Berlingske Business

Overraskende fremgang i europæisk økonomi

Overraskende fremgang i europæisk økonomi - 1
Foto:

Recessionen er slut. Både Tyskland og Frankrig overraskede stort i går ved at levere langt bedre tal for den økonomiske vækst i årets andet kvartal end ventet. Begge lande er nu ude af recession.

Danmarks største eksportmarked ser ud til at være gennem det værste og er lige nu ved at kæmpe sig fri af den største økonomiske nedtur i nyere tid.

I går blev det i hvert fald overraskende slået fast, at Tyskland har haft en svag stigning på 0,3 procent i bruttonationalproduktet (BNP) fra første til andet kvartal. Fremgangen kommer, efter at Tyskland har slæbt sig gennem hele fem kvartaler med recession og negativ vækst, hvilket er den længste periode i nyere tid, at den store tyske økonomi har ligget så underdrejet.

Også Frankrig overraskede med en positiv vækst på 0,3 procent fra første til andet kvartal. For alle 16 eurolande under et, var der fortsat en lille nedgang i produktionen på 0,1 procent fra første til andet kvartal, men også det var mindre end ventet.

»Det er en rigtig positiv nyhed, at det nu går bedre med især Tyskland og Frankrig. Det lover godt for hele Europa og er noget, dansk eksport kan få gavn af,« siger chefanalytiker i Nordea, Anders Matzen.

Cheføkonom Jacob Graven i Sydbank siger på tilsvarende vis, at verdensøkonomien nu er i gang med en hurtigere og kraftigere vending, end de fleste havde ventet.

»Alt peger på, at de fleste lande vil opleve ganske solid vækst i 2. halvår. Men det betyder ikke, at krisen nu er slut. Trods positive økonomiske vækstrater vil arbejdsløsheden fortsat stige, men i et langsommere tempo end før,« siger han.

Ledighed stiger fortsat
Selv om både Tyskland og Frankrig er på vej mod lidt bedre tider, så er der fortsat tale om, at deres velstand er faldet på dramatisk vis over det sidste år.

Alene i Tyskland ligger de aktuelle tal for BNP i andet kvartal hele 5,9 procent lavere end for et år siden. En så stor nedgang i produktionen mindsker behovet for arbejdskraft, hvorfor ledigheden formentlig vil stige et godt stykke tid endnu.

Tyskland har ellers overrasket på det sidste ved at have en uændret eller svagt faldende ledighed, men det mener Anders Matzen er en enlig svale.

»Ledigheden i Tyskland ser ud til at fortsætte op et godt stykke tid endnu,« siger han.

Det er især et stigende offentligt og privat forbrug, der har sat lidt mere skub i væksten, men Tyskland oplever også en lille fremgang i byggeriet af nye boliger. Samlet har både Tyskland og Frankrig klaret sig bedre gennem andet kvartal end USA, der fortsat sidder fast i en recession med nedgang og fald i BNP. Længe er det ellers blevet sagt, at USA ville komme først ud af den aktuelle krise, men det ser ikke ud til at være tilfældet.

»Fremgangen i Europa vil fortsætte i tredje kvartal og året ud,« siger Anders Matzen. Men trods dette, så har det lange udsigter, før Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed også Danmarks Nationalbank begynder at sætte renten op igen. Ledigheden er således på vej op i mange lande, ligesom inflationen fortsat er yderst beskeden. Så det bliver formentlig først engang til næste år, at ECB i bedste fald starter med at hæve renten.

Men de nye og overraskende gode tal for europæisk økonomi vil formentlig få ECB at opjustere sine skøn for den økonomiske vækst i 2009, når de til september udsender en ny prognose.

Deres seneste bud går på, at BNP i euroområdet i år vil falde med hele 4,5 procent.

Finanspolitik hjalp
Når det nu går lidt bedre i en hel vifte af lande, skyldes det især de meget store finanspolitiske stimulanser, som stort set alle lande har vedtaget, og som pumper store summer ud i økonomien fra både lavere skatter, større offentlige udgifter, støtteordninger, skrotpræmier med videre.

Men den lave rente og øvrige tiltag, som alle verdens store centralbanker har gennemført siden krisen brød ud i efteråret 2007, trækker i samme retning.

USA er også på vej mod bedre tider og ventes at få positiv vækst i tredje kvartal. Formanden for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, har i hvert fald netop udtalt, at »den økonomiske aktivitet er ved at finde sit leje,« og at »situationen på de finansielle markeder er forbedret yderligere de seneste uger.«

Ben Bernanke har også peget på, at familiernes private forbrug viser tegn på stabilisering, men fortsat hæmmes af fyringer, lav indkomstfremgang, faldende boligpriser samt stramme kreditter.

De danske BNP-tal for andet kvartal er forsinket, men ventes også at vise en bedring i forhold til først på året.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen