågning af ansatte giver øget tryghed

Hvert år stjæler butiksansatte for op mod halvanden milliard kroner. Kameraer kan afsløre de skyldige og skabe tryghed blandt de andre medarbejdere, som slipper for falske anklager.

Videokameraer, der bånder ansatte i arbejdstiden, anklages ofte for at krænke medarbejderne, mest af alt fordi arbejdsgiverne ikke overholder de regler, der gælder for tv-overvågning.

Men bruges kameraerne rigtigt, kan optagelserne være både ansatte og arbejdsgivere til gavn. Det mener flere kyndige inden for området, som ErhvervsBladet.dk har talt med.

Hvert år oplever danske virksomheder svind for fem milliarder kroner. Omtrent en tredjedel af svindet skyldes langfingrede medarbejdere, viser beregninger på baggrund af tal fra Dansk Erhverv, som ErhvervsBladet.dk tidligere har omtalt.

Derfor betragter arbejdsgiverne det i mange tilfælde som helt nødvendigt at holde et vågent øje med de ansatte gennem kameralinser. Det kan samtidig skabe tryghed blandt de ansatte, som har en ren samvittighed.

- Tv-overvågning er et nemt middel til at afsløre dem, som tager ting, de ikke har lov til. Steder, hvor ansatte og kunder går blandt hinanden, er overvågningen samtidig en fordel for de ansatte, fordi de så ikke kommer uberettiget under mistanke, siger Flemming Dreesen, ansættelseschef i DA.

Øget tryghed

At det postulat er paradoksalt, erkender Flemming Dree- sen, som grundlæggende mener, at man skal værne om den uovervågede frihed.

- Men man føler ikke overvågningen i dagligdagen, og optagelserne bliver kun brugt, hvis der er hændelser, som man har brug for at gå tilbage og se på. Netop der – på den yderste dag – sætter trygheden ind for de medarbejdere, som ikke har taget noget. Så på den lange bane kan det være en fordel for medarbejderen, siger han.

Afslører de rette

Det oplever ejer af herretøjsbutikken Mr. Mister i København, Svend Erik Follmann, blandt sine ansatte. Selv har han oplevet flere ansatte, som har rapset af kassen og stjålet varer. Både før og efter, han opsatte kameraer.

- Tidligere havde vi det problem, at vi kunne henlede et svind til to-tre medarbejdere. Her kan man se præcis, om pengene bliver lagt i kassen eller ej, og det skaber en tryghed for alle medarbejderne, siger han.

Advokat Martin Gräs Lind med en ph.d. i overvågning af ansatte har en indgående viden inden for feltet. Også han er enig i, at nogle medarbejdere vil opleve overvågningen som tryghedskabende, fordi de kan blive renset for anklager.

Kan mistænkeliggøre

- Men jeg har også talt med medarbejdere, som ikke vidste, at de blev overvåget og var meget indignerede over, at arbejdsgiveren mistænkte dem for at kunne stjæle. Så der findes begge sider i den sag, understreger han.

I HK Handel, som repræsenterer ansatte i detailhandelen, hvor overvågning er udbredt, oplever man ikke, at kameraerne giver medarbejderne tryghed, hvis de bruges til at holde øje med de ansattes gøren og laden. Tvært-imod,« mener jurist Lisbeth Nørremark.

Bevisbyrden flyttes

- Med tv-overvågning bliver det hurtigt til, at du er skyldig, indtil det modsatte er bevist. Men kameraet viser jo ikke altid det fulde billede. Det er jo muligt, at der er en god forklaring på, hvad man har lavet, men at det bare ikke er kommet med på kameraet, siger hun.

Samme forbehold har Martin Gräs Lind.

- Det er jo ikke alt, man kan se på de billeder, og man kan ikke altid forklare, hvad det var, man puttede i lommen, lige efter man havde haft hænderne i kassen – om det var en seddel eller en elastik, siger han.

Indgå lokale aftaler

Skal overvågningen være et vilkår, som både ansatte og arbejdsgivere kan trives med, er det helt afgørende, at arbejdsgiverne er lydhøre over for de betænkeligheder, de ansatte kan have, lyder rådet fra Martin Gräs Lind.

Det kan betyde, at der skal laves aftaler, som rækker ud over de lovmæssige krav til, hvordan tv-overvågning må foregå.

- Man skal tage de etiske spørgsmål op i fællesskab med de ansatte, så man kan undgå myter og indgå kompromisser, for eksempel i forhold til, hvad kameraet skal være rettet imod. Man kan også aftale, at de ansatte aldrig vil komme i den situation, at de skal forklare, hvad de proppede i lommen, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen